Lægeformand: Forkerte oplysninger florerer i debatten om gencenter
INTERVIEW: Det er vigtigt med debat om patienternes selvbestemmelse over dna-data til nyt Nationalt Genom Center, men pas på forkerte påstande og skræmmebillleder, advarer formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing.
Lise-Lotte Skjoldan
FagdebatredaktørLovforslaget er ikke fremlagt endnu, men debatten raser allerede om det nye Nationale Genom Center, som regeringen bakket op af et bredt flertal i Folketinget vil oprette næste år.
Forslaget om genomcentret, som bliver et centralt register af patienters dna-oplysninger til brug for behandling og eventuel forskning, har været under hård beskydning af kritikere, der frygter, at centret vil indsamle alle borgeres dna-oplysninger, uden borgerne bliver spurgt om lov. Og så ovenikøbet med fare for, at hackere kan få adgang til databasen, hvis sikkerheden ikke er god nok.
Især de praktiserende læger i Dansk Selskab for Almen Medicin har været bannerførere for kritikken, blandt andet med en kronik i Politiken under overskriften "Pas på: Big Brother nærmer sig. Staten vil stjæle dine dna-oplysninger."