Nye veje til finansiering af forebyggelse

Vores kollega på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh (PNB) foreslår lånefinansiering af forebyggelse. Vi er enige med PNB i, at finansiering af forebyggelse er nødvendig, for forebyggelse koster og skal derfor finansieres. Amerikansk forskning viser, at under 20 procent af de forebyggende interventioner, som virker, giver nettobesparelser i sundhedsvæsenet på kort og mellemlangt sigt (NEJM 14.02.08). Staten, regionerne, kommunerne og civilsamfund skal forebygge og sundhedsfremme for at give danske borgere et bedre og længere liv, sund aldring og muligvis flere år på arbejdsmarkedet. Da finansiering gennem besparelser ikke er muligt på den korte og mellemlange bane, skal forebyggelse finansieres efter prioriteringsovervejelser, som for alle offentlige og private investeringer.

Hvordan skal forebyggelsen så finansieres? PNB har to forslag. Det ene er en forøgelse af den aktivitetsafhængige del af den kommunale medfinansiering af regionernes sundhedsudgifter sammenkoblet med en differentieret medfinansiering målrettet behandling af sygdom, hvis forekomst i særlig grad kan reduceres ved borgerrettet forebyggelse. Alt andet lige vil mere aktivitetsafhængig og differentieret kommunal medfinansiering give større forebyggelsesprovenu til kommunerne, men for det første slet ikke nok til fuld finansiering og for det andet vil hovedparten af besparelserne efter første år tilfalde statskassen og ikke blive ude i kommunerne. Måske er det derfor, at PNB også foreslår lånefinansiering. Vi vil gerne tænke lidt videre på det forslag.

Brug for mere viden
PNB synes at forudsætte, at kommunerne eller andre ved, hvilke forebyggelsesindsatser, der virker, hvordan de skal indføres og hvilke økonomikonsekvenser, de måtte have for kommunen, sundhedsvæsen og øvrige samfund. Det ved vi ikke i Danmark! Vi ved en del om, hvordan vi får rygerne til at holde op, men ikke, hvordan vi får borgerne til at spise sundere, motionere mere, drikke mindre og i det hele taget leve vedvarende op til alle de gode sundhedsråd. Her er brug for mere viden. Kan vi tænke finansiering, incitamenter og vidensfrembringelse sammen?

Måske kunne man gå nye finansieringsveje i forebyggelsen? I udlandet taler man meget om gennem betalingsordningerne for behandling at belønne høj kvalitet og fravær af utilsigtede hændelser - Pay for Performance, hedder det. Danmark kunne overveje Pay for Prevention. Start med centralt fastlagte målsætninger og måleindikatorer for forskellige forebyggelsesindsatser, f.eks. (ændringer i) antal diabetikere, rygere, overvægtige børn osv. i kommunen.

Kan vi tænke finansiering, incitamenter og vidensfrembringelse sammen?

Betina Højgaard og Jes Søgaard
Dansk Sundhedsinstitut

Tilbyd kommunerne lavtforrentede lån, som er afdragsfrie de første 5-10 år, hvorefter lånene afdrages omvendt proportionalt med opfyldelse af målsætningerne, hvilket selvfølgelig skal dokumenteres gennem de opstillede måleindikatorer. Ved fuld opfyldelse betaler kommunen måske kun halvdelen af lånet tilbage. Det giver finansiering på den korte og mellemlange bane, det giver incitamenter både til at opnå nogle mål og håndfast dokumentation herfor. Det sidste bidrager også til vores viden om, hvad der virker hvordan og til hvilken pris for kommune, sundhedsvæsen og samfund.