Regeringen skyder Motions- og Ernæringsråd ned

Sundhedsministerens svar: "Landsorganisationen NaturSundhedsrådet foreslår i deres henvendelse en ændret sammensætning af Ernæringsrådet, så der i stedet dannes et Motions- og Ernæringsråd. Derudover foreslår Landsorganisationen NaturSundhedsrådet, at repræsentanter fra den alternative sundhedssektor får sæde i rådet.

Overordnet er jeg enig med Landsorganisationen NaturSundhedsrådet i, at rådsstrukturen – også på sundhedsområdet – med regelmæssige mellemrum bør tages op til overvejelse. Senest er der foretaget en gennemgribende ændring af forebyggelsesindsatsen på centralt niveau i foråret 2001 med vedtagelsen af lov nr. 141 af 5. marts 2001. I Sundhedsstyrelsens regi blev etableret et Center for Forebyggelse med henblik på at samle og styrke indsatsen. Samtidig blev Tobaksskaderådet, Alkoholpolitisk Kontaktudvalg og Forebyggelsespolitisk Råd nedlagt.

Med henblik på at rådgive sundhedsministeren og fastholde opmærksomheden om forebyggelsesområdet blev i samme forbindelse oprettet et Nationalt Råd for Folkesundhed bestående af 11 sagkyndige repræsentanter. Også Forum for Motion – et rådgivende og debatskabende udvalg der har til formål at medvirke til at øge antallet af fysisk aktive – blev oprettet i foråret 2001.

Med hensyn til det specifikke forslag om etableringen af et Motions- og Ernæringsråd kan jeg tilslutte mig fødevareministerens besvarelse af 19. marts 2003 af en tilsvarende henvendelse fra Landsorganisationen NaturSundhedsrådet. Kopi af fødevareministerens brev til Landsorganisationen NaturSundhedsrådet er vedlagt til orientering.

Fødevareministerens brev til Vera Holbech Marcher

Kære Vera Holbech Marcher

Tak for din mail af 10. februar 2003, hvormed du som næstformand i Landsforeningen Natursundhedsrådet (LNS) foreslår en ændret sammensætning af Ernæringsrådet, således at der i stedet dannes et fremtidigt Motions- og Ernæringsråd. I tilknytning hertil foreslår du, at repræsentanter fra den alternative sundhedssektor får sæde i rådet.

Som jeg allerede har meddelt formand for LNS, Lars Mikkelsen, i brev af 28. februar 2003 som svar på en lignende henvendelse om Ernæringsrådet, har Arne Astrup som følge af den seneste tids offentlige debat om hans person og Ernæringsrådets rolle besluttet at trække sig fra en række poster i Fødevareministeriets regi, hvilket jeg har taget til efterretning.

Det er min vurdering, at de rapporter, som Ernæringsrådet har publiceret, alle har haft en høj videnskabelig standard og også i international sammenhæng har haft betydelig gennemslagskraft. Der er således ingen eksempler på, at hverken nuværende eller tidligere udmeldinger fra rådets arbejdsgrupper har været styret af andet end faglighed og åbenhed.

Du har naturligvis ret i, at ernæring og motion i form af fysisk aktivitet hænger snævert sammen, idet problemerne vedrørende stigende overvægt i befolkningen jo dybest set i mange tilfælde handler om at skabe en balance mellem indtag og forbrug af kalorier. Ydermere har eksempelvis fysisk aktivitet stor indflydelse på stofskifte og appetitregulering.

Jeg skal imidlertid henlede opmærksomheden på, at koordinering på ernærings- og motionsområdet i vid udstrækning allerede foregår i forskellige nedsatte ad hoc grupper, f.eks. i forbindelse med den nationale fedmestrategi samt i Forum for motion. Samtidig er der en lang række spørgsmål vedrørende ernæring, som Ernæringsrådet arbejder med, hvor fysisk aktivitet ikke er en vigtig del af arbejdet.

Ernæringsrådet består af forskere, der i overensstemmelse med rådets forretningsorden skal have dokumenteret forskningserfaring, mindst på ph.d.-niveau. Dette krav skal sikre, at rådets rådgivning er baseret på et højt videnskabeligt niveau. Et sådant krav om videnskabelig dokumentation finder jeg særdeles velbegrundet. De nuværende rådsmedlemmer har udover at være i besiddelse af et højt fagligt niveau desuden opbygget et særdeles velfungerende råd med solide og gunstige samarbejdsrelationer.

Det er således Fødevareministeriets opfattelse, at Ernæringsrådet fortsat skal rådgive på et videnskabeligt grundlag i henhold til bemærkningerne i fødevareloven, og at Ernæringsrådet i den forbindelse er et vigtigt organ ved medvirken til risikoanalyse. Derimod er det de respektive myndigheders opgave - eventuelt efter konsultation af relevante rådgivende udvalg og råd - at beslutte, hvordan vurderingerne anvendes i praksis.

Jeg er enig i, at vi løbende må overveje, hvordan spørgsmålet motion og ernæring bedst behandles i det offentlige, men jeg ser umiddelbart ikke grundlag for at ændre på Ernæringsrådets sammensætning.