8. april 2003 kl. 13.26, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00

Konkurrence i sygehusvæsenet forringer kvaliteten - i England

Sundhedsministeren afviser, at fri konkurrence på sygehusområdet automatisk fører til dårligere kvalitet. Det er ellers konklusionen i en engelsk rapport.

Ingen forfatter

Det kan godt være, at fri konkurrence fører til dårligere kvalitet i sygehusvæsnet, men det er kun, hvis man griber sagen forkert an.

Lars Løkke Rasmussen (V) forsøger ikke at anfægte konklusionen i en engelsk rapport, som konkluderer, at indførelsen af fri konkurrence i sygehusvæsnet har ført til et væsentlig dårligere sygehusvæsen. Han konstaterer derimod, at englænderne har grebet situationen helt forkert an.

Hvad englænderne ikke har gjort - og som Danmark har husket - er, at informere om kvaliteten af de ydelser, der leveres på sygehusene.

Hvis konkurrence eller frit valg mellem sygehus både skal højne kvalitetsniveauet og produktiviteten, så skal information om kvalitet være tilgængelige for dem, der efterspørger ydelserne, hvad enten disse er privatpersoner eller offentlige myndigheder.

Dokumentation

Spørgsmål 124: "Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra Hospitalsnettets nyhedsmail om undersøgelse der viser at konkurrence i sygehusvæsenet forringer kvaliteten."

Sundhedsministerens svar: "Det fremgår af den medsendte notits fra Hospitalsnettets nyhedsmail, at en undersøgelse fra et forskerhold på Bristol Universitet konkluderer, at konkurrence blandt hospitaler i Storbritannien fører til lavere kvalitet. Som mål for kvaliteten på hospitaler har forskerholdet alene anvendt antallet af dødsfald som følge af en blodprop i hjertet 30 dage efter akut indlæggelse.

Af sammenfatningen af ovennævnte undersøgelse fremgår det blandt andet, at da man i 1991 introducerede konkurrence mellem hospitaler i Storbritannien, skete dette uden at information om kvaliteten på de forskellige hospitaler samtidig blev gjort tilgængelig for køberne af sundhedsydelserne. Resultatet har ifølge undersøgelsen været, at køberne af sundhedsydelser i den del af det britiske hospitalsvæsen, der befandt sig i en konkurrencesituation, primært har fokuseret på omkostninger og nedbringelse af ventelister og ventetid, mens der i mindre grad er skelet til kvaliteten af det leverede. Konsekvensen heraf har ifølge undersøgelsen været et reduceret kvalitetsniveau i den del af det britiske hospitalsvæsen, som befinder sig i en konkurrencesituation.

Havde man samtidig med indførelsen af konkurrence i det britiske hospitalsvæsen haft mulighed for og valgt at oplyse om kvaliteten på de forskellige hospitaler ville dette formentlig have gjort en forskel.

Læren, man kan drage af forskerholdets undersøgelse, er temmelig banal: hvis konkurrence eller frit valg mellem sygehuse både skal højne kvalitetsniveauet og produktiviteten, skal information om kvaliteten af de ydelser, der leveres på sygehusene være tilgængelige for dem, der efterspørger ydelserne, hvad enten disse er privatpersoner eller offentlige myndigheder.

Det er præcis denne tankegang, som ligger bag målsætningen om, at alle sygehusafdelinger skal have kvalitetsdeklarationer.

Jeg vil i denne forbindelse henlede opmærksomheden på, at regeringen, amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab i foråret 2002 har aftalt at udvikle en landsdækkende model for kvalitetsvurdering af ydelserne i sundhedsvæsenet, Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet. Denne kvalitetsmodel skal bygge på fælles standarder og målbare indikatorer for kvaliteten af sundhedsydelserne. Der skal ske en løbende offentliggørelse af relevante mål for kvaliteten af de omfattede sygehuse og institutioner.

Det er min klare forventning, at kvalitetsmodellen på afgørende vis vil fremme kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet, ligesom den vil understøtte patienterne frie sygehusvalg. Sammenholdt med en øget brug af takstfinansiering understøttes herved både frit valg for patienterne og hospitalernes tilskyndelse til fortsat at forbedre såvel kvalitet som produktivitet.