Hospice-problemet intakt

Sundhedsministeren indrømmer i et brev, at der ikke er sket en så stor eller så hurtig udvikling hospiceområdet, som regeringen havde forventet som følge af økonomiaftalerne med amterne. Formanden for Thyholm Hospice er utilfreds med ministerens manglende stillingtagen til det reelle problem. Spørgsmål til ombudmanden på trapperne.
Claus Iversen

Det er tankevækkende, at partiet Venstre i skikkelse af Ester Larsen for få år siden kæmpede imod særloven, som Lars Løkke nu freder.

Poul Hansen.
Formand for hospice-forening.
Poul Hansen, der er formand for Thyholm Hospice, kan ikke - uanset, hvor meget han forsøger at stille skarpt - se lyset for enden af tunnelen:

"Sundhedsministeren ønsker åbenbart ikke at ændre den særlov, der i princippet forhindrer oprettelsen af flere hospicer. Det er tankevækkende, at partiet Venstre i skikkelse af Ester Larsen for få år siden kæmpede imod loven, som Lars Løkke nu freder," siger Poul Hansen.

Problemet er i følge formanden, at loven om hospicer fra 2002 er lavet som en særlov. Den nævner kun tre hospicer, som amterne kan henvise deres uhelbredeligt syge borgere til. På landsplan 34 pladser, hvor det skønnes, at der er brug for et sted mellem 200-250 pladser.

Regeringen og Dansk Folkeparti har afsat 20 mio. kr. til en såkaldt hospice-etableringspulje - altså ikke en driftspulje - og det vurderes slet ikke at slå til af flere årsager.

Dokumentation
Spørgsmål 102: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen (pdf) fra Thyholm Hospice."

Sundhedsministerens svar: "Jeg henviser til orientering til min vedlagte besvarelse af dd. af henvendelsen fra Thyholm Hospice."


Kære Poul Hansen

For snart længe siden har du skrevet kritisk om regeringens initiativer vedrørende hospiceområdet og amternes manglende opfølgning herpå.

Du foreslår en central finansieringsmodel for hospicer, som svarer til principperne i de frie skolers tilskudslov, hvor de halve driftsudgifter udbetales som statstilskud direkte til skolerne.

Det er korrekt, at amterne ved økonomiaftalerne med regeringen for 2001 og 2002 har fået midler bl.a. til forbedring af indsatsen over for døende.

Det er også korrekt, at der ikke er sket en så stor eller så hurtig udvikling på det område, som forventet. Det betyder imidlertid ikke, at regeringen stiltiende ser til. Amterne skal naturligvis forbedre indsatsen som aftalt, og det vil også ske.

Efter min opfattelse skal den fremtidige organisering af sygehusvæsenets tilbud til døende ses i tæt sammenhæng med organiseringen af sygehusvæsenet i øvrigt.

Som bekendt har jeg for nyligt udmeldt kriterierne for fordeling af den på finansloven afsatte hospicepulje på 20 mio. kr. Denne pulje vil blive uddelt til etablering af selvejende hospicer efter en finansieringsmodel, der kan minde om den, du nævner vedr. de frie skoler – blot er der her tale om etableringsstøtte.

Jeg håber, at du sammen med mig i hvert fald kan glæde dig over, at uddeling af hospicepuljen til selvejende hospicer vil kunne imødekomme en del af behovet for flere hospicer og hospicepladser i Danmark, og dermed i fremtiden give flere døende mulighed for at vælge at tilbringe deres sidste tid på et hospice. Det er jo et fælles mål.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024