Ny tv-satsning med faktatjek på sundhedsområdet
SATSNING: Det nye Sundheds-TV med lægen Ida Donkin og Mandag Morgens faktatjek-site indgår samarbejde. Konference om sundhedskommunikation skyder satsningen i gang.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerMandag Morgens faktatjeksite, TjekDet.dk, og det nye SundhedsTV indgår et samarbejde om at luge ud i junglen af misinformation og falske påstande på sundhedsområdet. Initiativet lanceres 24. september hos Mandag Morgen.
Samarbejdet indebærer, at Mandag Morgens faktatjekafsløringer kan blive suppleret med konkrete videoer, som giver gode råd og afliver de falske eller tvivlsomme historier.
SundhedsTV er ejet af kommunikationsbureauet Advice, der med web-tv-satsningen går nye veje.
Program for lancering af SundhedsTV
Velkommen og introduktion til SundhedsTV
Merete Arentoft, direktør i SundhedsTV
Udfordringer i sundhedsdebatten kalder på faglig information i øjenhøjde
Ida Donkin, redaktionslæge hos SundhedsTV
Patientrejsen starter på søgemaskinerne: Borgernes adfærd på Google og sociale medier
Christine Sørensen, politisk chef i Google
Sandt og falsk i sundhedsdebatten: Hvordan ruster vi borgerne til at styre uden om myter og misinformation?
Thomas Hedin, redaktør på Mandag Morgens faktatjeksite, www.TjekDet.dk
Debat: Hvem har ansvaret for den gode sundhedsformidling? Er det politikerne, patienterne, søgemaskinerne eller lægen?
Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner; Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed; Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, og Christine Sørensen, politisk chef i Google.