Reklamationer og tilbagekaldelser af lægemidler i år 2001 og 2002

Der er i GMP/GDP-bekendtgørelsen (1) § 25 og § 52 fastlagt retningslinier for lægemiddelvirksomheders behandling af reklamationer og tilbagekaldelser. Det er her nævnt, at Lægemiddelstyrelsen skal informeres, såfremt en virksomhed skønner, at en reklamation kan føre til en tilbagekaldelse af et lægemiddel fra markedet.

Det er vigtigt, at Lægemiddelstyrelsen foretager en grundig behandling af mulige produktfejl, som kan føre til tilbagekaldelse af et lægemiddel, idet alvorligheden af produktfejlen skal vurderes. Når der er truffet beslutning om en tilbagekaldelse af et lægemiddel, er der flere forhold, hvis relevans skal undersøges. Herunder om lægemidlet eksporteres og kan være importeret til Danmark ved parallelimport. Der skal endelig foretages en beslutning om, hvor langt ud i distributionskæden lægemidlet skal trækkes tilbage (grossist, apotek, forbruger), og om det er relevant at informere andre lægemiddelmyndigheder om tilbagekaldelsen.

Lægemiddelstyrelsen modtager information om mange forskellige produktfejl, som kan medføre tilbagekaldelse af et lægemiddel. Endvidere modtages oplysninger fra virksomhederne om allerede effektuerede tilbagekaldelser af et lægemiddel.

Virksomhederne er underlagt regler for god fremstillings- og distributionspraksis ((1) m.fl.), som bidrager til at mindske fejlmulighederne under fremstilling og distribution af lægemidler. Lægemiddelstyrelsen kontrollerer ved inspektioner stikprøvevist om virksomhederne overholder disse regler. Lægemiddelstyrelsen hjemtager endvidere løbende udvalgte lægemidler og kontrollerer pakning og etiket samt analyserer lægemidlet.

Desuden modtages en del indberetninger fra andre landes lægemiddelmyndigheder om tilbagekaldelser iværksat i de pågældende lande. Efter gensidige aftaler orienteres vi om de mest alvorlige fejl samt om fejl, hvor lægemiddelbatchen vides at være distribueret til Danmark. Ved disse indberetninger undersøges i Lægemiddelstyrelsen om det har relevans for Danmark, dvs. om lægemidlet er markedsført, er i klinisk afprøvning eller udleveret på special-udleveringstilladelse. Hvis de fejlbehæftede batcher er på det danske marked, foretages en tilbagekaldelse.

Resultater

Resultatskemaerne for reklamationer og tilbagekaldelser for 1997-2000 (2) er udbygget med resultater fra år 2001 og 2002 (tabel 1 og tabel 2).

I år 2001 blev der i alt indberettet 166 reklamationer og tilbagekaldelser og i år 2002 blev der i alt indberettet 192 reklamationer og tilbagekaldelser til Lægemiddelstyrelsen. Antallet af indberetninger er stigende fra år til år, og de 192 indberetninger i år 2002 er det højeste, der er rapporteret de sidste 6 år (tabel 1).

Antallet af brugerreklamationer (patient, læge, apotek) var i 2001 og 2002 hhv. 7 og 17, som er et fald i forhold til år 2000, hvor der var 35 (tabel 1). Der ses også et fald i fejl fundet ved Lægemiddelstyrelsens kontrol med lægemidler, hvor der i 2001 og 2002 er fundet hhv. 9 og 3 fejl mod 15 det foregående år.

Stigningen i indberetninger skyldes således flere indberetninger fra udenlandske myndigheder samt fra fremstillere og importører.

I 2001 og 2002 var der næsten en fordobling i antal meddelelser fra udenlandske myndigheder om tilbagekaldelser i det pågældende land i forhold til år 2000. I 2001 skyldes stigningen hovedsagelig "afvigelser fra specifikationer" samt "påfyldning, pakning og etikettering" og i 2002 skyldes stigningen hovedsagelig "kontamineringsproblemer" og "andre fejl". Stigningen i indberetninger fra udenlandske myndigheder resulterede i 28 sager, der havde relevans for Danmark i 2002, og 15, der havde relevans for Danmark i 2001. Det er en væsentlig stigning i forhold til år 2000, hvor kun 4 sager havde relevans for Danmark.

I 2001 og 2002 er indberettet 3 hhv. 7 tilfælde, hvor en udenlandsk myndighed har foretaget tilbagekaldelser på grund af bivirkninger, og i 2002 var der 4 tilfælde, hvor dette havde relevans for Danmark.

Der er observeret en mindre stigning i antal indberetninger fra fremstillere og importører fra 55 i år 2000 til 60 i år 2001 og 67 i år 2002. Stigningen skyldes hovedsagelig ”kontamineringsproblemer" og "afvigelser fra specifikationer", hvorimod der er sket et fald i indberetninger vedrørende "påfyldning, pakning og etikettering".

I de sidste 3 år har der været en tendens til, at det totale antal indberetninger vedrørende "kontamineringsproblemer" og "bivirkninger" er stigende, hvorimod antallet af indberetninger vedrørende " påfyldning, pakning og etikettering" er faldende.

Tabel 2 viser en oversigt over tilbagekaldelser af lægemidler foretaget i Danmark, dvs. hvor den pågældende batch enten er fremstillet i eller importeret til Danmark, fordelt på tilbagekaldelsesklasser. Endvidere fremgår antallet af reklamationer, der ikke har ført til tilbagekaldelser, samt andelen af lægemiddelbatcher, der ikke er tilført Danmark.

Antallet af tilbagekaldelser er steget i år 2002 fra et nogenlunde konstant niveau de foregående år, hvorimod antallet af reklamationssager viser en faldende tendens. En større og større andel af de lægemidler, der tilbagekaldes i de øvrige lande, er ikke tilbagekaldt i Danmark, fordi det pågældende batchnummer ikke er tilført (tabel 2).

Tilbagekaldelser er klassificeret efter, hvor alvorlige følger produktfejlen kan medføre. Ved klasse I fejl drejer det sig om fejl, som kan medføre en alvorlig sundhedsmæssig risiko. Dette kan for eksempel være en injektionsvæske, som er mikrobielt forurenet eller et forkert aktivt stof i et lægemiddel. Klasse II er fejl, som kan have sundhedsmæssige konsekvenser, f.eks. ved en forkert mængde af aktivt stof i lægemidlet, men hvor afvigelsen ikke er kritisk. Klasse III er fejl, som ikke skønnes at have sundhedsmæssige konsekvenser. Dette kan for eksempel være ubetydelige fejl i tekster på lægemiddelpakninger.

I 2001 var der totalt 34 Klasse I fejl, hvoraf de 9 blev tilbagekaldt i Danmark, og i 2002 var der 40 Klasse I fejl, med 13 der blev tilbagekaldt i Danmark (tabel 2). I begge årene er hovedparten af fejlene observeret i injektionspræparater. Eksempler på fejltyper er kontaminering med glaspartikler, sorte partikler og mikroorganismer eller porøse ampultoppe. Af andre fejl kan nævnes produktion af for stærke eller svage enheder. Herudover er der for faste og flydende doseringsformer fundet mix-up med andet lægemiddel/anden styrke, forkert præparatnavn på inder- og/eller yderemballage samt produktion af enheder med for højt indhold af aktivt stof.

I 2001 var der totalt 82 Klasse II fejl, hvoraf de 32 blev tilbagekaldt i Danmark, og i 2002 var der 92 Klasse II fejl, med 38 der blev tilbagekaldt i Danmark (tabel 2). Af de lægemidler, som blev tilbagekaldt i Danmark, kan der sammenlagt for år 2001 og 2002 nævnes følgende eksempler på fejltyper: mix-up af forskellige styrker tabletter; vækst på tabletter eller tilstedeværelse af hårde partikler; specifikationsafvigelser; forkert indlægsseddel, etikettering, ugedags-mærkning eller udløbsdato; partikler ved udløb i injektions- og infusionsvæsker; for lavt indhold af aktivt stof i injektions- og inhalationsvæsker; utætte beholdere; knuste tabletter i blistrer; injektionsvæsker, der ikke kan oprystes; anvendelse af ikke godkendt råvare eller injektionsvæsker, der er varmebehandlet to gange.

I 2001 var der totalt 32 Klasse III fejl, hvoraf de 18 blev tilbagekaldt i Danmark, og i 2002 var der 30 Klasse II fejl, med 21 der blev tilbagekaldt i Danmark (tabel 2). Af de lægemidler som blev tilbagekaldt i Danmark kan der sammenlagt for år 2001 og 2002 nævnes følgende eksempler på fejltyper: manglende batchnummer; mix-up af batchnumre; forkert udløbsdato; forkert mængde i beholder; nedsat holdbarhedstid; styrke ikke i orden i restløbetiden; udenlandsk mærkning; utætte blisterpakninger; stærk lugt ved tabletter; for få blisterkort i pakningerne eller misfarvning.

Konklusion

Der var i år 2001 og 2002 færre indberetninger i form af reklamationer eller fund ved Lægemiddelstyrelsens kontrol, men flere indberetninger fra fremstiller/importør eller udenlandsk myndighed end i de foregående 4 år.

Faldet i indkomne reklamationer kunne være en indikation af, at fejlbehæftede lægemidler effektivt tilbagekaldes, inden de når ud til brugerne.

Antallet af faktisk udførte tilbagekaldelser i Danmark var højere i 2002 i forhold til de foregående år. Klasse II tilbagekaldelser udgjorde som hidtil den største andel af tilbagekaldelserne.

Der ses en fordobling i antal af indberetninger fra udenlandske myndigheder i 2001 og 2002 i forhold til 2000. Dette kan skyldes øget opmærksomhed på udveksling af information og/eller reelt flere tilbagekaldelser og er sandsynligvis lidt forøget som følge af den indgåede gensidige handelseaftale (MRA) med Canada. Antallet af bivirkningssager er øget, både i forekomster og i antal sager, der havde relevans for Danmark.

Lægemiddelstyrelsens bekendtgørelse nr. 264 af 4. april 1997 om god fremstillingspraksis (GMP) og god distributionspraksis (GDP) for lægemidler. Claus Mortensen og Lene Thomsen Farmaceuten, 16/2001, side 10-11. Reklamationer og tilbagekaldelser i 2000.