Regeringen stiller sig bag regionerne i PLO-forhandlinger

Det sagde Lars Løkke Rasmussen til om de praktiserende læger til Danske Regioners generalforsamling 7. april.

Det er i sidste ende regionernes ansvar, at der er sammenhæng mellem sygehuse, almen praksis og kommunernes indsats.

Og det leder mig så til det fjerde, og sidste punkt, som jeg vil uddybe, nemlig borgernes egen læge. Den praktiserende læge, som jo så vidt muligt skal håndtere sygdomme, så det ikke bliver nødvendigt at indlægge. Det er især afgørende for mennesker med kroniske sygdomme, LEON-princippet – laveste effektive omkostningsniveau – familielægen, først og fremmest jo dørvogter til sygehuset. Og den rolle er jo blevet mere og mere krævende i takt med at vi har rustet op i resten af sundhedsvæsenet. Og man kan vel sige det på den måde, at de nye supersygehuse de fungerer jo ikke, hvis alle skal derind. Derfor må vi åbent sige, at vi har brug for en almen praksis, som kan noget mere. Og det betyder jo, at vi skal have færre enmandspraksisser, flere lægehuse, stærkere faglige miljøer, mulighed for at uddelegere til sygeplejersker og andre faggrupper, bedre service til borgerne. Vi er nødt til at få en mere moderne ramme om familielægens arbejde. Og den bevægelse er i gang. Der er en positiv udvikling. Jeg tror, at vi skal speede den op.

Jeg vil gerne opfordre lægerne til - mange læger er i gang - jeg vil også gerne opfordre jer i regionerne til, at tage det ansvar på jer, og jeg synes også, at jeg fornemmer det i det Bent sagde om opspillet til PLO- overenskomstforhandlingerne. Jeg synes, at det lyder rigtigt.

Vi er jo i den lidt specielle situation, at de alment praktiserende læger ikke er en del af den offentlige sektor. Derfor er de også henregnet i den halvdel af jeres budget, som går til den private sektor. Ja, og det er jo rigtigt, men deres finansiering er jo offentlig, og derfor må vi også politisk kunne stille krav til, hvad ydelser betalt af skatteyderne skal indeholde. Og man kan vel sige det på den måde, at vi er nødt til at få kastet lidt mere lys over den gråzone, hvor det offentlige sådan set betaler hele regningen, men bestemmer relativt lidt.

Og det gælder også, når vi skal udfylde de hvide pletter på landkortet. For alle danskere har jo ret til at få en læge. Tæt på, hvor man bor. Regeringen er i gang med – som i ved – at rulle en stor plan ud, som skal skabe vækst og udvikling i hele landet. Det er regionerne også engageret i, og det hænger jo sammen det hele, fordi vækst, private arbejdspladser og udvikling, fremgang, gør det lettere at få en læge til at slå sig ned, og jeg ved, at i skal diskutere hele den dagsorden senere i dag. Vi er jo i gang med at rykke statslige arbejdspladser ud fra Region Hovedstaden til de fire andre regioner. Og jo, det slår mig, når jeg kommer rundt, at der ér mennesker der gerne vil arbejde og bo uden for de store byer. Jeg har mødt dem. De er kvalificerede og foretagsomme, tenderer også til at have et bedre helbred, hvis man ser på sygefraværsstatikkerne. Og det må jo også gælde læger. Så der er en opgave her, som vi skal have løftet.

Så for at runde af. Der er nok at tage fat på. Derfor prioriterer regeringen sundhed, men vi skal også bruge pengene bedre. Behandle mennesker mere værdigt – det er ikke kun et spørgsmål om penge. Give danskerne en tryggere velfærd. En tryghed, der ikke kun måles i kroner og øre, men på resultater.

Og det er derfor, at vi skal blive ved med at forandre. Ikke bare for at forandre. Heller ikke for at bevare, men for at forbedre. Så endnu flere overlever kræft. Så færre ligger på en hospitalsgang. Så mange flere kommer hurtigt hjem til hverdagen, og ud i livet igen. Alt det der gør en forskel for det enkelte menneske og familien.

Og at nå dertil, det er en fælles opgave. Det er en lang rejse, som vi har taget sammen, og det håber og tror jeg også, at vi skal i fremtiden. Vi er på langfart mod destinationen: et sundhedsvæsen, der gør de syge raske, lægger gode år til livet og giver de ældre en tryg alderdom.

Tak for ordet og god generalforsamling.