National strategi for psykiatri

Cirka en fjerdedel af alle danskere får i løbet af et år større eller mindre psykisk besvær eller sygdom. Det mærker ikke mindst de praktiserende læger, og selv om patienter henvender sig med smerter, træthed og andre fysiske klager er baggrunden ofte en psykisk sygdom. Psykisk sygdom er altså ikke forbeholdt de få, der fanger avisernes forsider på grund af selvmord, kriminalitet og andre ulykkelige omstændigheder; psykisk sygdom er kendt af de fleste familier på tværs af køn, alder, etnicitet og social rang.

Og internationale sundhedsforskere profeterer en vækst i den byrde, som psykisk sygdom vil påvirke fremtidens samfund med. På den baggrund anbefaler WHO verdens sundhedspolitikere og sundhedsplanlæggere at prioritere behandlingen af psykisk sygdom højt, også højere end i dag. Det åbenlyse og indlysende spørgsmål er derfor, hvad vi gør i Danmark for at sikre en sådan prioritering, både med hensyn til økonomi og planlægning?

Inden kommunalreformen
Her på tærsklen til kommunalreformens implementering er det relevant, at man kritisk vurderer velfærdsamfundets indsats overfor borgere med psykisk sygdom. En række ting er bedret i de seneste årtier for eksempel forståelsen for sygdommenes årsager og udvikling, de medicinske og psykologiske behandlingsmuligheder, de fysiske rammer og en øget række ambulante tilbud, som alt sammen har bidraget til en afstigmatisering af det at være psykisk syg og sikret flere borgere den relevante hjælp.

Men en række uløste problemer springer i øjnene for eksempel de få eller manglende specialiserede tilbud til de enkelte sygdomme, det stigende antal retspsykiatriske patienter, den stigende efterspørgsel efter børne- og ungdomspsykiatriske ydelser og de store problemer med rekruttering og fastholdelse af kvalificeret personale, især for voksenpsykiatrien. Emner som mange taler om; men som ingen gør noget samlet ved.

Taler ikke samme sprog
Som en konsekvens af kommunalreformen tegner der sig et billede af en regional drevet behandlingspsykiatri, der vil være maksimal præget af nationale initiativer og en kommunal drevet socialpsykiatri (for de sværest syge), der skal tilgodese den enkelte kommunes præferencer; vanskelige vilkår at drive samarbejde under uden en fælles vision og strategi.

Mens staten opererer med begreber som for eksempel behandlingsgaranti, DRG-finansiering og Den Danske Kvalitetsmodel, så tænker kommunerne for eksempel brugerdefineret recovery og servicelovens tilbud om genoptræning, rehabilitering eller blot aktivitet og støtte. En satspulje med ekstra penge til regioner og kommuner er selvsagt velkommen; men penge løser ikke de grundlæggende vanskeligheder - de pletrenser kun og bare kortvarigt..

Samlet plan
Der er et stort behov for en national strategi for den samlede offentlige sektors indsats overfor borgere med psykisk sygdom fra forskning og uddannelse til forebyggelse, behandling og rehabilitering. Både Hjerteplan og Kræftplan har hjulpet andre patientgrupper på vej; der er al grund til at gøre det samme for de psykisk syge og psykiatrien, hvis man skal råde bod på de ting, der allerede i dag er problematiske og samtidig være rustet til de kommende års krav og fordringer.