Muligt importforbud af vilde fugle

NYHED: Tirsdag afgør EU-Kommissionen, om EU skal forbyde import af vilde fugle. Kommissionen har før tøvet med forbud på grund af risikoen for, at det ville skabe et større sort marked og besværliggøre kontrollen med fugleinfluenza.
Fakta
Fugleinfluenza er en smitsom sygdom hos fugle forårsaget af influenza A virus.

Den type, der er i udbrud for tiden blandt fjerkræ i Asien, det østlige Rusland og et afgrænset område af Tyrkiet, er H5N1.

H5N1 er den type fugleinfluenza, der oftest smitter og dræber mennesker.


Kilde: WHO
En sydamerikansk papegøje er død af den farlige type fugleinfluenza H5N1, mens fuglen var i karantæne i Storbritannien.

Den importerede papegøje kan måske vise sig at være dråben, der får bægeret til at flyde over.

Tøvet med forbud
Den smittede papegøje har nemlig ført til fornyet debat om at forbyde import af vilde fugle i EU. EU-Kommissionen skal tage stilling til spørgsmålet tirsdag, og flere lande har allerede vist imødekommenhed over for forslaget.

EU-Kommissionen har ellers tidligere vurderet, at et forbud mod import af vilde fugle sandsynligvis ikke ville virke efter hensigten.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024