Ny chefsygeplejerske

Sandra Schwartz
Dokumentation
Chefsygeplejerske
Sundhedsstyrelsen har ønsket at opruste arbejdet i forhold til sygeplejeområdet og har derfor udpeget forstander Ruth Truelsen som chefsygeplejerske/Chief Nursing Officer.

Ruth Truelsen vil fremover være tilknyttet direktionen og varetage styrelsens overordnede tværgående opgaver på sygeplejeområdet, herunder også de internationale opgaver.

Ruth Truelsen har igennem de sidste 10 år været ansat som forstander i styrelsens kontor for sundhedsplanlægning og kvalitetsudvikling og har igennem årene været involveret i mange forskelligartet opgaver. Udviklingen af sundhedsvæsenets tilbud til alvorlig syge og døende - den palliative indsats - har været et af Ruth Truelsens særlige fagområder, og senest har hun været drivkraft bag udarbejdelsen af "Den nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet" og medvirket ved etableringen af sekretariatet for den danske kvalitetsmodel.

En af de første opgaver i relation til Ruth Truelsens ny funktion bliver etablering af et nationalt råd for sygeplejerskers special-og videreuddannelse. Rådet skal bl.a. følge og overvåge udviklingen af de eksisterende specialuddannelser, overveje behov for nye uddannelser i lyset af den sundhedsfaglige udvikling samt medvirke ved udviklingen af en ny sundhedsplejerskeuddannelse.

Vil du vide mere, kan du kontakte medicinaldirektør Jens Kr. Gøtrik direkte på telefon: 7222 7895 - eller chefsygeplejerske Ruth Truelsen på telefon: 7222 7816.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024