19. november 2003 kl. 10.28, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00

Lars Løkkes tale om Statens Serum Institut

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blev på et samråd i Folketingets Sundhedsudvalg bedt om at redegøre for de fremtidige planer for Statens Seruminstitut, konsekvenserne for instituttet som følge af at licitationen af blodprodukter nu skal gå om samt for, hvad det kan indebære og betyde for Seruminstituttet hvis vaccineproduktionen sælges fra. Vi bringer her ministerens tale.

Claus Iversen

Ingen forfatter

Dokumentation

Udvalget har bedt mig redegøre for mine planer for Statens Serum Institut. Jeg er herunder blevet bedt om særligt at redegøre for 2 specifikke problemstillinger.

Udvalget ønsker således, at jeg redegør for konsekvenserne for Seruminstituttet af et eventuelt frasalg af instituttets vaccineproduktion – og at jeg redegør for følgerne af, at amternes udbud af produktionen af blodprodukter har skullet gå om.

Jeg vil gerne indlede med kort at kommentere den del af spørgsmålet, som omhandler konsekvenserne for Seruminstituttet af, at amternes første udbudsforretning for produktionen af blodprodukter blev annulleret. Spørgsmålet om Seruminstituttets opgaver på blodområdet har – som det er udvalget bekendt – sin helt egen forhistorie.

I juni 2002 fastlagde vi i Folketinget nye rammer for forsyningen med blodprodukter til de offentlige sygehuse. Den nye blodforsyningslov indebærer helt grundlæggende, at Statens Serum Instituts lovfæstede eneret til at levere blodprodukter til sygehusene bortfalder.

I stedet har vi med den nye lovgivning givet sygehusejerne mulighed for selv at vælge leverandør af blodprodukter baseret på det danske blodplasma. Dette indebærer, som udvalget vil vide, at amterne i overensstemmelse med EU’s udbudsregler skal udbyde produktionen af blodprodukter i licitation.

Som jeg tidligere har orienteret udvalget om, så sygehusejerne sig desværre nødsaget til at annullere den første udbudsforretning, som de gennemførte.

Baggrunden var blandt andet, at sygehusejerne i forbindelse med vurderingen af de modtagne tilbud blev opmærksom på, at udbudsmaterialet på en række punkter havde været uklart og derfor havde kunnet give anledning til berettiget tvivl om udbudsmaterialets indhold.

Jeg vil i den forbindelse gerne tilkendegive, at jeg modtog nyheden om annulleringen af amternes første udbud med beklagelse. Den slags situationer giver altid let grobund for alle hånde spekulationer og postulater, hvilket ikke mindst er uheldigt, når man har med så følsomt et emne at gøre, som håndteringen af donorgaven.

Når det er sagt, så må man imidlertid også acceptere, at der fra tid til anden sker fejl, hvor beklageligt det end måtte være.

Jeg finder i den forbindelse grund til at understrege, at Seruminstituttets ekspertise ikke har kunnet inddrages nærmere i arbejdet med gennemførslen af amternes udbudsforretning. Det skyldes, at det som bekendt var en forudsætning for folketingsflertallet bag loven, at Seruminstituttet skulle have mulighed for at byde i udbudsforretningen.

Vi må holde fast i, at den nye blodforsyningslov bygger på forudsætningen om, at det er sygehusejerne, som indkøber de blodprodukter baseret på dansk plasma, som skal anvendes på sygehusene.

Amternes 2. udbud er ikke afsluttet, og der er dermed ikke valgt en leverandør. Tilbudene skal senest afgives den 5. november (i år), og man forventer – så vidt jeg har fået oplyst – at kunne underskrive en kontrakt omkring 1. december.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Statens Serum Institut vil byde på opgaven med produktion af blodprodukter. Instituttet benytter sig således af den mulighed, som jeg sammen med flertallet bag blodforsyningsloven i sin tid lagde meget vægt på, at instituttet ville få.

Konklusionen er, at vi ikke i dag kender resultatet af udbudsforretningen – og dermed Seruminstituttets fremtidige rolle på blodproduktområdet. Derfor har jeg heller ikke mulighed for nærmere at kommentere udbudsforretningens konsekvenser for Seruminstituttet.

Jeg vil nu vende tilbage til det noget mere overordnede spørgsmål om mine planer for Statens Serum Institut.

Jeg mener, at det er helt afgørende at gøre sig klart, at Statens Serum Institut er en institution med en meget vidtforgrenet opgaveportefølje. Seruminstituttets opgave og formål er at forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme og medfødte lidelser.

Løsningen af denne overordnede opgave kommer i dag til udtryk dels i varetagelsen af en række myndighedslignende opgaver, dels gennem en række forretningsmæssige initiativer.

Statens Serum Instituts hovedaktiviteter omfatter i dag:

- smitteberedskabet og den relaterede forskning,

- udførelse af diagnostik,

- fremstilling af diagnostika m.v.,

-fremstilling og levering af vacciner,

- og endeligt fremstilling og levering af blodprodukter.

Smitteberedskabet består af en række myndighedslignede opgav er, som Seruminstituttet leverer til staten og det danske samfund i bred forstand.

De øvrige aktivitetsområder har et selvstændigt forretningsgrundlag og finder sted på kommercielle vilkår – dog under meget forskellige markedsvilkår.

Selvom det måske kan synes banalt, vil jeg alligevel understrege den pointe, der ligger i, at Seruminstituttet beskæftiger sig med disse mange slags opgaver. Det betyder nemlig, at instituttet både har typer af opgaver, som indholdsmæssigt ligger langt fra hinanden – og hvor det derfor giver god mening at se på opgaverne isoleret. Men også typer af opgaver, som hænger sammen, og hvor der derfor er vigtige synergieffekter, som kræver, at opgaverne ses i sammenhæng, når de vurderes.

Seruminstituttets vaccineproduktion og beredskabsopgaverne er vigtige eksempler på den type opgaver, hvor der kan være et betydeligt spin-off mellem opgaverne.

Samtidigt er det eksempler på, hvor højpotente opgaver vi som samfund i dag har tillagt Seruminstituttet.

Vi husker uden tvivl alle sammen den fokus, der var på Seruminstituttets beredskabsopgaver og vaccinebeholdning i den spændte tid efter terrorangrebene mod USA i september 2001. Seruminstituttets koppevaccinebeholdning og tests af mulige miltbrandsporer var højt på dagsordenen i månederne omkring årsskiftet 2001 -2002.

Her fik vi en klar demonstration af værdien af et effektivt og troværdigt beredskab. Og vi fik en påmindelse om, hvor sårbare vores åbne samfund er – og dermed hvad det er for typer af udfordringer, som vi også i fremtiden skal kunne håndtere.

Seruminstituttets komplekse opgavestruktur – og fremtidens trusselsbilleder – indebærer imidlertid ikke i sig selv en fastlåsning af instituttet og dets opgaver. På ingen måde.

Men det betyder, at man skal have ”tænkt sig godt om”, inden man foreslår grundlæggende, strukturelle ændringer af de opgaver, som Seruminstituttet i dag varetager. Ændrer vi opgavefordelingen, skal vi være sikre på, at vi blandt meget andet får taget højde for de fremtidsscenearier, som ”11. september” og SARS-udbruddet fremmanede.

Der er for mig at se i hvert fald 3 gode grunde til at analysere Seruminstituttets virksomhed nærmere nu:

For det første skal der ikke herske tvivl om, at det falder helt naturligt for mig at underkaste Seruminstituttets forretningsmæssige virksomhed – der på visse områder er i direkte konkurrence med andre udbydere – en grundig analyse. Det er således ikke mit naturlige udgangspunkt, at produktion af varer og serviceydelser skal finde sted i offentligt regi – tværtimod. Hertil kommer, at vi skal sikre, at Seruminstituttet – ligesom det gælder for den øvrige offentlige sektor – løbende skal tilpasses til samfundsudviklingen. Vi skal heller ikke her stivne i strukturer og indgroede systemer.

For det andet har Lægemiddelindustriforeningen sat spørgsmålstegn ved den måde, som det danske børnevaccinationsprogram er tilrettelagt på. Lif finder kort og godt, at amterne burde indkøbe vaccinerne til børnevaccinationsprogrammet via offentlige udbud i overensstemmelse med EU’s udbudsregler.

Endelige er der for det tredje – som det har været omtalt i pressen – fra forskellig side udtrykt interesse for at købe hele eller dele af Seruminstituttets virksomhed. Disse købstilbud er ikke konkretiserede, men jeg kan oplyse, at ministeriet og Seruminstituttet er i kontakt med de interesserede for nærmere at få oplyst, hvad de er interesseret i.

Med dette udgangspunkt er jeg netop i disse dage ved at igangsætte et analysearbejde om Seruminstituttet med inddragelse af de relevante myndigheder.

Arbejdet vil blandt andet bestå i at beskrive og analysere nogle grundmodeller for den fremtidige organisering af Seruminstituttets opgaver. Der er næppe noget overraskende i, at disse modeller spænder fra en model, hvor Seruminstituttets produktion bibeholdes som i dag – samtidigt med at man sikrer sig, at der er ”orden i huset” i forhold til EU-regler m.v. – til en model, hvor instituttets vaccinedel frasælges over tid.

Modelanalyserne skal både fokusere på modellernes:

- økonomiske og

- beredskabsmæssige konsekvenser.

Modelanalyserne har så at sige til formål at få klarlagt handlerummet på området.

Den forrige regering gjorde sig, som jeg har forstået det, lignende modelovervejelser. Arbejdsgruppen vil derfor i et vist omfang kunne bygge videre på disse overvejelser. Dette vi l ikke mindst være en fordel for tidshorisonten for analysearbejdet.

Modelanalyserne forudsætter afklaringen af en række grundlæggende forhold, herunder hvorledes Seruminstituttets opgaveportefølje nærmere fordeler sig på henholdsvis økonomisk virksomhed og myndighedslignende opgaver.

Ligesom der er behov for en analyse af instituttets økonomiske virksomhed i lyset af EF-traktatens statsstøtteregler og gennemsigtighedsdirektivet [direktivet om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder].

Konklusionen på analysearbejde er ikke skrevet på forhånd. Det, som jeg har bedt om, er tværtimod et beslutningsoplæg , hvor de økonomiske, juridiske – og ikke mindst de beredskabsmæssige – konsekvenser af de alternative modeller er vurderet og søgt afvejet.

Først med dette beslutningsoplæg i hånden vil jeg fastlægge mine egne planer for – og forslag til – Statens Serum Instituts fremtid. Jeg har derfor ikke mulighed for at komme nærmere ind på disse planer i dag.

Jeg kan oplyse, at Rigsrevisionen har besluttet at igangsætte en undersøgelse af visse dele af Statens Serum Instituts virksomhed. Der er tale om en rutinemæssig undersøgelse som et led i den almindelige forvaltningsmæssige gennemgang af ministerområderne og de enkelte institutioner.

Rigsrevisionen vil i forbindelse med sin undersøgelse også undersøge nogle spørgsmål, som er centrale for den interministerielle undersøgelse.

Rigsrevisionens undersøgelse forventes således blandt andet at belyse:

udviklingen i Seruminstituttets produktion og forretningsområder,

instituttets rolle som producent og leverandør til sundhedsvæsenet,

herunder dets forvaltning af monopolområder,

i hvilket omfang instituttets produktion bidrager til at støtte instituttets beredskabsopgaver i forbindelse med overførbare sygdomme.

Som et led i Rigsrevisionens undersøgelse vil de spørgsmål om instituttets økonomiske virksomhed – som er et vigtigt led i den interministerielle un-dersøgelse – endvidere blive klarlagt.

De 2 analysearbejder må derfor efter min vurdering koordineres, således at der ikke gennemføres tilsvarende analyser i 2 forskellige regi stort set samtidigt. Jeg har derfor valgt at inddrage resultatet af Rigsrevisionens undersøgelse på disse konkrete områder i den interministerielle undersøgelse.

Rigsrevisionen har overfor statsrevisorerne oplyst, at man påregner, at der kan afgives beretning til statsrevisorerne inden sommeren 2004. Jeg håber, at vi kan have de første sikre indikationer af undersøgelsens resultater for så vidt angår de omhandlede spørgsmål i begyndelsen af 2004 – således at resultaterne kan inddrages i ministeriernes analysearbejde.

Jeg vil gerne tilkendegive, at jeg finder det naturligt at vende tilbage til udvalget med resultatet af de overvejelser, som beslutningsoplægget giver mig anledning til.

Tak for ordet.