Kommuner: Sundhed er for dyrt

NYHED: De midtjyske kommuner er utilfredse med, at al service fra Region Midtjylland bliver dyrere end ventet.
Maria Dalby
Fakta

Det skrev kommunerne

Det undrer os, at budgetproblemet ikke er blevet rejst i Kontaktudvalget, men at kommunerne orienteres via medier og dagsordener til diverse udvalg i regionen.

Fra kommunernes side undrer vi os også over, at Region Midtjylland ikke ønsker at styre udgifterne ved en ramme på sygehusområdet, og dermed vælter udgifter over på ommunerne. Det vil i sidste ende betyde, at vi i kommunerne skal spare på børnepasning, skoler og ældrepleje, fordi udgifterne på sundhedsområdet ikke styres.

Vi har fra KKR Midtjylland så sent som i brev af 15. november 2006 gjort regionen opmærksom på en lignende problemstilling på genoptræningsområdet, hvor vi fra kommunernes side ligeledes forventer og forudsætter, at der er respekt om vores budgetlægning og de forudsætninger, der er lagt fra centralt hold.

Det er vores forventning til samarbejdet, at Region Midtjylland respekterer de intentioner og budgetforudsætninger, der ligger på sundhedsområdet, og herunder respekterer, at kommunerne har fået en større rolle på området, og at vi er medfinansierende.


Kilde: Fra brevet
"Det er da påfaldende, at alt, hvad Region Midtjylland rører ved, bliver dyrere end det, der var aftalen mellem regeringen og Danske Regioner," siger Anders G. Christensen (V).

Han er borgmester i Favrskov og formand for KKR Midtjylland - kontaktudvalget for de 19 kommuner i Region Midtjylland.

Kommunerne undrer sig over, at prisen på ydelserne, der skal købes af regionen, nu ser ud til at blive væsentlige større end det, der blev forhandlet mellem region og regering. Taktstyringsmodellen lægger nemlig op til aktiviteter på 225 mio. kr. mere end det, der er aftalt i økonomiaftalen for 2007. Kommunerne skal således betale 32 mio. kr. mere. Og det beløb kan stige yderligere.    

"Vi har fået regeringens accept af det høje produktionsniveau. Vi kan ikke af hensyn til kommunekasserne gå ud og sige, at nu skal aktiviteten sættes ned," siger Bent Hansen, formand for Region Midtjylland.

Sundhedsaftaler dyrere end ventet
Fra nytår skal kommunerne og regionerne samarbejde om at løfte sundhedsopgaverne, og der har i mange måneder været arbejdet på at få sundhedsaftalerne forhandlet færdige.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024