Penge blev patienterne og Avastins skæbne

BAGGRUND: De danske sundhedsmyndigheder valgte den firkantede løsning i modsætning til andre europæiske lande og sparkede dermed det dyre livsforlængende tarmkræftpræparat Avastin til hjørne. Dette er historien om et nyt lægemiddels tur gennem sundhedssystemet.
Lars Igum Rasmussen

Det er et problem, at vi i Danmark altid er bagefter, når det gælder indførelse af ny kræftmedicin til behandling af tarmkræftpatienter. Vi ved, at cancerpatienter i Danmark lever kortere end i de lande, vi normalt sammenligner os med

Mette Yilmaz
Overlæge på Onkologisk Afdeling på Aalborg Sygehus og næstformand i DCCG
De sad 20 mand høj. Landets førende embedsmænd, læger og amtslige direktører. I Kræftstyregruppen til møde den 1. december 2005. Nedsat af sundhedsministeren i Sundhedsstyrelsens regi i et forsøg på at styrke den danske kræftindsats.

Der var én større meget omtalt sag på dagsordnen - Herceptin. Brystkræftpræparatet, der kunne redde kvindeliv.

I måneder op til mødet havde førende brystkræftlæger, patientforeninger, Kræftens Bekæmpelse, medicinalvirksomheden bag præparatet Roche, sundhedspolitikere og medier presset på.

Samfundet skal bruge 130 mio. kr. årligt, så kvindeliv kan reddes, lød budskabet. Også selvom den formelle godkendelse fra de europæiske lægemiddelmyndigheder, EMEA, til et udvidet brug endnu ikke forelå. Producenten Roche havde end ikke søgt.

Dokumentation

Avastin i tal

  • Avastin er et nyt lægemiddel til metastaserende (dødelig, red.) tyktarmskræft i kombination med kemoterapi.

  • 850 patienter årligt kan udvælges til behandling.

  • Undersøgt i ét placebokontrolleret forsøg i USA.

  • Gennemsnitlig overlever patienterne 4,7 måned længere.

  • Samlede udgifter 176 mio. kr. årligt.

  • Omkostning pr. vundet leveår er ca. 500.000 kr.

  • Kræft i ende- og tyktarmen er den tredjehyppigste i Danmark efter bryst- og lungekræft.

  • I 2003 blev 3600 diagnosticeret. Tarmkræft er årsag til 2100 dødsfald årligt.

    Kilde: Sundhedsstyrelsens MTV-rapport om Avastin.

    Sådan når Sundhedsstyrelsen til behandlingsgrundlaget:

    Metastaserende tarmkræftpatienter udgør 25-30 pct. af de 3.600 nye tilfælde årligt. Ialt 990 patienter.

    15 pct. af disse har "performance status", der er så dårlig, at de ikke kan tåle kemoterapi.

    Ergo: 850 patienter er potentielt egnet til Avastin-behandling.


  • Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024