Ny definition skyld i fejlhistorie om dødfødsler

NYHED: Der er ingen stigning i antallet af dødfødte. Det stod ellers at læse i mange af landets aviser, men det er en fejl. Stigningen skyldes nemlig en ny definition.
Maria Dalby
Danmark besluttede i 2004 at benytte en ny definition af dødfødsler. Det medførte avisoverskrifter i sidste uge, da Urban bragte artikel om, at der var en 50 pct. stigning i antallet af dødfødte børn. Men det er en fejl.

"Artiklen er skrevet på et fuldstændigt forkert grundlag. Det er ikke et stigende problem. Tallet er steget, fordi definitionen er ændret og grænsen rykket," siger specialkonsulent Steen Rasmussen ved Sundhedsstyrelsen.

Der også beklager, at en af deres egne medarbejdere ikke var opmærksom på definitionsændringen og derfor udtaler sig om stigningen i artiklen.

Frem til 2004 definerede man dødfødsler mellem uge 22-28 som senaborter. Men man valgte at sætte grænsen ned, da det er den grænse stort set alle andre lande bruger, det er også den grænse som WHO anbefaler.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024