Ny pjece om cøliaki og mad uden gluten

Sundhedsstyrelsen, Fødevaredirektoratet, og Astma-Allergi Forbundet har netop udgivet en pjece om cøliaki og mad uden gluten.
Sandra Schwartz
Dokumentation
Sundhedsstyrelsen, Fødevaredirektoratet, og Astma-Allergi Forbundet har netop udgivet en pjece om cøliaki og mad uden gluten. Pjecen fortæller om sygdommen, dens symptomer og om behandlingen med en diæt helt uden gluten. Pjecen giver bl.a. gode råd om varedeklarationer og om hvad man kan spise, og hvad man skal undgå, når man har cøliaki.

Cøliaki er en sygdom i tyndtarmen, der kan opstå i alle aldre. Mennesker med cøliaki kan ikke tåle gluten, fordi det skader deres tyndtarm, så maden fordøjes dårligere, og vitaminer og andre næringsstoffer ikke bliver optaget.

Gluten findes i protein fra hvede, rug og byg, som man derfor er nødt til at undgå livet igennem, hvis man har cøliaki. Børn med cøliaki kan heller ikke tåle protein fra havre. Cøliaki-patienter kan således ikke spise almindeligt brød, pasta, morgenmadsprodukter, kager, sovs o.l. og må undgå mange slags pålæg, færdige middagsretter, slik, frosne kartoffelprodukter m.m., som kan indeholde hvedemel. Man regner med, at ca. 5.000 mennesker i Danmark har cøliaki.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024