Kræftmedicin bremses i Storbritannien

NOTE: Patientorganisation i Storbritannien kræver hurtigere kræftmedicin på markedet. Debatten om hurtig adgang til ny kræftmedicin forgår ikke kun i Danmark.
Lars Igum Rasmussen
Debatten om hurtigere adgang til nye kræftlægemidler foregår ikke kun i Danmark, jvf. Altingets omtale af Herceptin.

I British Medical Journal fra 24. september kræver patientforeningen for kræftramte i Storbritannien, CancerBACKUP, reformer for lægemidlernes vej gennem de nationale sundhedsmyndigheder, National Health Service.

De anklager myndighederne for at bremse nye kræftlægemidler i op til tre år fra et lægemiddel bliver godkendt til det bliver bredt udbredt.

CancerBACKUP anklager hele 23 kræftlægemidler for at blive bremset i det engelske system.

Dokumentation
National Institute of Clinical Excellence (NICE)

I England varetages lignende funktioner af det statslige National Institute of Clinical Excellence (NICE), som har et væsentligt større budget end IRF.

Instituttets formål er dels at udarbejde "guldstandarder" for kliniske behandlingsvejledninger, dels at udarbejde medicinske teknologivurderinger/sundhedsøkonomiske analyser for udvalgte behandlingsområder.

NICE vurderer derimod sjældent de enkelte præparater indbyrdes. NICE har et tæt samarbejde med både pressen og medicinindustrien, og NICE's målgruppe omfatter både patienter og sundhedsprofessionelle.

NICE er tilknyttet The National Health Service (NHS) og har fungeret siden 1999.

KILDE: IRF


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024