Næsten ingen må ryge i Folketinget

NOTE: Præsidiet besluttede i dag at stramme Folketingets rygeregler. Nu må kun folk med enmandskontorer ryge.
Maria Dalby
Den nye rygelov har fået Folketinget til at skærpe rygepolitikken. Men det er fortsat muligt for politikerne at ryge på deres eget kontor.

"Vi har i dag besluttet at skærpe rygereglerne her i Folketinget. Det er en afbalanceret beslutning, som strammer de regler vi har i dag", siger Chr. Mejdahl, Folketingets formand.

Der har ellers været spekuleret meget over, om enkeltmandskontorerne ville gå fri, da både rengøringsdamer og sekretærer ofte vil skulle arbejde i rummene. Men selvom flere medarbejdergrupper i Folketinget gerne havde set et rygeforbud på enkeltmandskontorer, så blev det altså ikke vedtaget.

Fremover må der ikke længere ryges i medlemmernes lokale bag Folketingssalen og i deres lounge ved Snapstinget. Alle gæster ude fra vil heller ikke få lov til at ryge.

I enkelte opstillede rygebokse på centralt placerede steder vil det fortsat være muligt at ryge. Reglerne træder i kraft den 15. august 2007, samme dag som den nye rygelov gælder.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024