Minimale data om køb af organer i udlandet

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der ikke findes samlede data om, hvor de organer danskerne køber i udlandet kommer fra, hvem der er donorere, og om eventuelle priser på organerne. Sundhedsstyrelsen skønner, at der er i flere tilfælde angiveligt er tale om familiære organdonorer, mens der også findes tilfælde, hvor organerne er direkte købt.
Tina Møller
Dokumentation

Spørgsmål 129:

"Med henblik på et eventuelt kommende samråd bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for omfanget af transplantationer til danske patienter i udlandet, herunder i det omfang det er muligt redegøre for, hvor organerne kommer fra? Er det fra børn eller voksne, der er donorer, og som er blevet tvunget til at afgive deres organer, eller er det fattige fra u-landene, som på den måde får ekstraindtægter?"

 

Svar:

Jeg har bedt Sundhedsstyrelsen om bidrag til brug for besvarelsen. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at da der ikke findes samlede data om dette emne, bygger nedenstående alene på en sammenfatning af de skøn, som transplantationscentrene og de nyremedicinske afdelinger umiddelbart har kunnet give.

Dette betyder fx, at der kan være gengangere blandt patienterne, således at flere afdelinger kan referere til den samme patient, idet der er tale om et skøn over en årrække.

De oplysninger, som pressen har bragt om omfanget af organtransplantationer udført i udlandet, synes i det store og hele at være dem, transplantationscentrene også selv kan referere til. Det betyder, at der samlet set er kendskab til 15 - 20 personer over en årrække på måske 10 – 15 år.

Det er indtrykket, at det kun er i de færreste tilfælde, at organet angives at være købt i normal forstand. Der er i flere tilfælde angiveligt tale om familiære organdonorer, oftest udtrykt som en fætter eller kusine, men også flere søskende har angiveligt givet sin ene nyre til transplantation til de pågældende.

Ud over sådanne tilfælde, hvor der i forvejen har været en relation til donoren, nævnes der få tilfælde, hvor organet i egentlig forstand er købt. I disse tilfælde er Sydamerika og Pakistan nævnt som donorsteder. Der er ikke nævnt eksempler på organer fra børn eller tvangsmæssig donering, hvorimod der nævnes eksempler på frivillighed og accept fra lokale myndigheder i donorlandet.

Betaling til donorer må direkte eller indirekte have fundet sted, men der kendes ikke omfang eller størrelser herpå.

 

Spørgsmål 130:

"Ministeren bedes oplyse om man har kendskab til donorerne."

Svar:

Sundhedsstyrelsen har hertil oplyst, at der ikke fra sygehusene nævnes tilfælde, hvor der fra afdelingernes side er kendskab til donoren.

 

Spørgsmål 131:

"Ministeren bedes oplyse hvilke patienter man vurderer, der vælger at tage til udlandet og blive transplanteret, er det patienter, som har stået på venteliste i mange år og været i dialysebehandling?"

Svar:

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at det ikke er indtrykket, at de pågældende specielt har været længere tid på venteliste for et nyt organ, eller i længere tids behandling, end andre patienter med samme behov.

 

Spørgsmål 132:

"Ministeren bedes redegøre for perspektivet på lang sigt på dette område, herunder om der er behov for ny lovgivning og om "transplantationstrafikken" er sat i system."

Svar:

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der ikke fra afdelingernes side menes at være tale om et voldsomt stigende problem. Det peges heller ikke på, at der skulle være tale om organiseret adfærd, men mere om mundtlig erfaringsudveksling fra patient til patient. Fra afdelingerne udtrykkes der ikke behov for lovgivning på området.

Idet jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål nr. 2319, som medlem af Folketinget Tove Videbæk (KRF) stillede den 6. marts 2003 kan jeg oplyse, at mit ministerium har anmodet Justitsministeriet om at inddrage handel med organer i Jurisdiktionsudvalgets arbejde.

 

Spørgsmål 133:

"Ministeren bedes oplyse hvordan forholder man sig i Danmark i relation til efterbehandling af patienter, der er blevet transplanteret i udlandet?"

Svar:

Patienters adgang til behandling i sundhedsvæsenet afhænger af deres behandlingsbehov og ikke af, hvilke omstændigheder behovet er opstået under. De pågældende efterbehandles derfor på lige fod med alle andre transplanterede.

 

Spørgsmål 134:

"Ministeren bedes oplyse hvor mange transplantationer, der er foretaget herhjemme sidste og forrige år."

Svar:

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der sidste og forrige år er foretaget følgende antal transplantationer:

 

Transplantationer i alt

Heraf nyretransplantationer i alt

Heraf fra levende donorer

2001

254

162

41

2002

289

171

39

Man har samtidig bemærket, at tallene for transplantationer er små og at de må tolkes med forsigtighed.

 

Spørgsmål 135:

"Ministeren bedes oplyse om antallet af organdonorer i Danmark er steget inden for det sidste år."

Svar:

Antallet af (hjernedøde) organdonorer var i 2001 70 og i 2002 73.

Ser vi imidlertid på antallet af tilmeldte til donorregisteret, har vi inden for det seneste år oplevet en markant stigning. Ultimo februar 2002 var antallet af tilmeldte personer 264.632 og ultimo februar 2003 var tallet 400.283 tilmeldte personer.

 

 

 


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024