Medicinpriser falder

Claus Iversen
Lægemiddelpriserne er generelt faldet med 3,7 pct. i 1. halvår 2003. Tilsvarende er receptpligtige tilskudsberettigede lægemidler faldet med 4,8 pct. i den samme periode. Desuden har Lif-virksomhederne overholdt aftalen om prisgaranti. Det viser en ny opgørelse.


Lægemiddelstyrelsen har netop offentliggjort ”Halvårlig redegørelse for prisudvikling på lægemiddelområdet – 1. halvår 2003”, hvori styrelsen redegør for udviklingen i apoteksindkøbspriserne på tilskudsberettigede lægemidler i 1. halvår 2003.

Sammenfattende viser redegørelsen, at der har været en faldende tendens for lægemiddelpriserne i 1. halvår 2003. Der har generelt været tale om moderate prisændringer af såvel europæiske gennemsnitspriser som danske lægemiddelpriser. De fleste prisændringer har været i størrelsesordenen +/- 10 pct.

Det generelle prisniveau her i landet, som i redegørelsen er opgjort ved hjælp af Lægemiddelstyrelsens mængdebaserede prisindeks for lægemidler, er faldet med 3,7 pct. i 1. halvår 2003. Tilsvarende er receptpligtige tilskudsberettigede lægemidler faldet med 4,8 pct. i den samme periode.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024