Nyt EU-sundhedsprogram - orientering om ansøgningsrunde

Tina Møller
Dokumentation
Ansøgningsrunde 2003 - ansøgningsfrist fredag den 16. maj 2003:

Kommissionen har den 15. marts 2003 offentliggjort en ansøgningsrunde i relation til sit nye program om Fællesskabets indsats inden for folkesundhed. Fredag den 16. maj 2003 er sidste frist for indsendelse af projektforslag.

Relevante dokumenter - officiel indkaldelse af forslag, arbejdsplan 2003, ansøgningsskema, oplysning om ansøgningskriterier m.v. - kan findes på kommissionens hjemmeside. Klik på "programme 2003-2008" og derefter "how to apply". Dokumenterne findes også på dansk. Det anbefales, at disse dokumenter læses grundigt, hvis man påtænker at indsende projektforslag.

Hvert år udarbejdes en arbejdsplan under programmet, som fastlægger de prioriterede indsatsområder for det pågældende år. Kommissionen vil fortrinsvis finansiere projekter, der falder ind under arbejdsplanen for 2003. De prioriterede indsatsområder for 2003 er:

  • Tværgående emner: Vurdering af virkninger for sundheden, sundhed i ansøgerlandene, imødegåelse af uligheder på sundhedsområdet, samarbejde mellem medlemsstaterne vedr. betydningen af patienternes mobilitet for tjenesteydelser på sundhedsområdet, fremme af bedste praksis og effektivitet samt aldring.

  • Information på sundhedsområdet: Udvikling og koordinering af sundhedsoplysningssystemet, mekanismer for udarbejdelse af rapporter og analyser af sundhedsforhold samt folkesundhedsrapporter, forbedring af adgangen til overførslen af data på EU-plan (EU's folkesundhedsportal) og andre kanaler samt e-sundhed.

  • Trusler mod sundheden: Overvågning, tidlig varsling, og reaktion, sundhedssikkerhed og beredskab, sikkerheden ved blod, væv og organer, antimikrobiel resistens, fremme af netværkssamarbejde blandt laboratorierne, kapacitetsopbygning og sjældne sygdomme.

  • Sundhedsdeterminanter: Fedme, tobak, miljø, alkohol, narkotika, mental sundhed, seksuel sundhed, uddannelse, sundhedsfremme i særlige miljøer og personskader. Udvælgelseskriterier:

    Ansøgere skal opfylde de kriterier, der er fastsat i dokumentet om regler, kriterier og procedurer for udvælgelse og finansiering. Ved gennemførelse af programmet vil Kommissionen fokusere på projekter, som:

  • Medfører en merværdi for Europa (aktiviteter der bidrager til stordriftsfordele, udført af så mange lande som muligt og som kan anvendes i andre lande)

  • Er omfattende, flerårige og tværfaglige Fører til bæredygtige resultater

  • Støtter den politiske udvikling på fællesskabsplan inden for folkesundheden

  • Afsætter passende ressourcer til evaluering af processen og resultaterne

    Ved størstedelen af projekterne forventes der samfinansiering (minimum 20% -op til 50%).

    Det nye program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed trådte i kraft den 1. januar 2003 og løber i perioden 2003-2008. Programmets generelle mål er:

  • At højne oplysnings- og vidensniveauet med henblik på at udbygge folkesundheden

  • At forbedre mulighederne for at reagere hurtigt og med en koordineret indsats på sundhedsrisici

  • Sundhedsfremme og forebyggelse ved at tage fat på sundhedsdeterminanter i forbindelse med alle politikker og aktiviteter

    Programmets overordnede finansieringsramme for perioden 2003-2008 er 321 mio. EUR. Budgettet for 2003 er på max. 45,472 mio. EUR til finansieringsstøtte.


  • Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024