HK om ny sundhedsreform: Kræver bedre koordinering, hvis den skal blive en succes

I den nye megaregion Østdanmark skal fem ud af landets 17 sundhedsråd koordinere sundhedsindsatsen mellem regionerne og kommunerne.

Det vil i sig selv øge behovet for at holde den enkelte patient i fokus. 

De sundhedsadministrative koordinatorer er uddannet til at holde fokus på den enkelte patient. De er særligt uddannede til at sikre sammenhæng i behandlingsforløbet, til at udnytte patientdata og til at kommunikere ind i patienternes perspektiv.

Vi har et forslag

Vi foreslår sammen med Danske Sundhedsadministratorers Landsforening, at kronikere og alle andre borgere med mange eller komplekse sygdomme får ret til hjælp fra en sundhedsadministrativ specialist, der kan guide og hjælpe patienten gennem sit behandlingsforløb. 

Det er simpelthen ikke rationelt at forestille sig, at man kan lykkes med at drive et meget stort og meget komplekst sundhedsvæsen uden de sundhedsadministrative koordinatorer.

Ditte Gottlieb Bredahl
Formand, HK Kommunal Hovedstaden

Vi vil samtidig slå et slag for, at vores politikere og hospitalernes topledelser langt om længe anerkender sundhedsadministration som en kerneopgave i fremtidens sundhedsvæsen, hvor et stærkt fokus på patientens forløb, på koordination og på tværsektorielt samarbejde skal udgøre fundamentet. 

Kompleksiteten i vores sundhedssystem er blevet så stor, at man ikke længere kan se bort fra, at der er brug for en professionel administrationsfaglighed på alle niveauer i sundhedsvæsnet.

Det gør en forskel, hvilken baggrund man kommer med.  

Kronikkere bliver hårdest ramt

Flere og flere af sundhedsvæsnets udfordringer er af administrativ karakter, fordi der er så mange aktører og indsatser, der skal spille sammen.

Det udfordrer selvfølgelig patienterne. De hårdest ramte er sundhedsvæsenets stamkunder - patienter med kroniske sygdomme og patienter, der er udfordret af flere forskellige sygdomme på en gang.

De er vant til ventetider, fordi der er en rækkefølge på undersøgelser og behandlinger, der foregår flere forskellige steder og udføres af flere forskellige specialister. 

Regeringens udspil foreslår, at behandlingen af kronikerne og de multisyge – i løbet af nogle år – skal ind i såkaldte pakkeforløb, som vi kender dem fra kræftpakkerne. Pakkeforløbet skal garantere uafbrudt fokus og behandling til tiden.

Med regeringens egne ord: Kronikerpakkerne skal skabe sammenhæng i borgernes forløb og understøtte en klar arbejdsdeling og organisering af de mange indsatser.  

Sammenhæng i kronikkerforløb

Kronikernes udfordringer er et godt billede på et af sundhedsvæsenets allerstørste udfordring.

Det er ikke manglende behandlingsmuligheder eller manglende ekspertise, men udfordringer med at sikre en robust og konsekvent koordinering mellem de mange dygtige sundhedsfagliges indsats til et sammenhængende patientforløb for den enkelte patient.

Det er sammen med manglen på sundhedspersonale den største udfordring. 

Det er en god og rigtig ide at skabe sammenhæng i kronikernes forløb og at understøtte en klar arbejdsdeling og organisering af de sundhedsfaglige indsatser.

Det er tæt på kernen i dygtig sundhedsadministration, som både lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer er uddannede til. Og der er god grund til at bringe de sundhedsadministrative fagligheder i spil – ikke kun i forhold til kronikere og multisyge, men overfor alle patientgrupper. 

De rette kompetencer til de rette opgaver

Det er simpelthen ikke rationelt at forestille sig, at man kan lykkes med at drive et meget stort og meget komplekst sundhedsvæsen, hvis man beder læger, overlæger og sygeplejersker tage sig af de administrative opgaver.

Det er ikke desto mindre stadig sådan, man gør en del steder, fordi man har fået pålæg om at spare på administration.

Lægernes og sygeplejerskers arbejdskraft kommer til at mangle andre steder. Og de er i modsætning til SAK’erne og lægesekretærerne ikke uddannet i eksempelvis ”forløbskoordinering” og brug af sundhedsdata.  
 
Derfor er det en omvendt win-win, når regeringen pålægger regionerne at spare de sundhedsadministrative stillinger væk. Og det er overlægerne, sygeplejerskerne og andre sundhedsgrupper enig med os i.

Derfor bør man i udformningen af fremtidens sundhedsvæsen indtænke, hvilke opgaver og arbejdsgange, der er sundhedsadministrative, så man sikrer, at det er de rigtige medarbejdere, der sættes til at løse dem.

Målet må være, at rette kompetencer løser rette opgaver, så sundhedsfaglige medarbejdere får mest mulig tid til pleje og behandling af patienterne.