Reglerne er der, de bliver bare ikke brugt

BAGGRUND: Hvis loven administreres rigtigt, så har scleroseramte allerede krav på gratis fysioterapi. Men selv politikerne er i tvivl om loven, derfor er der brug for forenkling.
Tre forskellige love gør det svært at vide, hvem der kan få gratis fysioterapi.
Tre forskellige love gør det svært at vide, hvem der kan få gratis fysioterapi.
Maria Dalby

Alle mennesker med et handicap, der har gavn af fysioterapi har ret til det i dag. Forebyggelse er bestemt i serviceloven.

Stig Langvad
Formand for DSI
Fakta
Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et ekspertudvalg, der skal analysere brugerbetalingen på sundhedsområdet med henblik på en omlægning.

Folketinget pålægger regeringen senest den 1. september 2007 at nedsætte et ekspertudvalg, der skal:

*kortlægge og analysere brugerbetalingen på sundhedsområdet samt belyse de samfundsøkonomiske og sociale aspekter af brugerbetalingen med henblik på en omlægning, der så vidt muligt tilgodeser de mest syge og mindsker den sociale ulighed,

*inddrage udenlandske, herunder navnlig nordiske, erfaringer med brugerbetaling på sundhedsydelser, samt

*opstille forskellige modeller for, hvordan brugerbetalingen på sundhedsydelser kan omlægges, uden at den samlede brugerbetaling øges. Mindst en af modellerne skal udelukke brugerbetaling på lægehjælp og behandling i sygehusregi.

Udvalget skal sammensættes af eksperter med sagkundskab inden for relevante områder, f.eks. økonomi, sundhedsøkonomi, sundhedsvæsenet, sociologi m.v.

Ekspertudvalget skal afslutte sit arbejde med afgivelse af rapport til Folketingets Sundhedsudvalg.


Kilde: Det Radikale Venstre
De Samvirkende Invalideorganisationers (DSI) formand Stig Langvad forstår ikke politikernes bekymring om, hvad det vil koste at give gratis fysioterapi til scleroseramte.

Han mener, at hvis loven administreres rigtigt af kommunerne, så har patientgruppen allerede ret til forebyggende fysioterapi. Men hele diskussionen vidner om, at det er nødvendigt med en forenkling af reglerne, for mange patienter ved heller ikke, hvilke krav de har.

"Alle mennesker med et handicap, der har gavn af fysioterapi, har ret til det i dag. Forebyggelse er bestemt i serviceloven," siger Stig Langvad.

Forenkling nødvendig
I dag mødes DSI med Sundhedsudvalget for at diskutere reglerne for fysioterapi. Foreningen håber, at de kan få sundhedsministeren i dialog.

"Vores mål er at få forenklet lovgivningen, der er tre forskellige love, der giver ret til fysioterapi. Derfor vil vi gerne have systemet forenklet, så vores medlemmer får det rette tilbud på en gennemskuelig måde," siger Stig Langvad.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024