Mændenes sundhedsuge starter på mandag

NOTE: Mænd lever alt for kort i forhold til kvinder, derfor bliver der i næste uge sat fokus på mænds sundhed over hele verden.
Maria Dalby

Mænd dør for tidligt. Det er der egentlig ingen grund til, for mange af de sygdomme, som slår mænd ihjel, kunne forebygges.

Det er en international uge, hvor der skal være fokus på at komme i dialog med mænd for at fortælle dem om sundhed. Ugen starter 11. juni og slutter 17. juni.

For første gang introduceres et uddannelsesforløb i kommunikation og dialog med mænd om sundhed, der henvender sig til aktører inden for sundhedssektoren.

En række af grundene til en særlig uge for mændenes sundhed er:

- Mænds forventede levetid verden over - også i Danmark - er unødvendig lav, og for mange mænd dør for unge af årsager, som kunne forebygges.
- Antallet af tilfælde af sygdomme, der er specifikke for mænd (især prostata- og testikel-kræft) stiger hurtigt.
- Mænd har en særlig høj dødelighed af en række sygdomme og af ulykker.
- Mænd har en høj rate af selvmord, samtidig med at mænds psykiske problemer synes underbehandlet.
- Sundhedsvæsenet har ikke altid opfyldt mænds særlige behov i forhold til sundhed og sygdomme.

Dokumentation

Initiativtagerne er:
Bag sundhedsugen står Selskab for Mænds Sundhed (SMSdk), Sundhedsstyrelsen og Rigshospitalet i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd, 3F Fagligt Fællesforbund, CVU Øresund og Elene Fleischer. 
Øvrige samarbejdspartnere er Dansk Adipositasforening, Kontinensforeningen, PROPA, PsykiatriFonden, SIND, Diabetesforeningen og Landsforeningen Bedre Psykiatri.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024