L 92 som fremsat af Lars Løkke Rasmussen

Fremsat den 15. november 2002 af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)

Lov om regulering af statstilskud til amtskommuner ved
ændringer i den amtskommunale udskrivningsprocent

Med denne lovgivning opnås en regulering af bloktilskuddet, som sikrer, at amtskommunernes indtægter samlet set svarer til det aftalte niveau. Bloktilskuddet vil således under aftaleforhandlingerne blive fastsat med udgangspunkt i uændret skat. Hvis amtskommunerne ved skattestigninger erhverver sig større indtægter end aftalt, reguleres bloktilskuddet modsvarende.

Regeringen agter at gennemføre en tilsvarende neutralisering overfor kommunerne ved et eventuelt fremtidigt brud på skattestoppet. Regeringen vil i givet fald søge tilslutning til at udvide den permanente hjemmel til at inddrage et merprovenu til også at omfatte den primærkommunale sektor. De kommuner, der har sat skatten ned for 2003, vil dog blive friholdt fra et muligt individuelt modregningskrav ved et eventuelt brud på skattestoppet for kommunerne set under ét i et efterfølgende år – forudsat at skatteudskrivningen i den enkelte kommune ikke overstiger niveauet i 2002.

Lovforslaget medvirker til at sikre, at borgerne set under ét ikke bliver belastet af eventuelle amtskommunale skattestigninger. Hvis den samlede amtskommunale beskatning skulle stige, agter regeringen at fremsætte forslag om at nedsætte den statslige beskatning tilsvarende. Dette lovforslag indebærer, at det amtskommunale merprovenu af en eventuel amtskommunal skattestigning vil blive inddraget af staten til brug for finansiering af den statslige skattenedsættelse.

Lovforslaget indebærer, at de amtskommuner, der sætter skatten op, vil få inddraget 50 procent af det ekstra skatteprovenu i to år. Omvendt vil de amtskommuner, der sætter skatten ned, blive kompenseret for 50 procent af provenutabet i en periode på to år.

Bestemmelserne i denne lov finder anvendelse i de tilfælde, hvor regeringen har konstateret, at en aftale med amtskommunerne om uændret skat ikke er blevet overholdt. Det giver mulighed for at lade disse bestemmelser medvirke aktivt i sammenhæng med aftalesystemet. Bestemmelserne finder ligeledes anvendelse, hvis der ikke foreligger en aftale, og amtskommunerne hæver skatten.

Reglerne i dette lovforslag tilskynder amtskommunerne til at sikre, at den gennemsnitlige udskrivningsprocent for amtskommunerne under ét ikke stiger. Reduktionen af den enkelte amtskommunes tilskud i forbindelse med skattestigninger er kun to-årig og begrænser derfor ikke den enkelte amtskommunes muligheder for at gennemføre langsigtede strukturelt betingede tilpasninger af beskatningen.

Omvendt indeholder lovforslaget et incitament for den enkelte amtskommune til at sætte skatten ned. Lovforslaget indebærer, at de amtskommuner, der sætter skatten ned, i de første to år kan blive kompenseret for halvdelen af provenutabet.

Regeringens skattestop indebærer endvidere, at eventuelle stigninger i den kommunale beskatning vil blive neutraliseret gennem tilsvarende nedsættelser af den statslige beskatning. Lovforslaget indebærer, at statens provenutab som følge af neutraliseringen af de amtskommunale skattestigninger skal bæres af amtskommunerne. Det sker dels gennem målrettede nedsættelser af tilskuddet til de amtskommuner, der har sat skatten op, og dels gennem en reduktion af det amtskommunale bloktilskud.

De økonomiske konsekvenser for staten og amtskommunerne af dette lovforslag vil afhænge af beslutningerne i amtsrådene om forhøjelser eller nedsættelser af skatten i de kommende år. Lovforslaget omfatter amtskommunerne – herunder den amtskommunale del af Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner.

Lovforslaget har virkning fra og med indkomståret 2003. Det indebærer, at de amtskommuner, der har sat skatten op for 2003, vil få reduceret deres statstilskud. Det drejer sig om Vestsjællands Amtskommune og Frederiksberg Kommune, som begge har sat udskrivningsprocenten op med 0,4 pct.

Tilsvarende skal de amtskommuner, der har sat skatten ned for 2003, have forøget deres statstilskud. Det drejer sig om Københavns og Bornholms Kommuner, som begge har sat udskrivningsprocenten ned med 0,1 pct.

I tabellen nedenfor er vist et foreløbigt skøn over de økonomiske konsekvenser for 2003.

Som det fremgår af tabellen ovenfor, skønnes lovforslaget at medføre, at Københavns og Bornholms Kommuner i 2003 og 2004 vil modtage et forøget tilskud på henholdsvis ca. 12,8 mio. kr. og 0,8 mio. kr.

Frederiksberg Kommune og Vestsjællands Amtskommune vil omvendt i 2003 og 2004 få reduceret deres tilskud med henholdsvis ca. 12,3 mio. kr. og 60,5 mio. kr.

Herudover skal statens tilskud til amtskommunerne reduceres permanent svarende til det samlede amtskommunale nettomerprovenu.

Det amtskommunale merskatteprovenu som følge af skatteforhøjelsen for 2003 udgør jf. tabellen ovenfor, ca. 118,3 mio. kr. årligt (i 2003 pris- og lønniveau). Det amtskommunale mindreprovenu som følge af de individuelle reguleringer af tilskuddet til de pågældende 4 amtskommuner udgør i alt ca. 59,1 mio. kr. De individuelle reguleringer skal afregnes med de pågældende amtskommuner i to år og bortfalder herefter.

Det amtskommunale nettomerprovenu udgør således ca. 59,1 mio. kr. i 2003 pris- og lønniveau for de første to år, og for de følgende år ca. 118,3 mio. kr. i 2003 pris- og lønniveau – svarende til den samlede amtskommunale nettoprovenuforøgelse ved skatteforhøjelsen.

Det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelsen, at den regulering af det samlede bloktilskud, som efter lovens generelle regler skulle have fundet sted i 2003, udskydes til 2004. I tilskudsåret 2004 sker der således regulering for både 2003 og 2004.

Endelig vil staten gennemføre nedsættelser i den statslige beskatning, som modsvarer stigningen i de amtskommunale skatter.

Eventuelle tilsvarende økonomiske konsekvenser for de kommende år vil afhænge af, om amtsrådene for 2004 og fremover beslutter at forhøje eller nedsætte den amtskommunale beskatning.

Den umiddelbare regionaløkonomiske virkning af lovforslaget vil være, at Vestsjællands Amtskommune i hvert af årene 2003 og 2004 vil miste ca. 60 mio. kr. For hovedstadsområdet set under ét vil virkningerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner stort set opveje hinanden.

Det er ikke muligt at sige noget om de regionaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget på længere sigt. Det vil afhænge af hvilke amtskommuner, der i de kommende år vil forhøje eller nedsætte skatteudskrivningen.

Lovforslaget har ingen miljømæssige eller erhvervsmæssige konsekvenser.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslaget vil blive sendt til høring hos Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner.

I denne bestemmelse fastsættes bestemmelser om de individuelle reguleringer af tilskuddet til de enkelte amtskommuner. Det fremgår her, at de amtskommuner, der forhøjer udskrivningsprocenten, vil få inddraget 50 procent af provenuændringen som følge af den forhøjede udskrivningsprocent.

Der fastsættes tilsvarende bestemmelser om, at de amtskommuner, der nedsætter udskrivningsprocenten, vil blive kompenseret for 50 procent af provenuændringen som følge af den forhøjede udskrivningsprocent.

De nærmere bestemmelser om opgørelse af provenuændringen som følge af forhøjelser eller nedsættelser af udskrivningsprocenten fremgår af § 3 nedenfor.

I denne bestemmelse fastsættes de nærmere regler for opgørelse af den enkelte amtskommunes provenuændring som følge af ændringer af udskrivningsprocenten.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at ændringen i udskrivningsprocenten hvert år opgøres i forhold til året før.

I den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsættes det, at provenuændringen som følge af en ændring af udskrivningsprocenten, jf. stk. 1, beregnes ud fra det af amtskommunen budgetterede udskrivningsgrundlag for indkomståret. Der er tale om en endelig opgørelse, som ikke senere vil blive efterreguleret.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de individuelle reguleringer af statstilskuddet til de enkelte amtskommuner i henhold til § 2 i denne lov skal afregnes i to år. Reguleringerne afregnes i det år, hvor skatteforhøjelsen eller nedsættelsen har fundet sted, samt i det efterfølgende år. Reguleringen for det første år opgøres som 50 procent af provenuændringen i dette år. Reguleringerne afregnes med det samme beløb i begge år. Der er således tale om en endelig beregning af reguleringerne.

Reguleringerne afregnes med en tredjedel i hver af månederne oktober, november og december i det pågældende indkomstår, dvs. samtidig med den eksisterende afregning af den amtskommunale medfinansiering af det skrå skatteloft og af midtvejsregulering af statens tilskud til amtskommunerne, jf. lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner varetager både kommunale og amtskommunale opgaver. En andel af disse kommuners skatteudskrivning må således betragtes som amtskommunal, mens den resterende del må betragtes som kommunal. I det kommunale udligningssystem indgår en opdeling af disse kommuners udskrivningsprocent, således at 40 procent betragtes som amtskommunal, mens 60 procent betragtes som kommunal. I forbindelse med denne lov foreslås det at anvende den samme opdeling.

Denne bestemmelse indebærer, at hvis amtskommunerne under ét sætter skatten op, vil merprovenuet blive inddraget af staten. En del af inddragelsen vil ske gennem de ovennævnte individuelle reguleringer af statstilskuddet til de enkelte amtskommuner. Den resterende del inddrages via det generelle bloktilskud, dvs. at denne del afholdes kollektivt af amtskommunerne under ét. Reguleringen af bloktilskuddet opgøres som det samlede amtskommunale merprovenu som følge af skattestigningen for amtskommunerne under ét, korrigeret for de individuelle reguleringer af statstilskuddet efter § 2 i denne lov. Hvis eksempelvis amtskommunerne for et givet indkomstår har sat skatten op svarende til et merprovenu på 100 mio. kr. om året, vil staten efter bestemmelserne i denne lov inddrage dette merprovenu. Det sker på den måde, at 50 procent af merprovenuet i de første to år inddrages fra de amtskommuner, der har sat skatten op – i eksemplet svarende til 50 mio. kr. om året i de første to år. De resterende 50 mio. kr. vedrørende de første to år inddrages gennem en reduktion af det samlede amtskommunale bloktilskud. Efter de første to år inddrages det fulde merprovenu – i eksemplet 100 mio. kr. – gennem en reduktion af det samlede amtskommunale bloktilskud.

Den foreslåede bestemmelse er en bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren til i særlige tilfælde at undtage en amtskommune fra reguleringer af tilskud i henhold til denne lov. Når det er tilfældet, vil den pågældende amtskommune heller ikke indgå i beregning af reguleringen af bloktilskuddet, jf. § 6.

Denne bestemmelse gør det muligt at undtage amtskommuner, der er under administration eller i lignende situationer, fra reduktioner af tilskuddet i forbindelse med skattestigninger. Det vurderes, at en sådan amtskommune vil være i en helt speciel økonomisk situation, hvor en del af genopretningen af amtskommunens økonomi kan bestå i en skattestigning. Ingen amtskommuner var på budgetlægningstidspunktet for budget 2003 under administration, og bestemmelsen vil således ikke blive bragt i anvendelse for reguleringer beregnet på basis af budgettet for 2003.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loven træder i kraft den 1. februar 2003. Loven vil første gang have virkning for de reguleringer af tilskuddet, der afregnes i sidste kvartal 2003 for de amtskommuner, der har ændret deres udskrivningsprocent for 2003 i forhold til 2002. Efter budgetvedtagelsen for 2003 er det konstateret, at amtskommunerne under ét har sat skatten op svarende til et amtskommunalt merprovenu på skønsmæssigt ca. 118,3 mio. kr.

Det er i stk. 2 foreslået, at de reguleringer i amtskommunernes generelle tilskud, der efter lovforslagets generelle bestemmelser skulle have været gennemført i tilskudsåret 2003, udskydes til 2004. I tilskudsåret 2004 skal der således gennemføres reguleringer for både 2003 og 2004, dvs. i alt en reduktion af det amtskommunale bloktilskud på ca. 118,3 mio. kr., svarende til en reduktion på ca. 59,1 mio. kr. for hvert af årene 2003 og 2004.

Da Bornholms Kommune ikke fandtes i 2002, er det i denne bestemmelse fastsat hvilken udskrivningsprocent, der skal være gældende ved administration af denne lov for så vidt angår Bornholms Kommune. Den angivne udskrivningsprocent på 33,7 svarer til det beregnede gennemsnit for 2002 for de fem bornholmske kommuner og Bornholms Amtskommune.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Ændringen er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 6, som indebærer en regulering af det amtskommunale statstilskud. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det indføjes i bestemmelsen i § 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, at det amtskommunale statstilskud reguleres i henhold til bestemmelserne i § 6 i denne lov.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.