Regeringen lægger an til skrotning af sundhedsmål

FOREBYGGELSE: V-regeringen stiler mod at droppe de tiårs-mål for forbedringer af danskernes sundhed, som S-R-SF-regeringen fastsatte i 2014.

Det var den daværende SF-sundhedsminister, Astrid Krag, der lancerede sundhedsmålene. Nu lægger sundhedsminister Sophie Løhde (V) afstand til målene. 
Det var den daværende SF-sundhedsminister, Astrid Krag, der lancerede sundhedsmålene. Nu lægger sundhedsminister Sophie Løhde (V) afstand til målene. Foto: Thit Andersen/Altinget.dk
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Helle Thorning-regeringens mål for en række forbedringer i danskernes sundhedstilstand i 2024 går en yderst usikker fremtid i møde.

Det viser et svar, som sundhedsminister Sophie Løhde (V) har givet sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) via Folketingets Sundhedsudvalg.  

I svaret skriver Sophie Løhde, at regeringen godt holder liv i 52 af de forebyggelsesprojekter, som den foregående regering satte i gang, for at målene skulle nås. Det gør V-regeringen ved at fastholde en bevilling på 60 millioner til udbetaling i 2016 og 2017. Men det tyder ikke på, at den borgerlige regering vil holde fast i målene fremadrettet.

Dokumentation

Helle Thorning-regeringens sundhedsmål: 

Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes
Sigtelinjer: Mellemleveltiden for danskere på alle uddannelsesniveauer skal som minimum stige med samme niveau som stigningen i befolkningens middellevetid de foregående 10 år. Samtidig skal personer med en kort uddannelse opleve den største forbedring, så forskellen i middellevetid mellem danskere med korte og lange uddannelser bliver mindre.

Mål 2: Flere børn skal trives og have god mental sundhed
Sigtelinjer: Andelen af børn mellem 11 og 15 år med lav livstilfredshed skal reduceres med 15 pct. Andelen af børn mellem 11 og 15, der bliver mobbet, skal reduceres. 

Mål 3: Flere voksne skal trives og have god mental sundhed
Sigtelinjer: Andelen af danskere på 16 år eller derover, der har nedsat livskvalitet, skal reduceres med 10 pct. Andelen af ensomme danskere på 16 år eller derover skal reduceres med 10 pct. 

Mål 4: Flere skal vælge et røgfrit liv
Sigtelinjer: Andelen af danskere, der ryger dagligt skal reduceres med en tredjedel. Andelen af danskere, der ryger 15 eller flere cigaretter dagligt, skal reduceres med en tredjedel.

Mål 5: Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug, og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge
Sigtelinjer: Andelen af danskere, der drikker over 14/21 genstande om ugen, skal reduceres med en tredjedel. Andelen af 15-årige, der har været fulde, før de fylder 15 år, skal reduceres med en tredjedel. 

Mål 6: Færre børn skal være overvægtige
Sigtelinjer: Andelen af overvægtige 14-15 årige skal reduceres med 10 pct. Andelen af børn mellem 11 og 15 år, der er hårdt fysisk aktive i mindst fire timer om ugen i deres fritid, skal stige med 10 pct.

Mål 7: Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen
Sigtelinjer: Andelen af danskere på 16 år eller derover, der er moderat til hårdt fysisk aktive i fritiden, skal øges med en tredjedel. Andelen af danskere på 16 år eller derover, der bevæger sig i fritiden, skal øges med 10 pct.

 


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024