Infektionssygdomme i Grønland

Dette omhandler forekomst, kontrol og forebyggelse af udvalgte infektioner i Grønland, for hvilke bl.a. forekomst adskiller sig fra Danmark.

Tuberkulose
Tuberkulose (TB) var efter anden verdenskrig en frygtet sygdom i Grønland. Forekomsten var en af verdens højeste, 1.835 pr. 100.000, i 1956, figur 1. Som følge af en national strategi, som omfattede bygning af Dronning Ingrids Sanatorium i Nuuk og brug af et røntgenskib, lykkedes det at reducere incidensen med 84% til 286 pr. 100.000 i 1965.

I 1987 var den 9 pr. 100.000, dvs. på niveau med andre vestlige lande. Siden er incidensen atter steget og var 157 pr. 100.000 i 2002. Stigningen har især været set i Sydgrønland, men også udbrud i flere bygder har bidraget. I modsætning til Danmark er mand/kvinde ratio næsten 1.

BCG vaccination blev påbegyndt i Grønland i 1949 og integreret i vaccinationsprogrammet i 1955. Man ophørte med generel vaccination i 1990 pga. den lave effekt. Vaccinationen blev genindført i 1996, primært begrundet i en stigning i forekomsten af fatalt forløbende TB-meningitis hos små børn, hvor BCG-vaccination har en dokumenteret effekt.

I 1999 blev nedsat en tuberkulosegruppe, som har udarbejdet en ny vejledning om diagnostik, behandling, kontrol, anmeldelse, kontaktopsporing, vaccination, profylaktisk behandling samt screening og forebyggelse.

Endvidere er en forbedret overvågning iværksat. Udover anmeldelser af TB-tilfælde indgår en løbende opdatering af informationer om kontrolbesøg og behandlingsresultat i overvågningen.

Fra årsskiftet 2002/03 indgår disse informationer i en database, som skal være et værktøj til hjælp i distrikterne for at sikre kontrol og behandling af TB. Kun ved at forøge indsatsen for forbedrede levevilkår i bygder og byer og ved at forøge befolkningens egenomsorg vil det, sammen med de øvrige initiativer, være muligt at nedsætte transmissionen og dermed reducere forekomsten af TB til mindst samme niveau som i midten af 1980’erne.
(F. Stenz, ELI, Grønland)

Luftvejsinfektioner
Det er velkendt, at luftvejsinfektioner, især otitis media, er hyppige blandt grønlandske børn. Problemet er belyst i en kohorteundersøgelse af luftvejsinfektioner hos alle børn i alderen 0-2 år i Sisimiut (Holsteinsborg).

Øvre (ØLI) og nedre (NLI) luftvejsinfektioner var 1,2 til 3,8 gange hyppigere end ved tilsvarende undersøgelser i andre lande. Børnene havde symptomer i 42% af en toårig observationstid, og medianlængden af ØLI var 14 og af NLI 19 dage.

I alt havde 32% af børnene med ØLI og 55% med NLI kontakt med sundhedscentret. At gå i daginstitution og at dele soverum med andre var risikofaktorer for både ØLI og NLI. For NLI var passiv rygning ydermere en risikofaktor. Amning syntes at være beskyttende.

Sygdomme i mellemøret
Forekomsten af kronisk otitis media blandt grønlandske børn er en af verdens højeste.

En tværsnitsundersøgelse fra Nuuk og Sisimiut har vist, at kronisk otitis media var markant hyppigere blandt grønlandske børn end blandt danske børn, tabel 1. Før 1 års alderen har 40% af grønlandske børn haft akut otitis media, og 20% får fem eller flere episoder, ofte før 3 års alderen.

En tidlig infektion medfører stor risiko for recidiverende eller kronisk otitis. Den samme forekomst af sygdomme i mellemøret er fundet i andre inuit populationer.

(A. Koch, Afd. for Epidemiologisk Forskning, P. Homøe, Øre-næse-halsafd., RH, O. Rosing Olsen, Sisimiut Sundhedscenter)