Politikerne vil gerne have folkesundhedsreform

NYHED: Hvis sundhedspolitikerne ellers kunne blive enige, blev vejen mandag banet for en folkesundhedsreform. Men partierne tror på vidt forskellige veje til at opnå bedre folkesundhed.
Foto: Altinget/Julie C. Christensen
Maria Dalby

Det er jo absurd, at jo mere velstand vi får, jo værre går det med vores sundhed. Vi vil gerne lave en national målsætning. Men det nytter ikke at presse kommunerne uden at give dem økonomien til at handle. Kommunerne er under et hårdt økonomisk pres, hvor deres vækst ikke må vokse med mere end 0,5 pct., og samtidig skal de opfylde en hel del nye opgaver. Det kan enhver se ikke hænger sammen.

Jens Peter Vernersen
Sundhedsordfører for S
Venstre vil i løbet af sommeren komme med et oplæg til, hvordan den danske folkesundhed forbedres. Det går fint i spænd med både Socialdemokraterne, De Radikale og DF, der alle ser positivt på en national strategi for folkesundheden.

Det var en konference, arrangeret af netværket for en folkesundhedsreform, der lokkede sundhedspolitikerne ud af busken. Men selv om der er politisk enighed om, at der skal gøres noget, er der stor uenighed om mål og midler.

Kommunerne har ansvaret
"Nu er ansvaret for forebyggelse placeret ved kommunerne, og jeg er ikke i tvivl om, at det var rigtigt at lægge ansvaret der, hvor borgerne færdes. Vi har brugt mange ressourcer på at bringe ventelisterne ned. Nu er det på tide at kigge på forebyggelsen. Derfor vil vi også komme med et oplæg på det her område," siger Birgitte Josefsen (V).

Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, vil også gerne forebygge, men finder det svært at finde pengene.

"Forebyggelse er et must. Men det er bare det at finde pengene til det. Vi skal bruge flere penge på forebyggelse. Vi kæmper altid for at få bevillinger der, hvor vi kan se, at det er nødvendigt," siger sundhedsordfører Birthe Skaarup.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024