Kvalitet er, at vi bruger pengene rigtigt - første gang

KRONIK: Regeringen og Danske Regioner vil sætte en ny dagsorden, hvor kvalitet bliver prioriteret på lige fod med kvantitet til gavn for både patienter, medarbejdere og økonomien. Læs her hvordan.

Der er kort sagt brug for at sætte en ny dagsorden. En dagsorden, der kan håndtere krydspresset mellem, at der på den ene side kommer flere patienter i det danske sundhedsvæsen - pga. at vi bliver flere ældre, og at vi hele tiden kan behandle mere, og på den anden side, at sundhedsvæsenet ikke kan vokse så hurtigt, som vi har været vant til.

Astrid Krag (SF) & Bent Hansen (S)
Minister for sundhed og forbyggelse & Formand for Danske Regioner

Af Astrid Krag (SF) og Bent Hansen (S)
Minister for sundhed og forbyggelse & Formand for Danske Regioner.

Den økonomiske krise udfordrer os alle til at gøre tingene på nye måder. Det giver os en anledning til at stille skarpt på, om vi bruger ressourcerne bedst muligt i vores sundhedsvæsen. Det danske sundhedsvæsen leverer generelt behandling af en god kvalitet og med kort ventetid for patienten. Vi kan være stolte af vores sundhedsvæsen, og personalet yder hver dag en kæmpe indsats.

Når det er sagt, så må vi også erkende, at vores sundhedsvæsen har udviklet sig i en retning, hvor kvantitet nogle gange skygger for kvalitet. Vi har bygget et system op, hvor aktivitet er et mål i sig selv, og hvor fokus har ligget på at få gennemført så mange behandlinger som muligt - og ikke på kvalitet. Og på den front har sundhedsvæsenet leveret varen. ´

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024