Ingen ændringer på svampemiddelstatus

Der er ikke på nuværende tidspunkt belæg for ændringer i svampemidlernes status. Den sidste udvidelse i sortiment af håndkøbslægemidler, der kan sælges på godkendte salgssteder udenfor apotekerne fandt sted 20. januar 2003 og omfatter blandt andet en række midler mod svamp. Det oplyser indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i dette svar til Sundhedsudvalget. Han oplyser endvidere, at Danmark - selv om vi allerede opfylder næsten alle kriterier i en henvendelse fra Rådet - i disse år arbejder intensivt på at forebygge resistensudvikling i Danmark gennem en række tiltag. Her nævner han oprustning på det sygehushygiejniske område, elektronisk overvågning af resistens i Danmark i samarbejde med amternes klinisk-mikrobiologiske afdelinger, overvågning af antibiotikaforbruget både på sygehusene og udenfor, samt en række forskningsprojekter vedrørende sammenhængen mellem antibiotikaforbrug og resistens.
Tina Møller
Dokumentation
Spørgsmål 100:

"Ministeren bedes på baggrund af vedlagte artikel kommentere, hvordan det sikres, at de faglige vurderinger som kommer fra henholdsvis Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen koordineres, da det tyder på, at der er store modsætninger systemerne imellem."

Svar:

Den omtalte artikel fra dagbladet Politiken er skrevet på baggrund af en udvidelse af det sortiment af håndkøbslægemidler, der kan sælges på godkendte salgssteder udenfor apotekerne. Udvidelsen trådte i kraft den 20. januar 2003 og omfatter blandt andet en række midler mod svamp.

Lægemidler mod svamp har kunnet købes i håndkøb på apotekerne siden 1989. Lægemiddelstyrelsen oplyser, at der i årene herefter skete en stigning i salget. Denne stigning ophørte omkring 1997, hvorefter salget af disse produkter har været stagnerende til svagt faldende.

I forbindelse med etableringen af ordningen med salg af visse håndkøbslægemidler udenfor apotekerne den 1. oktober 2001, blev svampemidlerne i første omgang ikke omfattet af ordningen.

Årsagen hertil var, at der på daværende tidspunkt fra mange sider blev udtrykt bekymring for, at frigivelsen af lægemidler til salg udenfor apotekerne helt generelt ville medføre et stigende forbrug. Et stigende samlet forbrug ville for svampemidlernes vedkommende føre til en øget risiko for udvikling af resistens.

Erfaringerne med salg af håndkøbslægemidler på de godkendte salgssteder udenfor apotekssektoren har imidlertid vist, at der for alle disse lægemidlers vedkommende ikke er sket en stigning i forbruget af disse lægemidler. Den eneste undtagelse herfra er antirygemidler. På denne baggrund forventer Lægemiddelstyrelsen tilsvarende ikke en stigning i salget af midler mod svamp efter frigivelsen af disse præparater til salg uden for apotekerne.

Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut oplyser, at den faktiske viden om resistens på svampeområdet har været utilstrækkelig, primært på grund af mangel på egnede metoder til at undersøge for resistens. Disse metoder er inden for de allerseneste år blevet forbedret, og i forlængelse heraf forbereder Statens Serum Institut i øjeblikket en undersøgelse med dansk og svensk deltagelse, hvor der vil blive indsamlet svampeisolater fra patienter med hud- og andre svampelidelser med henblik på en undersøgelse for resistens overfor de almindelige svampepræparater.

Såvel Statens Serum Institut som Lægemiddelstyrelsen tilkendegiver, at der ikke på nuværende tidspunkt er belæg for ændringer i svampemidlernes status. Når resultatet af ovennævnte undersøgelse foreligger, vil Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen tage svampemidlernes status op til fornyet overvejelse. Der er enighed mellem Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen om, at den relevante problemstilling i denne forbindelse er, om de pågældende lægemidler skal sælges i håndkøb eller kun på recept, som før 1989 – ikke om de skal være forbeholdt forhandling på apotekerne.

Spørgsmål 101:

"Ministeren bedes oplyse, hvilke tiltag der er iværksat på baggrund af EU-Kommissionens henvendelse i 2001 om forsigtig anvendelse af stoffer mod svamp, bakterier og virus i humanmedicin."

Svar:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bad i januar 2002 Statens Serum Institut om at varetage tovholderfunktionen i forbindelse med gennemførslen af Rådets henstilling af 15. november 2001 om hensigtsmæssig anvendelse af mikrobielle stoffer i humanmedicin. Baggrunden herfor er – udover instituttets mangeårige referencefunktion for landets klinisk-mikrobiologiske afdelinger – også Statens Serum Instituts deltagelse i overvågningsprogrammet DANMAP, hvor instituttet sammen med Lægemiddelstyrelsen, Danmarks Veterinærinstitut og Fødevaredirektoratet overvåger antibiotikaresistens og antibiotikaforbrug samt forsker i disse emner.

Rådets henstilling fra 2001 er blandt andet udformet på baggrund af de danske erfaringer på antibiotikaområdet, og Statens Serum Institut oplyser, at henstillingens forslag i det store og hele er opfyldt af Danmark.

Ikke desto mindre arbejdes der i disse år intensivt på at forebygge resistensudvikling i Danmark gennem en række tiltag, som Statens Serum Institut overfor Indenrigs- og Sundhedsministeriet har forpligtet sig til. Disse tiltag omfatter blandt andet oprustning på det sygehushygiejniske område, elektronisk overvågning af resistens i Danmark i samarbejde med amternes klinisk-mikrobiologiske afdelinger, overvågning af antibiotikaforbruget både på sygehusene og udenfor, samt en række forskningsprojekter vedrørende sammenhængen mellem antibiotikaforbrug og resistens.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024