K: Godt vi får styr på kosmetiske operationer

Til § 71

Det er i dag lovligt for alle læger med tilladelse til selvstændigt virke at udføre enhver form for kosmetisk virksomhed, uagtet at den pågældende læge ikke er specielt uddannet hertil. Der ses flere eksempler på behandlinger af en sådan grad af kompleksitet eller med et sådan komplikationspotentiale, at de af hensyn til patientsikkerheden alene burde udføres af personer med særligt kendskab til sådan virksomhed, evt. en særlig uddannelse.

I stk. 1 defineres, hvad der skal forstås ved kosmetisk behandling i denne lov: Korrektiv virksomhed hvor det kosmetiske hensyn udgør den afgørende indikation, eller en behandling, der som hovedformål har til hensigt at forandre eller forbedre udseendet.

Et af hovedformålene med bestemmelserne i stk. 2 og 3 er, at Sundhedsstyrelsen kan opstille krav om, at visse behandlinger alene må foretages af personer med en nærmere beskreven uddannelse, herunder efteruddannelseskurser. Efter forslaget vil Sundhedsstyrelsen således kunne bestemme, at f.eks. brystreduktion eller indsættelse af bestemte typer implantater alene må udføres af speciallæger i plastikkirurgi, eller at f.eks. behandling med lasere af nærmere defineret styrke alene må anvendes af speciallæger i dermato-venerologi eller plastikkirurgi. Ligeledes vil der kunne opstilles krav om nærmere bestemt efteruddannelse og kursusvirksomhed som betingelse for at foretage f.eks. laserbehandling. Endvidere kan det fastsættes, at visse kosmetiske behandlinger, der typisk foretages af uautoriserede sundhedspersoner, fremover alene må udføres som medhjælp til en læge med relevant efteruddannelse. Det kunne være indsprøjtning af visse fillere til rynkeudglatning eller visse laserbehandlinger.

De særlige faglige kvalifikationer, der kan være tale om for læger, er f.eks.: Speciallægeuddannelse i plastikkirurgi, kirurgi, oftalmologi (øjensygdomme), oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme), dermato-venerologi (hud- og kønssygdomme) og urologi (urinvejens kirurgiske sygdomme) samt særlig uddannelse, der er rettet mod kosmetisk behandling.

De kosmetiske behandlinger, der vil være omfattet af bestemmelsen, er kirurgiske indgreb (se eksempler i oversigten ovenfor), laserbehandling, indsprøjtning af fillere, peeling m.v.

Bestemmelsen vil også være hjemmelsgrundlag for, at der kan opstilles krav om, at udførelsen af visse behandlinger, f.eks. større fedtsugninger, alene må udføres, hvis der er særlige faciliteter til stede, så som mulighed for intensiv overvågning og indlæggelse, eller at der skal anvendes nærmere anvist udstyr eller metoder. Ligeledes vil Sundhedsstyrelsen kunne bestemme, at visse indgreb ikke må udføres på visse patienter, f.eks. meget unge patienter, børn, meget overvægtige patienter m.fl.

I stk. 4 gives der Sundhedsstyrelsen mulighed for at stille særlige krav til den information, der skal gives patienter i forbindelse med kosmetisk behandling. En fyldestgørende information af patienterne er en forudsætning for, at patienten kan tage stilling til, om behandling skal iværksættes. Information og samtykke er vigtigt i situationer, hvor der er tale om terapi på raske personer, og hvor disse derfor sædvanligvis ikke får nogen helbredsmæssig gevinst ved indgrebet, men alene samtykker deri ud fra en forventning om at opnå et forbedret udseende. Disse forventninger er subjektive og individuelle og det er vigtigt, at forventningerne afstemmes med den udførende sundhedspersons muligheder for og vilje til at imødekomme dem.

Sundhedsstyrelsen vil således kunne kræve, at patienterne i forbindelse med f.eks. indsættelse af bryst­implantater skal informeres af den læge, der skal udføre operationen. Sundhedsstyrelsen vil, i forbindelse med at styrelsen i medfør af stk. 2 og 3 forbeholder visse typer kosmetisk behandling for nærmere angivne grupper af sundhedspersoner, tillige tage stilling til, hvem der kan informere herom.

Det vil endvidere med hjemmel i stk. 4 kunne bestemmes, at information til patienten skal gives i god tid, f.eks. en uge før indgrebet foretages, og hvem informationen skal gives af.

For at der kan føres et effektivt tilsyn, skal det være muligt for tilsynsmyndighederne – Sundhedsstyrelsen og embedslægerne – uden retskendelse at inspicere de omhandlede klinikker, hvor der udføres kosmetisk behandling, jf. stk. 5. Dette vil være af betydning i relation til spørgsmål om hygiejne, og i relation til vurdering af f.eks. opvågnings- og overvågningsfaciliteter samt journalføring. Hvis der skønnes at være behov herfor, vil tilsynsmyndighederne kunne opstille krav til klinikkens sundhedsfaglige drift, så som udarbejdelse af instrukser for overvågning af patienterne, herunder bemanding af klinikken. Sundhedsstyrelsen vil ligeledes kunne pålægge kosmetiske klinikker at følge nærmere bestemte faglige standarder udarbejdet af de faglige selskaber eller Statens Serum Institut. Dette kunne være standarder for hygiejne, håndtering af blodpræparater, sterilitet, m.v.

Til § 72

Stk. 1 bemyndiger Sundhedsstyrelsen til at etablere en registreringsordning. Tilsynsmyndighederne – Sundhedsstyrelsen og embedslægerne – har ikke tidligere haft systematisk kendskab til, hvad autoriserede sundhedspersoner i privat regi her i landet udfører af kosmetisk behandling, udover hvad der fremgår af reklamering i f.eks. telefonbøger, på Internettet o. lign. Der skønnes dog at være ca. 50 klinikker på området med i alt ca. 200 læger tilknyttet.

For at kunne danne sig et overblik over udviklingen indenfor området finder Sundhedsstyrelsen, at der bør være krav om, at sådan virksomhed registreres i styrelsen. Registeret vil skulle omfatte oplysninger om klinikkernes personale, disses kvalifikationer, og de af klinikkens behandlingstilbud, der udføres af autoriserede sundhedspersoner eller af disses medhjælp. Kendskab til disse klinikker vil give Sundhedsstyrelsen et bredere grundlag for at føre tilsyn med den kosmetiske behandling, der foretages her i landet, og orienterer sig om, i hvilken retning området udvikler sig.

Når alene ydelser foretaget af autoriserede sundhedspersoner og disses medhjælp kan optages i Sundhedsstyrelsens register, skyldes dette, dels at Sundhedsstyrelsen ikke fører tilsyn med virksomhed udført af andre end sundhedspersoner, og dels at der eksisterer en mangfoldighed af klinikker, hvor der tilbydes mindre indgribende kosmetiske behandling, f.eks. hudpleje, og som ud fra et patientsikkerhedssynspunkt er uproblematiske. Skulle det imidlertid vise sig, at der er patientsikkerhedsmæssige problemer forbundet med nogle af disse behandlinger, vil Sundhedsstyrelsen kunne forbeholde behandlingerne for autoriserede sundhedspersoner i medfør af § 71, stk. 2 og 3, og dermed underlægge dem styrelsens tilsyn.

Hvis en del af klinikkens virksomhed selvstændigt udføres af andre faggrupper end autoriserede sundhedspersoner, f.eks. kosmetologer, optages dette ikke i registeret. Registeret er således et register over klinikker, hvis kosmetiske virksomhed udføres af autoriserede sundhedspersoner eller som medhjælp for disse.

Registreringen påhviler udbyderen af den pågældende kosmetiske behandling. Sundhedsstyrelsen bemyndiges til at bestemme, at registrering er en betingelse for, at kosmetisk virksomhed kan udføres i privat regi af autoriserede sundhedspersoner. Eventuelle overgangsbestemmelser fastsættes af Sundhedsstyrelsen. Ændres forhold i henhold til, hvad der tidligere er meddelt Sundhedsstyrelsen, skal dette også registreres. Sundhedsstyrelsen udarbejder regler for fremgangsmåde ved og indhold af registreringen.

Hvis en autoriseret sundhedspersons behandlingstilbud helt eller delvist slettes fra registeret, må disse ikke længere udføres i privat regi. Grunde til at slette i registeret kan være, at det grundlag, man oprindeligt fik optaget sit behandlingstilbud i registeret på, er blevet ændret, f.eks. hvis personalesammensætningen på stedet ikke længere er tilstrækkelig til, at man kan varetage større operationer. Endvidere hvis den autoriserede sundhedspersonen ikke har efterlevet krav fra tilsynsmyndighederne vedrørende den sundhedsfaglige drift af klinikken, f.eks. krav til hygiejne, information af patienterne eller opfølgning på behandlingerne.

Efter stk. 2 bemyndiges Sundhedsstyrelsen til at udstede regler om opkrævning af årligt gebyr til hel eller delvis dækning af de udgifter, der er forbundet med registreringsordningen, herunder behandling af ansøgninger om optagelse i registeret, vejledning og sagsbehandling, samt udgifter vedrørende det udvidede tilsyn på området. Gebyrbetalingen påhviler den enkelte autoriserede sundhedsperson. Det vil typisk være læger, men f.eks. også sygeplejersker kan udføre gebyrpligtig virksomhed. Manglende indbetaling af fastsatte gebyrer i forbindelse med registreringen vil kunne medføre sletning fra registeret. Der henvises i øvrigt til pkt. 5 i de almindelige bemærkninger om administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Sundhedsstyrelsen vil offentliggøre en liste over registrerede klinikker på styrelsens hjemmeside.