Mikroovne ikke farlige for mennesker

Sundhedsministeren mener, at forbrugerne trygt kan bruge mikrobølgeovne. De nuværende grænseværdier er ok, og der skal derfor ikke stå i brugsanvisningen, at man skal passe på.
Claus Iversen

Jeg agter derfor ikke at igangsætte foranstaltninger for at sikre brugerne bedre ved brug af mikrobølgeovne.

Lars Løkke Rasmussen (V)
Sundhedsminister
Er det farligt for forbrugerne at bruge mikrobølgeovne? Eller mere konkret: Lækker mikrobølgeovne stråler langs ovnlågen, der kan fremkalde grå stær og forskellige kræftsygdomme?

Hvis det er tilfældet, så er de danske forbrugere dårligt stillet, idet der ikke findes information om denne fare i brugsanvisninger til mikroovnene.

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har på opfordring fra Folketingets Sundhedsudvalg fået Sundhedsstyrelsen til at vurdere, om der eksisterer en reel fare ud fra den eksisterende videnskabelige viden på området.

Konklusionen er, at der ikke er brug for hverken at ændre de nuværende grænseværdier for stråling eller kræve, at der i brugsanvisningen står skrevet, at forbrugerne skal være opmærksomme på, at der kan være fare forbundet med at opholde sig tæt på mikrobølgeovne.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024