Langt flere sundhedspersoner tør tale om fejl

NYHED: Åbenheden i sundhedsvæsenet er slået igennem. I første kvartal af 2006 er der kommet 71 pct. flere rapporter om utilsigtede hændelser på landets sygehuse end året før. Overlæge taler om "ny sikkerhedskultur". Sundhedsstyrelsen har tilført flere ressourcer efter kritik.
Lars Igum Rasmussen
Fakta
Kulturrevolutionen i tal:

1. kvartal 2004: 436 rapporter om utilsigtede hændelser.

1. kvartal 2005: 1626 rapporter.

1. kvartal 2006: 2776 rapporter.


Kilde: Sundhedsstyrelsen
Kulturændringen på landets sygehuse har bidt sig fast.

Læger og sygeplejersker tør i langt højere grad i dag – end for blot to år siden – fortælle, hvis de har trådt ved siden af. Lavet en fejl. Kommet til at give den forkerte medicin. Eller på anden vis oplevet de såkaldte utilsigtede hændelser på hospitalerne.

"Man putter sig ikke længere med viden om fejl. Sundhedspersoner fortæller i langt højere grad, hvad der er sket, så man kan gøre noget ved problemet," siger overlæge og leder af Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Beth Lilja Pedersen til Altinget.

I første kvartal af 2006 har Dansk Patient Sikkerheds Database, der drives af Sundhedsstyrelsen, fået rapporter om 2776 utilsigtede hændelser på landets hospitaler. Eller 71 pct. flere rapporter end i samme periode året før, hvor der kom 1626.

Dokumentation

De utilsigtede hændelser i 2006 falder således:

  • 1050 af rapporterne omhandlede utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinering.
  • 273 af rapporterne omhandlede utilsigtede hændelser i forbindelse med operative/invasive procedurer.
  • 1383 af rapporterne omhandlede andre alvorlige hændelser.


  • Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024