Regeringen styrker indsats mod kronisk sygdom

NYHED: Sundhedsministeren nedsætter snart en arbejdsgruppe, der skal sikre en styrket indsats mod kroniske sygdomme, når de nye kommuner fra 1. januar får ansvar for både forebyggelse og genoptræning. Men ikke tilslutning til gigthandlingsplan.
Lars Igum Rasmussen
Sundhedsstyrelsen arbejder sammen med Sundhedsministeriet netop nu på at skabe rammerne, så de nye kommuner og regioner fra dag ét i 2007 kan styrke indsatsen mod kroniske sygdomme, som op mod en mio. danskere lider af - hjerte-kar-sygdomme, kræft, gigt og astma/allergi eksempelvis.

Det oplyste sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag til førstebehandlingen på det socialdemokratiske beslutningsforslag om en national gigthandlingsplan.

En rapport, Sundhedsstyrelsen udsendte i december - Kronisk sygdom - skal danne baggrund for regeringens forsatte arbejde med kroniske sygdomme under ét, og derfor mente ministeren ikke, at en national gigthandlingsplan var den rette vej nu.

Arbejdsgruppe nedsættes
Ifølge ministeren vil Sundhedsstyrelsen i løbet af året nedsætte en central styregruppe med deltagelse af alle relevante aktører, herunder de kommende regioner, kommunerne og almen praksis.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024