Løkkes tal passer ikke

Regeringens bud på 1,2 mia. kr. til kræftmedicin i 2004 stammer fra tal fra Lægemiddelstyrelsen.

Styrelsen opgør i det såkaldte ATC-systemet under gruppe L "Cancermedicin m.m.".

ATC gruppen hedder L og dækker "cancermidler m.m."

Dette er de tal, er altid har været henvist til. Bl.a. i Kræftplan II:

Sygehusenes udgifter i 1999: 346 mio. kr

Sygehusenes udgifter i 2004: 1.198 mio. kr.

ATC gruppe L dækker over fire underkategorier - cytostatika, hormonterapi, immunsystemstimulerende midler og immunsystemhæmmende midler.

Det er i de to sidste kategorier, der er mange lægemidler, der intet har med kræftbehandling at gøre. Her er lægemidler til ledegigt, sclerose, hepatitis og til organtransplantation. Interferon beta-1a bruges eksempelvis til sclerosebehandling, og det kostede sygehusene 192 mio. kr. i 2004.

Trækker man udgifterne til immunsystemstimulerende midler og immunsystemhæmmende midler fra – på nær til kræftlægemidlerne Filgrastim, Lenograstim, Interferon alfa-2b og 13 mio. kr. til selektive immunsuppressive midler, som overlæge Henrik Sengeløv bruger på Rigshospitalet i forbindelse med transplantation af knoglemarv fra kræftpatienter - får man et noget andet tal.

Så var det i 1999 lidt mere end 150 mio. kr., der efter Altingets oplysninger blev brugt på kræftmedicin.

I 2004 var det tal så steget til lidt under 580 mio. kr.

Men altså langt fra de 1,2 mia. kr., der ellers oplyses.

Der kan også være lægemidler, der bruges til kræftbehandling, der optræder på andre ATC-grupper i Lægemiddelstyrelsens opgørelser. Så udgifterne til lægemidler, bliver højere end det vurderede 600 mio. kr.

Hvorom alting er, så er det de 1,2 mia. kr. fra ATC-gruppe L, der altid har været henvist til. Et tal, der er ukorrekt.