Glucosamin som behandling mod slidgigt

Tina Møller
Dokumentation
Glucosamin

Lægemiddelstyrelsen får jævnligt henvendelser om glucosamin/glucosaminsulfat, der angiveligt kan anvendes i forbindelse med behandling af slidgigt.

Hvis glucosamin skal sælges som middel mod slidgigt, er det en forudsætning, at produktet først bliver godkendt som et lægemiddel. Sådan en godkendelse foreligger endnu ikke her i landet - hverken for glucosamin til brug på mennesker eller dyr.

Forudsætningen for, at Lægemiddelstyrelsen kan godkende glucosamin som et lægemiddel, er for det første, at der i det hele taget er nogen, der søger om at få det godkendt.

Dernæst at produktet bliver fremstillet under ordnede forhold på en virksomhed, der er godkendt til at fremstille lægemidler, og at der foreligger dokumentation for produktets kvalitet, sikkerhed og effekt.

Flere virksomheder har offentligt tilkendegivet, at de agter at indsende en ansøgning om godkendelse af glucosamin. Endnu er der imidlertid ingen, der har gjort det. Allerede af den grund er det umuligt at sige noget om, hvornår der kan forventes at være et godkendt glucosaminprodukt på markedet i Danmark.

I Sverige findes der to godkendte lægemidler, der indeholder glucosamin: Artrox og Glukosamin Cephasaar. Det er tilladt at købe lægemidler i Sverige og indføre dem til Danmark, hvis det sker til eget brug.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024