Fysioterapeuter: Se genoptræningsplan-løgnen

"Ja, det er jo et godt lille lovforslag, vi her skal behandle, det kan få stor betydning for den enkelte borger (...) Formålet er at sikre sammenhæng i de offentlige genoptræningstilbud for den enkelte patient, uanset om genoptræningen tilbydes af amtet eller af kommunen. Og det er netop her - altså i forholdet mellem sygehuset, amtet og kommunen - at problemet ligger. Som reglerne er nu, er det ikke præciseret, hvem der har det egentlige ansvar for genoptræning, eller sagt med andre ord: Der eksisterer en vis uklarhed om ansvarsplaceringen. Er det amtet eller kommunen, som står som hovedansvarlig for udmøntningen af genoptræning af patienter? Jeg ved, at mange patienter har oplevet genoptræningsindsatsen som usammenhængende og ukoordineret. (...) Det er helt centralt for den enkelte patient, der står over for et genoptræningsforløb, at få klar besked om, hvilken træning der bør iværksættes, tilrettelæggelsen heraf og - lige så vigtigt - hvem der står som ansvarlig for udmøntningen af genoptræningsplanen. Med dette forslag sikrer vi, at patienten ikke sætter sig mellem to stole."

"Jeg tror, at det for patienterne er lige meget, hvem der tager sig af genoptræningen. Jeg tror, mange overhovedet ikke tænker på, hvis ansvar det er, men det er så præciseret her. Hovedsagen er, at man kommer i gang så hurtigt som muligt."

"Der har været for mange tilfælde, hvor patienter har oplevet en ukoordineret, usammenhængende og usikker indsats i forbindelse med genoptræning. Ansvarsplaceringen mellem offentlige myndigheder skal ikke være den enkelte borgers hovedpine. Det er slut nu."

Rundringning til sygehusejerne foretaget af Berlingske Tidende 26 juli 2001

På trods af en ny lov, der forpligter sygehusene til at udarbejde en plan for genoptræning af patienterne, bliver langt de fleste udskrevet uden en plan, der beskriver, hvor den fornødne genoptræning skal foregå, hvornår den påbegyndes, og hvem der har det praktiske ansvar.

"Lov er lov, og lov skal holdes. Det er helt forkasteligt og menneskeligt uanstændigt, at man fra amternes og kommunernes side ikke har tjek på genoptræningsplanerne, fordi de endnu ikke kan blive enige om at placere ansvaret."

"Vi er selvfølgelig nødt til at gå ind og sætte fokus på de områder, hvor der er flaskehalse. Intentionen er at følge op på den her lov, for det er vigtigt af hensyn til patienterne, at det her kommer til at fungere."

Undersøgelse af fagbladene Fysioterapeuten og Ergoterapeuten, november 2001

Kun otte amter og H:S havde planerne klar 1. juli, da loven trådte i kraft. Rundspørgen, der blev foretaget i uge 39 og 40, viser, at hvert tredje amt endnu ikke har indført skriftlige planer.

Redegørelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Bilag i Folketingets sundhedsudvalg, januar 2002

Det fremgår, at Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab skønner, at der samlet blev udarbejdet ca. 5.000 skriftlige genoptræningsplaner i september måned (2001). Det fremgår endvidere, at der generelt er taget mange initiativer i amterne/HS med henblik på at implementere reglerne om genoptræningsplaner, typisk i form af udarbejdelse af skabeloner, tværsektorielle genoptræningsaftaler og nye samarbejdsprocedurer mellem amter og kommuner.

Undersøgelse fra DSI Institut for Sygehusvæsen, præsenteret af Ældre Sagen 25. september 2002

Konklusionen er, at både amter og kommuner svigter, selv om borgerne for knap to år siden fik præciseret retten til genoptræning i en lov. Således blev der i første kvartal af 2002 lagt godt 5.000 genoptræningsplaner, og det er langtfra tilstrækkeligt, hvis Amtsrådsforeningens eget mål på 60.000 planer om året skal holde. Amterne kun har skrevet en tredjedel af det forventede antal genoptræningsplaner. Samtidig er der kun ét amt, der har indgået aftaler med samtlige kommuner i amtet om fuld refusion af udgifterne til genoptræning.

"Siden 1. juli 2001 har amterne skullet udarbejde genoptræningsplaner til patienter, der ved udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov herfor. Der findes ingen tal for hvor mange patienter, der efter sygehusbehandling har brug for genoptræning og altså heller ikke tal for hvor mange, der ikke får en genoptræningsplan. I det hele taget ved vi for lidt om, hvad der sker på genoptræningsområdet. Det er bl.a. også derfor jeg har givet støtte til et projekt ved Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg Hospital, vedrørende genoptræning. Projektet vil give dels en status for amternes implementering af reglerne om genoptræningsplaner, dels en viden om patienternes oplevelse/vurdering af genoptræningsindsatsen i amter og kommuner."

"Der skal ikke være diskussion om, at vi selvfølgelig skal leve op til reglerne. Men bag tallene ligger nok den virkelighed, at sygehusene i visse tilfælde – for eksempel når det drejer sig om unge mennesker, der selv kan klare genoptræningen i det daglige – vurderer, at en decideret plan er unødvendig."

"Jeg er ikke i tvivl om, at god genoptræning både kan forebygge nye operationer og give bedre livskvalitet til den enkelte. Men der skal en bedre koordination til, og det afgørende er en klar plan for genoptræning fra første færd. Det gælder efter knæ- og hofteoperationer, men også i forbindelse med kræft og psykiske lidelser"

"Det er klart, at det ikke er nok at koncentrere sig om de få dage, man er indlagt. V skal lære at samarbejde på tværs af kommuner og amter og at se et behandlingsforløb som en helhed, der også indebærer genoptræning. Uden det kan pengene til eksempelvis et nyt knæ være spildt."

"Debatoplægget (dvs Rapporten om genoptræning fra Huset Mandag Morgen) kunne ikke være kommet på et bedre tidspunkt. Der er ingen tvivl om, at der er rum for forbedringer".

"Jeg er enig i at få skabt mere prestige om genoptræningsområdet. Det er vigtigt helt selvstændigt"

Undersøgelse fra Gigtforeningen, Sygehusene svigter patienter, Politiken 19. juli 2004

Over halvdelen af landets sygehuse bryder loven, fordi de ikke altid sørger for, at hofte- og knæopererede får den plan for genoptræning, som de har krav på.

Undersøgelser foretaget af projektet "Den Gode Medicinske Afdeling", august 2004

Den Gode Medicinske Afdeling dokumenterer et udækket behov for genoptræning og et utilstrækkeligt antal udarbejdede genoptræningsplaner. I den seneste undersøgelse fik kun 67% af patienterne med genoptræningsbehov udarbejdet en genoptræningsplan, hvilket er et signifikant fald i forhold til en tidligere tilsvarende undersøgelse.

Lars Løkke Rasmussen i svar til Folketingets Sundhedsudvalg, 29. marts 2005:

"Det er regeringens opfattelse, at der generelt er behov for at styrke genoptræningsområdet. Regeringen lægger med kommunalreformen derfor vægt på at styrke sammenhængen i genoptræningsindsatsen. Kommunerne vil fremover få ansvaret for al genoptræning efter udskrivelse fra sygehus. Samtidig opretholdes sygehusenes forpligtelse til at udarbejde genoptræningsplaner. For genoptræningsplanen udarbejdet på et sundhedsfagligt grundlag er patientens sikkerhed for en målrettet indsats også i forhold til den træning, der foregår efter udskrivning fra sygehuset. Det nye forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner skal yderligere styrke indsatsen på genoptræningsområdet. Endelig vil jeg nævne, at jeg har givet støtte til et projekt ved Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg Hospital, vedrørende genoptræning. Projektet vil give dels en status for amternes implementering af reglerne om genoptræningsplaner, dels en viden om patienternes oplevelse/vurdering af genoptræningsindsatsen i amter og kommuner."

Formanden for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, Bent Hansen (S) til Ekstra-Bladet 20. februar 2005:

"Der skal strammes op, og vi er i gang med at indskærpe over for de enkelte sygehuse, så der er sikkerhed for, at patienter får den genoptræning, de har brug for."

"Afdelingsledelserne på de enkelte afdelinger sørger for, at det rent faktisk sker. De har faglige retningslinjer at gå frem efter. Det er ikke acceptabelt. Så må vi gå til den pågældende læge og sige, at det ikke er godt nok."

"Der skal jo ikke mangle den sidste indsats, når vi bruger så mange penge på at hjælpe folk. Sådan skal vores sundhedsvæsen ikke være indrettet. Vi kan gøre det bedre."

Undersøgelse fra Gigtforeningen, omtalt i folketingsspørgsmål april 2005

Gigtforeningen har de sidste par år foretaget en rundspørge blandt sygehuse med ortopædkirurgiske afdelinger, om de udarbejder genoptrænings-planer til hofte- og/eller knæopererede patienter. Tallene viser, at der er en stigning i antallet af genoptræningsplaner: På ca. 42 pct. af de adspurgte afdelinger fik alle patienter genoptræningsplaner i 2004, hvorimod tallet kun var 24 pct. i 2003.

"Der er et hul der, hvor vi godt kan gøre det bedre. Nu vil vi efter sommerferien sætte os ned, se på det og få analyseret situationen, så vi kan danne os et indtryk af behovet."

Undersøgelse fra Klinisk Enhed For Sygdomsforebyggelse, Politiken, 20. februar 2006

En ny undersøgelse viser, at kun 11 procent af patienterne med hoftenær fraktur bliver udstyret med en genoptræningsplan, mens kun 1 procent af KOL-patienterne bliver udskrevet med skriftlig plan for genoptræningen.

"Jeg har ikke set denne rapport, men jeg har aldrig før hørt så negative tal. Derfor har jeg stor skepsis over for dem, selv om jeg gerne vil vedgå, at det nogle steder ikke gøres godt nok."

"Det er min opfattelse, at undersøgelsen understreger behovet for, at der sker en klar styrkelse af genoptræningsområdet, og i øvrigt en forbedret registreringspraksis på området. Dette ønske er netop baggrunden for, at regeringen allerede har taget initiativ til at ændre lovgivningen på genoptræningsområdet, der, som en del af kommunalreformen på sundhedsområdet, træder i kraft per 1. januar 2007."