Lægeprognose - udbudet af læger 2000 - 2025

Sundhedsstyrelsen arbejder for at modvirke mangel på speciallæger Sundhedsstyrelsen offentliggør i dag den 9. maj en prognose for udbudet af læger og speciallæger i Danmark for perioden 2000-2025.

Lægeprognosen for 2000-2025 viser en stigende tendens i udbudet af læger i Danmark. Men selvom der samlet set bliver flere læger til rådighed for det danske sundhedsvæsen, sker der samtidig et fald i antallet af speciallæger. Prognosen peger på, at der i år 2025 vil være godt 10.300 speciallæger mod knap 11.200 i år 2000. Hvis der ikke gøres noget for at modvirke denne udvikling, vil der i de kommende år blive mangel på speciallæger inden for de fleste lægefaglige specialer.

Sundhedsstyrelsen mener, at det er nødvendigt med flere forskellige initiativer til at imødegå en fremtidig mangel på speciallæger – fx en øget pensionsalder, incitamenter til øget arbejdstid for speciallæger, strukturændringer i sygehusvæsnet, ændringer i den lægelige stabs- og vagtstruktur, effektiv arbejdstilrettelæggelse og opgaveglidning fra speciallæger til yngre læger - og til andre personalegrupper inden for sundhedsvæsnet.

Allerede under arbejdet med prognosen har Sundhedsstyrelsen iværksat initiativer, som skal modvirke faldet i antallet af speciallæger. - Vi er netop i gang med at omlægge speciallægeuddannelsen med start fra 1. januar 2004. Bl.a. på baggrund af Speciallægekommissionens anbefalinger vil der ske betydelige forbedringer med hensyn til indhold og kvalitet i videreuddannelsen af læger samtidig med, at tidsrammen for at blive speciallæge forkortes, siger kontorchef Karsten Bech.

I dag går der i snit 7 år fra endt kandidateksamen, til en læge begynder et uddannelsesforløb til speciallæge. Samlet set går der oftest 14 år, før en læge er færdig som speciallæge. Som en undtagelse kan nævnes speciallæger i almen medicin, der som regel opnår speciallægeanerkendelse 8 år efter endt kandidateksamen fra universitetet.

Aktuelt ser der ikke ud til at være yngre læger nok til, at speciallægestillinger fremover kan besættes fuldt ud. Hvor mange af de yngre læger, der kommer til at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, er svært at få et klart billede af nu. Det skyldes en stigning i antallet af lægestuderende, der kommer fra Norge og Sverige. Man må formode, at en del af disse ikke vil være til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark eller tage en specialelægeuddannelse her.

Frem til år 2025 vil antallet af læger under videreuddannelse dog stige mærkbart - fra godt 6.500 til over 10.000. Som følge af det øgede optag ved de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter siden begyndelsen af 1990’erne er der nu flere uddannelsessøgende læger til at udnytte uddannelseskapaciteten. Men da det tager ca. 8 år at blive læge, vil dette først rigtig slå igennem i de kommende år.

Først fra 2007 vil der være tilstrækkeligt mange uddannelsessøgende læger til at udnytte den nuværende kapacitet i videreuddannelsessystemet. Prognosen viser, at effekten af en øget uddannelseskapacitet i hoveduddannelsen til speciallæge tidligst vil slå igennem omkring år 2015.

Kontakt: Karsten Beck - tlf.dir.: 7222 7551 - e-mail: [email protected]
Marit Karina Buccarella - tlf.dir.: 7222 7789 - e-mail:[email protected]

Fakta fra ”Lægeprognose – udbudet af læger 2000-2025”: Udbuddet af speciallæger falder fra 11.175 - i 2002 - til 10.302 i år 2025. En fortsat vækst i efter-spørgslen af speciallæger på blot 1% årligt vil kunne betyde et underskud af speciallæger på over 2.000 i år 2025.

Med uændret kapacitet i den lægelige videreuddannelse vil antallet af læger uden speciale stige fra godt 6.500 til over 10.000 i 2025.

Faldet i udbuddet af speciallæger er ikke ligeligt fordelt på specialer. En lang række specialer har udsigt til fald på 10-15 % eller mere de kommende 10 år. Det største fald ventes at blive inden for medicinske specialer - og specialerne: arbejdsmedicin, dermato-venerologi, gynækologi, klinisk biokemi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin - foruden oftalmologi, oto-rhino-laryngologi, patolo-gisk anatomi, psykiatri, pædiatri og samfundsmedicin.

I nogle af de lægefaglige specialer vil udbuddet af speciallæger stige igen de efterfølgende år frem til 2025.

I snit går der 7 år fra en læge er færdig kandidat fra universitetet til lægen begynder et uddannelses-forløb til speciallæge. Yderpunkterne er de lægefaglige specialer: medicin og psykiatri, der har en gennemsnitlig kandidatalder på henholdsvis 14, 13 og 11 år, hvor den for almen medicin, neuroki-rurgi og oftalmologi er på henholdsvis knap 4, 5 og 6 år.

Hvor mange af de optagne lægestuderende, som rent faktisk kommer til at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, er der usikkerhed om i prognosen. Det skyldes, at antallet af optagne norske og svenske lægestuderende er steget fra 3,9% i 1995 til 24% i 2002. Der er tale om en usikkerhed både med hensyn til, hvor mange der gennemfører - og med hensyn til, hvor mange der tager hjem efter de er blevet færdige kandidater.

Den gradvise stigning i læger under uddannelse til speciallæge vil indtræde samtidig med faldet i antallet af speciallæger - og at disse bliver ældre. Aldersprofilen for speciallæger viser nemlig en tendens til, at mange ældre læger vil gå på pension inden for de næste 10 år. Det vil betyde mangel på vejledere i uddannelsesforløbene, når behovet for speciallæger som vejledere øges.

Hvis det kan lykkes at rykke pensionsalderen, med to år, så ville yderligere godt 200 læger mellem 60 og 65 år, der formentlig alle er speciallæger, være til rådighed for arbejdsmarkedet i 2010.

Mens de ældre speciallæger overvejende er mænd, er der flest kvinder blandt de yngre læger uden speciale. Prognosen viser, at efter 2018 findes der samlet set flest kvindelige læger. Kvindelige læ-gers erhvervsaktivitet målt i antal arbejdstimer pr. år og deres samlede pensionsalder ligger fortsat lavere end mændenes.