Om gabapentin og tilskud fra sygesikringen

For at sikre at sygesikringens og borgernes penge kun bliver givet ud til de dyre gabapentin-lægemidler til epilepsipatienter eller i tilfælde, hvor patienter ikke kan bruge billigere smertestillende lægemidler, har Lægemiddelstyrelsen besluttet kun at bevilge automatisk tilskud til patienter med epilepsi. Der er mulighed for enkelttilskud efter ansøgning fra lægen, hvis patienter med smertefuld nervebetændelse ikke kan behandles tilfredsstillende med billigere smertestillende lægemidler. Beslutningen gælder fra den 28. april 2003.
Tina Møller
Dokumentation
Der er 8 lægemidler med gabapentin markedsført i Danmark. Det er Gabapentin ”2K”, Gabapentin ”Desitin”, Gabapentin ”Durascan”, Gabapentin ”Orifarm”, Gabapentin ”Paranova”, Gabapentin ”Pfizer”, Gabapentin ”Ratiopharm” og Gabapentin ”UNP”.

Gabapentin kom på markedet i Danmark i 1996 som en supplerende behandling af epilepsipatienter, som ikke er tilfredsstillende behandlet med andre midler mod epilepsi. Gabapentin fik generelt tilskud uden klausulering. Det betyder, at når lægen udskriver en recept på gabapentin, er der automatisk tilskud, når recepten ekspederes på apoteket.

I 2001 blev gabapentin også godkendt til smertebehandling af visse former for smertefuld nervebetændelse, som kan ramme fx diabetespatienter. Det er dyrt at behandle patienter med gabapentin. Det kan koste op mod 40 kr. om dagen, men på grund af den senere tids markedsføring af billigere synonympræparater kan behandlingen nu fås til under det halve. Men selv en behandlingspris på ca. 15 kr. om dagen er høj sammenlignet med anden smertebehandling.

I de snart 8 år lægemidler med gabapentin har været på markedet i Danmark, er forbruget af og dermed sygesikringens udgifter til disse lægemidler steget voldsomt, og især efter at gabapentin blev godkendt til smertebehandling af visse former for nervebetændelse. Der er nu ca. 15.500 patienter i Danmark, der bruger gabapentin, og sygesikringens udgifter til disse lægemidler var på 34,0 mio. kr. i 2002.

De dyre gabapentin-lægemidler bør ikke være det første smertestillende lægemiddel, lægen ordinerer til smertebehandling af fx diabetespatienter med smertefuld nervebetændelse. Man bør først prøve, om patienten kan smertedækkes tilfredsstillende med billigere smertestillende lægemidler.

Lægemiddelstyrelsen har lavet en undersøgelse af, om forbruget af lægemidler med gabapentin i Danmark er rationelt, dvs. om de kun ordineres til epilepsipatienter og patienter med smertefuld nervebetændelse fx som følge af diabetes. Undersøgelsen viste, at op mod 60% af patienterne i behandling med gabapentin hverken har epilepsi eller diabetes. En lang række af de patienter, der i dag behandles med gabapentin, vil sandsynligvis lige så godt kunne behandles med billigere smertestillende lægemidler.

For at sikre at sygesikringens og borgernes penge kun bliver givet ud til de dyre gabapentin-lægemidler i tilfælde, hvor patienterne ikke kan bruge de billigere smertestillende lægemidler, har Lægemiddelstyrelsen besluttet at klausulere tilskuddet til patienter med epilepsi. Det betyder, at hvis man har epilepsi og får en recept på gabapentin, og lægen har skrevet ”tilskud” på recepten, får man automatisk tilskud, når recepten ekspederes på apoteket. I alle andre tilfælde skal lægen sende en ansøgning til Lægemiddelstyrelsen, hvis man skal have tilskud til gabapentin. Det kan fx være, hvis man har smertefuld nervebetændelse, fx som følge af diabetes, og billigere smertestillende lægemidler ikke er tilstrækkeligt.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024