Løkkes tale om psykisk syge

Jeg vil gerne uddybe to af disse initiativer: Psykiatriaftalen og handlingsplanen mod narkotikamisbrug.

Regeringen indgik som nævnt i efteråret 2002 en fireårig aftale med satspuljepartierne om udbygning af indsatsen for mennesker med sindslidelser.

Her tilførte vi 1 mia. kr. til området i perioden fordelt med 600 mio. kr. på sundhedsområdet og 400 mio. kr. på socialområdet.

Med denne milliard har vi sikret en fortsat udvikling og forbedring af behandlingen og den sociale støtte til en svag gruppe, som virkelig trænger til et løft.

Vi har som hidtil afsat midler til udbygning af de fysiske rammer. Men som bekendt drejede vi med den nye aftale fokus mod kapacitet, kvalitet og sammenhæng i tilbuddene. Vi udpegede to særligt højtprioriterede temaer i aftalen – nemlig indsatsen for børn og unge og indsatsen for de særligt udsatte, som både har en sindslidelse og et misbrugsproblem.

Regeringen offentliggjorde en redegørelse om indsatsen for de hårdest belastede stofmisbrugere i februar 2002. Her fremhæves, at stofmisbrugere med en psykisk lidelse har en særlig risiko for at ”falde mellem to stole” i behandlingssystemet – det psykiatriske behandlingssystem eller behandlingsinstitutioner for stofmisbrugere. Vi anbefalede derfor, at det primære ansvar for behandlingen af såvel sindslidelser som misbrug hos dobbeltdiagnose patienter lægges i det psykiatriske system.

Gennem psykiatriaftalen kan vi støtte projekter, der falder i tråd med denne anbefaling. Amterne og H:S har nu fremsendt ansøgninger om støtte fra psykiatripuljens sundhedsdel. Omkring halvdelen af amterne/H:S har søgt om midler til udbygning af indsatsen for patienter med dobbeltdiagnose.

Som bekendt vil vi i 2004 vurdere, om amternes indsats opfylder sine formål. Det andet initiativ, som jeg gerne vil fremhæve er regeringens handlingsplan mod narkotikamisbrug – ”Kampen mod Narko”. Planen indeholder 36 initiativer mod narkotikamisbrug. Også den plan vil bidrage til bedre forhold for stofmisbrugere og patienter med dobbeltdiagnoser.

Regeringen offentliggjorde handlingsplanen den 20. oktober og allerede fire dage efter fulgte satspuljepartierne op med en aftale om konkret udmøntning af 145 mio. kr. over 4 år til mange gode initiativer på narkotikaområdet, som vi alle var enige om at støtte. Det vil jeg da gerne benytte lejligheden til at kvittere partierne for.

Særligt initiativer som forebyggelsesprojektet ”Narkoen ud af byen”, kvalitetsvurdering af metadonbehandling, vaccination mod hepatitis A og hepatitis B og begrænsning af udbredelsen af hepatitis C kommer selvfølgelig også en del af de dobbeltdiagnosticerede til gode.

Og som det fremgår af handlingsplanen, er regeringen enig med de kommunale parter om, at indsatsen for dobbeltdiagnose patienter skal prioriteres højt. Så alle de gode initiativer vil blive fulgt op lokalt af konkret handling.

Regeringens forstærkede indsats fortsætter i de kommende år. Målet er et samlet og sammenhængende tilbud med bred dækning og høj kvalitet i behandlingen af disse grupper.

Politiets rolle ved handel og brug af stoffer
Det andet spørgsmål retter sig mod politiets opgave med at sikre, at der ikke sælges og bruges stoffer på de psykiatriske afdelinger.

Vi kommer ikke uden om, at der på landets psykiatriske afdelinger kan være problemer med patienter og deres besøgende, som medbringer hash og narkotiske stoffer på afdelingerne.

På afdelingerne gøres der naturligvis meget for at imødegå problemet. Og personalet holder øje med, om patienterne har et misbrug.

På de enkelte sygehuse har man uarbejdet forholdsregler for at undgå brug af stoffer på afdelingerne. Heri indgår f.eks. overvåget besøg, besøgsforbud og udgangskontrol.

Hertil kommer, at en række afdelinger satser på en aktiv forebyggende holdning overfor den enkelte patient. F.eks. forsøger man at undgå, at for mange misbrugere opholder sig på samme afdeling.

I akutte tilfælde orienterer personalet politiet ved mistanke om stofmisbrug og -handel på hospitalets område. Konfiskerede narkotiske stoffer afleveres naturligvis altid til politiet. Politiet patruljerer ikke generelt på de psykiatriske afdelinger. Men politiet efterforsker naturligvis sagen i det omfang, de modtager en anmeldelse – f.eks. fra personalet – eller på anden måde får mistanke om strafbare forhold.

I forbindelse med en sådan efterforskning følges retsplejelovens almindelige regler. Der gælder samme regler på de psykiatriske afdelinger som alle andre steder. Politiet tager dog hensyn til, at efterforskningen foretages i et særligt miljø.

Sammenfattende er det er min opfattelse, at sygehusmyndighederne har gjort meget for at dæmme op for problemerne med narkotika på de psykiatriske afdelinger.

Det er også min opfattelse, at der er et hensigtsmæssigt og tæt samarbejde mellem de psykiatriske afdelinger og det lokale politi.

Den daglige indsats og hensynet til ”almindelige sindslidende”
Det tredje spørgsmål handler om, hvordan man sikrer behandling af sindslidende, som samtidig har et misbrugsproblem, uden at det går ud over de ”almindelige sindslidende”. Her vil jeg minde om, at gruppen af dobbeltdiagnose patienter ikke er entydig. Det er mere deres adfærd, der bestemmer, om det f.eks. er hensigtsmæssigt at afskærme dem fra såkaldt ”almindelige sindslidende”.

De fleste dobbeltdiagnose patienter kan rummes i det almindelige psykiatriske system. Men for de patienter, som f.eks. udviser enten selvdestruktiv adfærd – eller en egentlig ”misbrugsadfærd”, kan der være behov for særforanstaltninger, så de ikke forstyrrer de andre sindslidende eller ødelægger deres behandling.

En hyppigt anvendt behandlingsmetode i den sammenhæng er skærmning. Det kan gøres på forskellig vis, men kort fortalt går skærmning ud på at holde de to patientgrupper adskilt fra hinanden. På den måde bliver det muligt at behandle sindslidende med et misbrugsproblem uden, at det går ud over de andre patienter.

I flere amter får dobbeltdiagnose patienterne undervisning i deres egen sygdom, og om stofmisbrugets negative indvirkning på sygdomsforløbet. Ligesom sindslidende, der ikke har misbrug, informeres om de negative konsekvenser ved et misbrug.

Enkelte amter og H:S har oprettet specialafdelinger og specialambulatorier med kompetence til de mest adfærdsvanskelige sindslidende misbrugere. Dette tilbud er specielt målrettet dobbeltdiagnose patienter. Hensigten er her at holde disse patienter helt adskilt fra andre sindslidende.

Oversigt over antallet af tilbud til dobbeltdiagnose patienter
Dette fører mig over til den sidste del af samrådsspørgsmålet, der omhandler antallet af tilbud til dobbeltdiagnose patienter.

Jeg vil her kort redegøre for nogle af amternes og H:S’ tilbud i behandlingspsykiatrien, og socialministeren vil redegøre for tilbud i socialpsykiatrien. Ifølge Amtsrådsforeningen er amterne enige om, at indsatsen overfor personer med både en sindslidelse og et misbrug skal prioriteres højt.

Amterne har for nylig taget denne problemstilling op og nedsat en arbejdsgruppe, som skal foretage en udredning af indsatsen for psykisk syge misbrugere og pege på udfordringer og løsningsforslag.

Der kan dog ikke foretages en præcis opgørelse af antallet af tilbud til dobbeltdiagnose patienter i behandlingspsykiatrien, fordi de fleste behandles i den almindelige psykiatri evt. med de særlige foranstaltninger til dobbeltdiagnose patienter, som jeg nævnte tidligere. I enkelte amter og H:S er der, som jeg før var inde på, oprettet særlige specialafdelinger eller specialambulatorier til dobbeltdiagnose patienter.

Det vil dog blive for omfattende, hvis jeg skal komme ind på alle tilbud. Jeg foreslår derfor, at Sundhedsudvalget evt., hvis der er interesse for det, får en oversigt over de oplysninger om tilbud til dobbeltdiagnose patienter, som jeg har indhentet fra amterne og H:S.

Ud fra disse oplysninger kan jeg overordnet udlede følgende:

Som en slags illustration vil jeg gerne uddybe indholdet af et tilbud, som har vist fremskridt i behandlingen af misbrug og psykisk sygdom.

H:S har en specialafdeling, nemlig ”Fjordhus” på Sct. Hans Hospital, med 84 sengepladser. Her behandles alene patienter med sindslidelse, der samtidig har et stofmisbrug.

Afdelingen har desuden tilknyttet et specialambulatorium i København, hvor 50 dobbeltdiagnosepatienter behandles.

Begge steder anvendes en særlig behandlingsmodel, hvor patienterne gennemgår behandling for både deres misbrug og deres psykiske lidelse. På Fjordhus er patienterne selv med til at sætte klare mål for, hvad de vil opnå med behandlingen - f.eks. at være bedre til at styre deres misbrug - og det lykkes for mange, viser en evaluering af behandlingen.

I modsætning til en normal indlæggelse på en psykiatrisk afdeling forbliver patienterne på den samme afdeling. De beholder derfor også det samme personale i hele forløbet. Erfaringerne fra det første halve år på Fjordhus viser, at patienterne er motiverede for behandling, og at de gør fremskridt.

Der er også meget, som tyder på, at der anvendes mindre tvang i behandlingen, at der er færre problemer med aggressive patienter, og at færre patienter dropper ud af behandlingen.

Afslutningsvis vil jeg derfor understrege, at vi har opnået en række gode resultater, som det er værd at glæde sig over. Jeg er dog fuldt opmærksom på, at der stadig kan gøres endnu mere for de her patienter.

Med den nye psykiatriaftale, satspuljeforliget og regeringens handlingsplan mod narkotikamisbrug har vi imidlertid et godt fundament for en udbygning af indsatsen. Det er også min klare fornemmelse, at der hos amterne og H:S er vilje til fortsat at tage seriøst fat på de udfordringer, denne patientgruppe rejser.