Nyt ekspertpanel skal forbedre den offentlige sektor
Anne Hauge
Ved at udnytte de mange ressourcer, som panelet besidder, styrkes vores arbejde i Center for Offentlig Innovation, og vi kan give medarbejdere og ledere i den offentlige sektor nye og bedre muligheder for at lære af hinanden, kopiere gode idéer og udvikle nye arbejdsmetoder.
Pia Gjellerup
Centerleder for Center for Offentlig Innovation
Center for Offentlig Innovation har fået en samspilspartner, der skal rådgive på forskellige områder og dermed hjælpe med at forbedre og forny den offentlige sektor.
Panelet er sammensat af eksperter fra kommuner, undervisningsinstitutioner og direktører, alle med ekspertise inden for innovation.
"Jeg er imponeret over den viden og erfaring, som panelet samlet set repræsenterer. Det er helt centralt for Center for Offentlig Innovation, at vi formår at opsøge og bringe den viden i spil, som allerede findes. Det gælder hos de mange medarbejdere, der arbejder med de daglige opgaver. Men det gælder også den ekspertviden om offentlig innovation, som findes på forskningsinstitutioner og hos nøglepersoner med betydelig praktisk erfaring," siger centerleder Pia Gjellerup i en pressemeddelelse og fortsætter:
"Ved at udnytte de mange ressourcer, som panelet besidder, styrkes vores arbejde i Center for Offentlig Innovation, og vi kan give medarbejdere og ledere i den offentlige sektor nye og bedre muligheder for at lære af hinanden, kopiere gode idéer og udvikle nye arbejdsmetoder."
Innovationspanelets 21 eksperter
- Annemette Digmann, innovationschef, Region Midtjylland
- Astrid Læssø Christensen, direktør, Mandag Morgen Velfærd
- Christian Bason, innovationschef, MindLab
- Diana Arsovic Nielsen, direktør, Syddansk Sundhedsinnovation
- Flemming Eriksen, leder af Idéklinikken, Region Nordjylland
- Jens Chr. Birch, tidligere kommunaldirektør, rådgiver og adjungeret professor ved CBS
- Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi, Aarhus Universitet
- Kasper Edwards, seniorforsker, DTU
- Klaus Majgaard, tidl. kommunaldirektør, konsulent og adjungeret professor ved CBS
- Kristian Lyk-Jensen, konstitueret vicedirektør, Bygningsstyrelsen
- Line Groes, direktør, IS IT A BIRD
- Lotte Bøgh Andersen, professor MSO, Aarhus Universitet og KORA
- Lotte Darsø, lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet
- Mogens Pedersen, kommitteret i Finansministeriet og bl.a. formand for Statens IT-projektråd
- Niels Thyge Thygesen, associate professor, CBS
- Poul Erik Mouritzen, professor, SDU
- Tim Jeppesen, tidl. kommunaldirektør i Fredericia og tidl. direktør for KREVI
- Thomas Hammer-Jakobsen, ledende partner, Copenhagen Living Lab
- Trine Petersen, seniorkonsulent, Videnspredning i Sundhedsvæsenet (ViS)
- Vincent Fella Hendricks, professor i formel filosofi, KU
- Yvonne Barnholdt, velfærdsdirektør i Roskilde Kommune
Kilde: økonomi- og indenrigsministeriet