Overvågning
Claus Iversen
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Formålet med denne overvågning er at give et indtryk af udviklingen i salget af tilskudsberettigede lægemidler og det nye behovsafhængige medicintilskudssystems eventuelle virkninger på lægemiddelforbruget. Det nye tilskudssystem trådte i kraft den 1. marts 2000. I overvågningen følges det samlede salg af tilskudsberettigede lægemidler1, og det undersøges om der er sket ændringer i forbruget.
Den foreliggende opgørelse er baseret på apotekernes indberetning til Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister.
Notatet opdateres én gang i kvartalet.
1 Heri indgår salg af læge midler, hvor patienterne har en enkelttilskudsbevilling, salg af lægemidler med klausuleret tilskud, hvor patienten er berettiget til tilskud og tilsvarende for salg af lægemidler, hvor tilskud er begrænset til pensionister og personer med varig lidelse. Salget hvor patienten befinder sig nederst på tilskudsskalaen indgår.
Konklusioner
Salget målt i mængdeSalget af tilskudsberettigede lægemidler - målt i mængde (definerede døgndoser) - var i 2002 8% højere end i 2001. Stigningen er nogenlunde jævnt fordelt henover året, jf. figur 1. I de første år efter indførelsen af det nye tilskudssystem er der i marts og april måned sket et fald i salget i forbindelse med mange patienters påbegyndelse af nye individuelle tilskudsperioder. Dette fald har ikke fundet sted i 2002.
Der er især sket en stigning i salget af lægemidler til hjerte og kredsløb (ATC-gruppe C), nervesystemet (ATC-gruppe N), muskler, led og knogler (ATC-gruppe M), blod og bloddannende organer (ATC-gruppe B) samt fordøjelse og stofskifte (ATC-gruppe A). Relativt set har der været størst stigning blandt midler til blod og bloddannende organer (16%) og midler til muskler, led og knogler (13%), jf. figur 4. I absolut mængde sker langt den største stigning blandt lægemidler til hjerte og kredsløb (48 mio. DDD).
I figur 5 vises udviklingen i salget inden for udvalgte lægemiddelgrupper. Heraf fremgår, at der især er tale om et øget salg af lipidsænkende midler (ATC C10), midler mod blodpropper (ATC B01A), midler med virkning på renin-angiotensin systemet (ATC C09A), midler mod gigt (NSAID) (ATC M01A), antidepressiva (ATC N06A) og mavesårsmidler (ATC A02B).
For langt de fleste af de nævnte lægemiddelgrupper er der tale om en forbrugsstigning, som ligger i forlængelse af de seneste års udvikling. For to af lægemiddelgrupperne, midler mod blodpropper og smertestillende gigtmidler, er der tale om en ændring i forbrugsudviklingen. For midlerne mod blodpropper hænger det stigende salg sammen med, at en større del af salget af Hjertemagnyl® nu sker med tilskud (der kan gives tilskud til pensionister og personer med varig lidelse) og et øget salg af Persantin Retard®, hvortil der i stor udstrækning udbetales enkelttilskud. For de smertestillende gigtmidler er stigningen i forbruget koncentreret om de nye COX-2-hæmmere (ATC M01AH).
For gigt- og mavesårsmidlerne er den gennemsnitlige tilskudsprocent noget højere i 2002 end i det gamle tilskudssystem, mens tilskudsprocenten for de lipidsænkende midler og midler mod blodpropper stort set ligger på samme niveau som tidligere. Til gengæld er tilskudsprocenten for midler med virkning på renin-angiotensin systemet og antidepressiva lavere end før indførelsen af de nye tilskudsregler. Umiddelbart er der dermed ingen entydig sammenhæng mellem forbrugsudviklingen og ændringer i patienternes egenbetaling.
Omsætning
Den samlede omsætning var i 2002 12% højere end i 2001.
Den store stigning i omsætningen hænger dels sammen med det øgede forbrug
inden for de lægemiddelgrupper, som er nævnt ovenfor. For en del af disse
lægemidler er den gennemsnitlige behandlingspris (pris per DDD) forholdsvis høj,
og det forstærker virkningen af en stigning i mængdeforbruget på omsætningen.
Dels sker der inden for flere lægemiddelgrupper en ændring i
forbrugssammensætningen over imod et stadigt større forbrug af nye, dyrere
lægemidler. Det gælder især for antipsykotika (ATC N05A), epilepsimidler (N03A),
stærke smertestillende midler (ATC N02A), urinvejsmidler (ATC G04B) og
astmamidler (R03A).
Det er bemærkelsesværdigt, at selvom forbruget af antidepressiva fortsat er steget i 2002, er udgifterne ikke steget tilsvarende. Dette hænger sammen med, at stor del af salget af citalopram (ATC N06AB04), som er det mest solgte antidepressivum, er flyttet over på billigere synonymer.
Sygesikringens udgifter
Fra 2001 til 2002 er sygesikringens udgifter steget med 14%, svarende til 700 mio. kr.
Den store stigning i udgifterne hænger sammen med den øgede omsætning, men også at den enkelte medicinbruger gennemsnitligt set anvender mere medicin. Da tilskudssystemet netop tilgodeser personer med høje lægemiddeludgifter, stiger udgifterne mere end omsætningen.
I 2002 var den gennemsnitlige tilskudsprocent 68%. Siden indførelsen af det nye tilskudssystem har tilskudsprocenten været stigende. I 2000 lå den på 64% og i 2001 på 67%. I det tidligere tilskudssystem, hvor tilskuddet udgjorde en fast andel af lægemidlets pris, var tilskudsprocenten i 1999 67%.
Da sygesikringens udgifter er afhængig af patientens årlige udgifter vil den gennemsnitlige årlige tilskudsprocent variere meget mellem lægemiddelgrupperne. De lægemiddelgrupper, hvor tilskudsprocenten var højest i 2002 (over 80%), og hvor salget er af en vis størrelse, er følgende: Slimløsende hostemidler (ATC R05C), fordøjelsesenzymer (ATC A09A), parkinsonmidler (ATC N04B), gonadotropiner og andre ægløsningsstimulerende midler (ATC G03G), midler mod demens (ATC N06D) og antipsykotika (ATC N05A).
Figur 1. Salg af tilskudsberettigede lægemidler opgjort i mængde, 2000-2002
Figur 2. Omsætning af tilskudsberettigede lægemidler, 2000-2002
Figur 3. Sygesikringens udgifter, 2000-2002
Tabel 1. Salg af tilskudsberettigede lægemidler, 2000, 2001 og 2002, opgjort i mængde (mio. DDD), omsætning (mio. kr.) og sygesikringstilskud (mio. kr.)
|
Mængde (mio. DDD) | |||
|
2000 |
2001 |
2002 |
%-ændr. 2001-2002 |
Januar |
102,9 |
113,4 |
125,1 |
10,3 |
Februar |
157,5 |
112,3 |
110,6 |
-1,3 |
Marts |
77,2 |
119,6 |
120,7 |
0,9 |
April |
82,9 |
101,7 |
122,8 |
20,7 |
Maj |
107,7 |
116,8 |
127,8 |
9,4 |
Juni |
103,6 |
113,5 |
120,1 |
5,8 |
Juli |
92,2 |
103,8 |
115,5 |
11,3 |
August |
107,0 |
115,3 |
121,7 |
5,6 |
September |
100,6 |
103,9 |
114,8 |
10,5 |
Oktober |
105,5 |
118,1 |
126,5 |
7,1 |
November |
108,4 |
117,0 |
121,5 |
3,8 |
December |
110,6 |
112,8 |
123,6 |
9,6 |
I alt |
1.256,1 |
1.348,2 |
1.450,7 |
7,6 |
|
Omsætning (mio. kr.) | |||
|
2000 |
2001 |
2002 |
%-ændr. 2001-2002 |
Januar |
583,4 |
632,4 |
746,0 |
18,0 |
Februar |
865,7 |
615,2 |
669,4 |
8,8 |
Marts |
448,1 |
655,6 |
730,3 |
11,4 |
April |
476,9 |
558,8 |
737,7 |
32,0 |
Maj |
613,9 |
636,2 |
761,5 |
19,7 |
Juni |
593,6 |
620,4 |
707,2 |
14,0 |
Juli |
529,0 |
571,0 |
665,1 |
16,5 |
August |
613,4 |
670,9 |
709,3 |
5,7 |
September |
585,9 |
616,1 |
672,7 |
9,2 |
Oktober |
605,2 |
703,9 |
741,3 |
5,3 |
November |
616,0 |
695,0 |
710,9 |
2,3 |
December |
626,2 |
674,5 |
726,3 |
7,7 |
I alt |
7.157,3 |
7.650,0 |
8.577,7 |
12,1 |
|
Sygesikringstilskud (mio. kr.) |
|||
|
2000 |
2001 |
2002 |
%-ændr. 2001-2002 |
Januar |
390,7 |
476,5 |
557,9 |
17,1 |
Februar |
594,9 |
472,5 |
507,5 |
7,4 |
Marts |
126,5 |
415,6 |
523,4 |
25,9 |
April |
202,1 |
286,1 |
450,4 |
57,4 |
Maj |
325,6 |
342,6 |
449,7 |
31,3 |
Juni |
360,8 |
363,3 |
427,0 |
17,5 |
Juli |
350,0 |
365,3 |
422,3 |
15,6 |
August |
423,6 |
453,8 |
469,2 |
3,4 |
September |
416,5 |
427,5 |
459,7 |
7,5 |
Oktober |
440,4 |
502,3 |
520,4 |
3,6 |
November |
450,0 |
506,8 |
508,1 |
0,3 |
December |
470,3 |
502,3 |
531,3 |
5,8 |
I alt |
4.551,4 |
5.114,6 |
5.826,9 |
13,9 |
Figur 4. Salg af tilskudsberettigede lægemidler fordelt på ATC-hovedgruppe, opgjort i mængde (mio. DDD), januar - september 2000, 2001 og 2002
Tekstforklaring:
A: Lægemidler til fordøjelse og stofskifte
B: Lægemidler til blod og bloddannende organer
C: Lægemidler til hjerte og kredsløb
D: Hudmidler
G: Kønshormoner
H: Hormoner til systemisk brug
J: Systemiske lægemidler mod infektionssygdomme
L: Cancermidler
M: Lægemidler til muskler, led og knogler
N: Lægemidler til nervesystemet
P: Lægemidler mod parasitter
R: Lægemidler til åndedrætsorganer
S: Lægemidler til sanseorganer
V: Diverse lægemidler
Figur 5. Salg af tilskudsberettigede lægemidler fordelt på ATC-hovedgruppe, opgjort i omsætning (mio. kr.), 2000, 2001 og 2002
Tekstforklaring:
A: Lægemidler til fordøjelse og stofskifte
B: Lægemidler til blod og bloddannende organer
C: Lægemidler til hjerte og kredsløb
D: Hudmidler
G: Kønshormoner
H: Hormoner til systemisk brug
J: Systemiske lægemidler mod infektionssygdomme
L: Cancermidler
M: Lægemidler til muskler, led og knogler
N: Lægemidler til nervesystemet
P: Lægemidler mod parasitter
R: Lægemidler til åndedrætsorganer
S: Lægemidler til sanseorganer
V: Diverse lægemidler
Figur 6. Salg af udvalgte tilskudsberettigede lægemiddelgrupper opgjort i mængde (mio. DDD), 2000, 2001 og 2002
Tekstforklaring:
A02B: Midler mod mavesår
A10A: Insulin
B01A: Midler mod blodpropper
C08C: Selektive calciumantagonister
C09A: ACE-hæmmere ekskl. kombinationer
C10A: Lipidsænkende midler
J01C: Penicilliner
M01A: Midler mod gigt (NSAID)
N02A: Stærke smertestillende midler (opioider)
N02C: Midler mod migræne
N06A: Antidepressiva
R03A: Adrenerge inhalationsmidler mod astma
R03B: Andre inhalationsmidler mod astma
R06A: Antihistaminer til systemisk brug
Figur 7. Salg af udvalgte tilskudsberettigede lægemiddelgrupper opgjort i omsætning (mio. kr.), 2002, 2001 og 2002
Tekstforklaring:
A02B: Midler mod mavesår
A10A: Insulin
B01A: Midler mod blodpropper
C08C: Selektive calciumantagonister
C09A: ACE-hæmmere ekskl. kombinationer
C10A: Lipidsænkende midler
J01C: Penicilliner
M01A: Midler mod gigt (NSAID)
N02A: Stærke smertestillende midler (opioider)
N02C: Midler mod migræne
N06A: Antidepressiva
R03A: Adrenerge inhalationsmidler mod astma
R03B: Andre inhalationsmidler mod astma
R06A: Antihistaminer til systemisk brug
Figur 8. Gennemsnitlig tilskudsprocent 2000, 2001 og 2002