Kvalitetssikring af dansk fødselsbetjening

Forslag fra Sundhedsstyrelsen om en indberetningspraksis, som gør det lettere at kvalitetssikre den danske fødselsbetjening.
Sandra Schwartz
Dokumentation
Et stort arbejde mellem videnskabelige selskaber og Sundhedsstyrelsen / Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) fører nu til forslag om en indberetningspraksis, som gør det lettere at kvalitetssikre den danske fødselsbetjening.

De forbedringer, der fokuseres på, er først og fremmest en anvendelse af langt færre koder med et entydigt defineret indhold.

- Det vil gøre Landspatientregistret langt mere anvendeligt og bl.a. betyde, at vi bedre end nu kan sammenligne os med hinanden, siger overlæge Jens Langhoff-Roos, der har været med i arbejdet.

Med det nye forslag til kodevejledning er der også sikret overensstemmelse med de europæiske og internationale definitioner på de begreber, som anvendes til at følge behandlingsområdet.

- Det betyder så også, at vi kan sammenligne os med udlandet og på den måde hele tiden holde os à jour med, om vi lever op til international kvalitet, siger overlæge Charlotte Wilken-Jensen, formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi.

Undersøgelsen har set på LPR-data om 94,7 pct. af alle fødsler i én uge i 2000 – 1127 fødsler med 1148 børn – og valideret dem i forhold til oplysninger i patientjournalerne.

For at sikre en mere ensartede indberetning, anbefales det at udpege obstetrikere/jordemødre med lokalt ansvar for dataindberetningen og for det løbende samarbejde med Sundhedsstyrelsen om dataregistrering og indberetning.

Med i arbejdet har været repræsentanter fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), Den Almindelige Danske Jordemoderforening, European Association of Perinatal Medicine, Moder-barn-projektet, Dansk Pædiatrisk Selskab, Fødselsauditgruppen og specialister fra Sundhedsstyrelsen.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024