Medicinalindustrien skal straffes hårdere

NYHED: Fra 1. marts 2006 vil medicinalindustrien få større bøder, hvis de overtræder reglerne for god markedsføring. Industriens eget etiske nævn, NMI, hæver bødestraffen.
Lars Igum Rasmussen
Fakta
Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale

Sammen med Industriforeningen for Generiske Lægemidler, Parallelimportørforeningen og grossisterne står Lif bag Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale (NMI).

NMI fører tilsyn med, at det reklame- og informationsmateriale, der udsendes af organisationernes medlemmer overholder den gældende lovgivning.


Kilde: Lif
Det skal koste, hvis medicinalindustrien snyder, glemmer eller kommer med urigtige oplysninger i deres reklamemateriale.

Industriens eget etiske nævn, Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale (NMI), skærper bødestørrelserne. Efter al sandsynlighed 1. marts.

"Alle NMIs bødestørrelser vil nu stige. Fordi vi giver bøder, er vi adfærdsregulerende i forhold til industrien. Og nu giver vi den så en ekstra tand. Vi er sat i verden for at overvåge, at industrien opfører sig ordentligt," siger sekretariatschef i NMI, cand.jur. Mogens Kjærgaard Møller til Altinget.

Bødestraffene - selvom de for en milliardomsættende industri i denne juletid kan virke som pebernødder - vil stige med op mod 100 pct.

Dokumentation
Nuværende bødestørrelser:

  • a. Formelle fejl, f.eks. manglende eller ukorrekt angivelse af fællesnavn eller kemisk sammensætning, manglende datering etc.: kr. 3.000,.

  • b. Undladelse af pligtmæssig fuldinformation, herunder angivelse af sådan med ulæselige typer, samt andre mangler vedrørende dokumentation: kr. 4.000,.

  • c. Tilsidesættelse af regler om soberhed fastsat i gældende lovgivning samt i almindelig anerkendte kodekser for god informationspraksis: kr. 5.000,.

  • d. Mangelfulde eller ukorrekte angivelser vedrørende priser, tilskud, dosering og dispenseringsform: kr. 5.000,.

  • e. Ukorrekt angivelse af indikationsområde, væsentlige bivirkninger, særlige forsigtighedsforanstaltninger etc.: kr. 8.000,.

  • f. Illoyal sammenlignende reklame, der kan bringe andre virksomheder eller deres produkter i miskredit, herunder ukorrekte prissammenligninger: kr. 10.000,.

  • g. Nedsættende omtale af andre virksomheder eller deres produkter: kr. 10.000,.

  • h. Overtrædelse af § 8 i statutterne for NMI om misbrug af de af Nævnet trufne afgørelser: kr. 10.000,.

  • i. Urigtige og vildledende oplysninger, der vil kunne indebære fare for befolkningens sundhedstilstand: kr. 20.000,.

  • Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024