Sankt Hans Hospital nedlægger P

I disse mange svar fra fra sundhedsministeren kan man bl.a. læse, at Sankt Hans Hospitalplanlægger at nedlægge afdelingerne P og U. Han oplyser desuden, at 167 sindslidende er på venteliste til en eller anden form for bolig.
Claus Iversen
Dokumentation
Spørgsmål 140:
"Ministeren bedes oplyse præcist, hvilke afdelinger H:S ønsker at nedlæg- ge/nedskære på Sankt Hans Hospital og med hvilke begrundelser?"

Sundhedsministerens svar:
Jeg har til brug for min besvarelse anmodet H:S om en udtalelse. Jeg har modtaget følgende udtalelse, som jeg kan henholde mig til: ”Sankt Hans Hospital planlægger at nedlægge afdelingerne P og U for i stedet at oprette en ny afdeling L, hvis kompetencer og ressourcer målrettes imod opgaver i forhold til langtidsrehabilitering af patienter. Der planlægges lukket 4 patientafsnit: Afsnittene P13, P7, U4 og M12 (hvoraf M12 i forvejen er midlertidigt lukket på grund af personalemangel). Afsnittene U2 og U3 planlægges sammenlagt i lokalerne, der bliver ledige ved lukning af U4. Den herved frigjorte bygningsmasse gør det muligt helt overvejende at samle de patientafsnit, der kommer til at indgå i den kommende afdeling L på vesthospitalet, og herunder også at foretage afsnitssammenlægninger indenfor den ramme for re- duktion på 60 sengepladser, der har været udgangspunktet for planlægningen. Udgangspunktet for denne reduktion er, at Sankt Hans Hospital i budget 2002 har 435 normerede senge. Heraf er M12 som nævnt med ca. 15 senge i øjeblikket ned- lukket. Således forventes andre ca. 45 senge nedlukket inden udgangen af 2004.”

Spørgsmål 141:
”Hvad er belægningsprocenten på de afdelinger, der ønskes nedlagt?” Indenrigs- og Sundhedsministeriet 3.s.kt.j.nr. 2003-12140-43 Den   SAB/Dokument 5

3

Sundhedsministerens svar:
Jeg har til brug for min besvarelse anmodet H:S om bidrag. H:S har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: ”Belægningsprocenten ved de afdelinger, der ønskes nedlagt, er: Afsnit der planlægges lukket (Orlov fraregnet i sengedage) Belægnings- procent nor- merede plad- ser 2002 Belægnings- procent   disponible pladser 2002 U4 87,3% 97,5% P7 85,9% 85,9% P13 78,4% 78,4% Afsnit, der planlægges reduceret U2 96,4% 96,4% U3 96,3% 96,3% Samlet belægningsprocent for de 3 afsnit der planlægges nedlukket 84,2% 90,0% Samlet belægningsprocent for de 2 plan- lagt reducerede afdelinger 93,9% 95,5% Den samlede belægningsprocent for H:S   (Ekskl. Sct. Hans Hospital) var i 2002 92,1% 94,8% Inklusiv Sct. Hans Hospital 91,3 95,9%”

Spørgsmål 142:
”Ministeren bedes oplyse, hvilke konkrete planer der er for at skaffe nye boliger (so- cialpsykiatrisk bocenter, bofællesskaber mv.) til at dække det øgede behov for sær- lige boliger, som en eventuel nedlæggelse af sengepladser på Sankt Hans Hospital vil skabe?”

4

Sundhedsministerens svar:
Jeg har til brug for min besvarelse anmodet Københavns og Frederiksberg kommu- ner om en udtalelse. De har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: Københavns Kommune udtaler: ”Indledningsvis henvises til, at nedlæggelsen af senge på Sankt Hans Hospital og den dertil knyttede etablering af opsøgende psykoseteams ifølge H:S primært vil berøre patienter med bopæl i Københavnsområdet med hyppige genindlæggelser. Disse patienter forventes – modsat en del langtidsindlagte patienter på Sankt Hans Hospital – som regel at have egen bolig. Det er dog uvist i hvilket omfang, H:S’ Psy- kiatriplan vil have konsekvenser for de sociale tilbud, herunder botilbud, i Køben- havns Kommune. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommune kan tilslutte sig de overordnede principper i H:S´ Psykiatriplan om bl.a. bedre kontinuitet, bedre pa- tientforløb og bedre samarbejde. Forvaltningen kan endvidere tilslutte sig, at det bør være et udgangspunkt for psykiatrisk behandling og støtte, at det er muligt at kom- me sig efter alvorlige psykiske lidelser både helt og delvist, og at det er betydnings- fuldt, at kontakten mellem ansatte og patient/bruger præges af denne synsvinkel og af håb, udvikling og respekt. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommune er dog bekymre- de for, om en gennemførelse af planen samlet set vil få konsekvenser for forvaltnin- gen i form af et øget pres på socialpsykiatrien: botilbud, dagtilbud, omsorg og pleje samt andre sociale tilbud og ydelser, der knytter sig til den enkelte psykisk syge bruger i egen bolig. Der blev på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens foranledning den 5. februar 2003 afholdt et møde med deltagelse af de medlemmer af H:S´ bestyrelse, som er udpeget af Borgerrepræsentationen, samt medlemmerne af Familie- og Arbejds- markedsudvalget i Københavns Kommune. Der var på mødet bred enighed om, at H:S Direktionen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen nu sammen søger at beregne konsekvenserne af H:S Psykiatriplan 2003. De dele af planen, der har kon- sekvenser for det sociale område, drøftes nærmere med henblik på at opstille en fælles tidsplan for at sikre tidsmæssig overensstemmelse. I øvrigt drøftes planens konsekvenser og dens gennemførelse løbende. Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard anførte, at det er vigtigt for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommune, at der ikke gennemføres ændringer, inden de nødvendige sociale tilbud er etableret.

5 I Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er der i forbindelse med budget 2003 bevilget 6 mio. kr. til bostøtte til psykisk syge, handicappede og andre socialt udsat- te. Midlerne planlægges målrettet bostøtte således, at etableringen af botilbud under- støttes ved personalestøtte til brugere, som har behov for støtte i hverdagen i form af en forholdsvis beskeden personaledækning i f.eks. satellitboliger til et bocenter, opgangsfællesskaber og solistboliger. De 6 mio. kr. vurderes at kunne dække støtte til omkring 30 botilbud.   Vedr. botilbud til psykisk syge er der konkrete planer om drift af 12 satellitboliger til det socialpsykiatriske bocenter Ringbo. Projektet er under planlægning, herunder indhentelse af nødvendig godkendelse i Gladsaxe Kommune som bocentret Ringbo er beliggende i. Herudover arbejdes der for at etablere 5 boliger til psykisk syge i en af boligselskabet KAB´s afdelinger.” Frederiksberg Kommune udtaler: ”Frederiksberg Kommune har nogle planer eller overvejelser vedrørende udbygning af botilbud, der dog ikke er afstedkommet af den eventuelle nedlæggelse af senge- pladser på Sankt Hans Hospital. Disse planer eller overvejelser vedrører dels etablering af solistboliger eller op- gangsfællesskab, dels etablering af et beskyttet botilbud for sindslidende, der har brug for et længerevarende eller permanent botilbud med døgnstøtte. Vi har netop ansøgt Socialministeriet om puljemidler til et sådant botilbud. Det kan i øvrigt oplyses, at Frederiksberg Kommune pt. har 12 patienter på Sankt Hans Hospital, hvoraf måske 6-7 vil skulle have et andet tilbud. Det er vores umid- delbare vurdering, at dette vil kunne lade sig gøre, dels i lyset af ovenstående, dels fordi de andre eksisterende tilbud også vil kunne komme på tale.”

Spørgsmål 143:
”Ministeren bedes oplyse, hvor mange skizofrene patienter i H:S-området, der på nuværende tidspunkt er visiteret og placeret på venteliste for særlige botilbud – hvor lang er den gennemsnitlige ventetid – og hvordan antallet af skizofrene har udviklet sig i de senere år?”

6

Sundhedsministerens svar:
Jeg har til brug for min besvarelse anmodet Københavns og Frederiksberg kommu- ner om en udtalelse. De har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: Københavns Kommune udtaler: ”Aktuelt er der 99 personer fra H:S-området, som er indstillet og godkendt til en bocenterbolig. Heraf er 5 på vej til at flytte ind i en ledig bolig. Det reelle antal ventende fra H:S-området på ventelisten er således 94. Herudover er der 76 personer fra H:S-området på venteliste til solistboli- ger/akutboliger/bofællesskaber/kollegiefællesskaber og lignende. Heraf er 3 på vej til at flytte i en ledig bolig. Det reelle antal ventende er således 73. De ventendes diagnoser er ikke opgjort, men andelen af ansøgere med skizofre- ni-lidelser udgør mindst 90%. Den gennemsnitlige ventetid til en bocenterbolig er ca. 12–15 måneder. Den gennemsnitlige ventetid til en solistbolig er 1½ - 2 år, til bofællesskab 4–6 måne- der og til akutbolig et halvt år.” Frederiksberg Kommune udtaler: ”Kommunen har for tiden 8 sindslidende på venteliste til psykiatrisk plejehjem og 2 på venteliste til psykiatrisk bofællesskab. Ventetiden varierer over tid og er van- skelig at beregne som et gennemsnit, men den vurderes minimum at være 2-3 måneder. Med hensyn til antallet af personer med skizofreni har dette i de senere år været forholdsvis konstant.” Jeg kan tilføje, at jeg også har fået følgende supplerende oplysninger fra Sankt Hans Hospital, som jeg kan henholde mig til: ”Den 15. marts 2003 havde Sankt Hans Hospital 54 patienter med diagnosen skizo- freni på venteliste til botilbud. Heraf var 30 indstillet til socialpsykiatrisk bocenter, de 29 var godkendt til det indstillede.   Den gennemsnitlige ventetid (middelværdien af ventetid) for disse patienter fra an- søgning til socialpsykiatrisk bocenter til opgørelsestidspunktet den 15. marts 2003 var 429 dage.

7 Antallet af skizofrene udskrevet fra Sankt Hans Hospital har udviklet sig således de senere år: 1998 398 patienter 1999 415 patienter 2000 368 patienter 2001 403 patienter 2002 326 patienter Sengedage brugt af patienter med skizofreni: 1998 83389 1999 78465 2000 85591 2001 86691 2002 81279”

Spørgsmål 144:
”Ministeren bedes oplyse, hvad den gennemsnitlige liggetid er på de afdelinger, som planlægges nedlagt på Sankt Hans Hospital, sammenholdt med gennemsnit- tet for psykiatriske afdelinger i H:S?”

Sundhedsministerens svar:
Jeg har til brug for min besvarelse anmodet H:S om et bidrag. H:S har oplyst føl- gende, som jeg kan henholde mig til: ”Nedenfor ses oversigt over den gennemsnitlige liggetid på de afdelinger, der planlægges nedlagt: Afsnit der planlægges lukket Gennemsnitlig liggetid U4 148,3 dage P7 224,9 dage P13 243,7 dage Afsnit, der planlægges reduceret U2 250,9 dage U3 219,4 dage For fuldstændighedens skyld skal det tilføjes, at middelindlæggelsestiden for de indlagtes samlede indlæggelsestid på Sankt Hans Hospital ved en opgørelse den

8 15. maj 2002 var 861 dage. Medianliggetiden er tilsvarende for den samme patient- gruppe 230 dage.” H:S oplyser, at gennemsnittet for psykiatriske afdelinger i H:S (beregnet som sum- men af sengedage for de udskrevne patienter divideret med antallet af udskrivnin- ger) i 2002 var, som det fremgår af nedenstående tabel: Psykiatri/somatik: Psykiatri Årstal: 2002 Gennemsnitlig liggetid Alle hospitaler 7.426 47,4 352.110 Amager Hospital 1.219 26,7 32.518 Bispebjerg Hospital 1.808 34,2 61.812 Frederiksberg Hospital 810 40,4 32.736 Hvidovre Hospital 1.309 32,5 42.490 Rigshospitalet 1.342 23,9 32.136 Sct. Hans Hospital 938 160,4 150.418 Sygehus Udskrivninger Sengedage for udskrevne

Spørgsmål 145:
”Ministeren bedes oplyse, hvordan H:S vil forhindre kapacitetsproblemer af lignende art, som der opstod, da man nedlagde sengepladser i forbindelse med oprettelse af distriktspsykiatrien, hvis der nedlægges psykiatriske sengepladser på Sankt Hans Hospital?”

Sundhedsministerens svar:
Jeg har anmodet H:S om et bidrag til min besvarelse. H:S har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: ”H:S´ opsøgende indsats retter sig primært mod kroniske patienter, som i dag ind- lægges hyppigt og kortvarigt på afdelingerne i byen.   Disse patienter vil med en aktiv og opsøgende indsats i nærmiljøet få øget livskvali- tet og undgå nogle af de mange indlæggelser. Herved frigøres sengepladser i byen til en del af de patienter, der i dag indlægges på Sankt Hans Hospital. Og derigen- nem skabes bedre muligheder for en behandling i samarbejde med familie og net- værk. Der er således tale om en kæde af ændringer.

9 I forhold til den aktivitet der flyttes til byen, overgår ansvaret for de enkelte patienter til de akutte psykiatriske afdelinger. Til varetagelse af de ekstra patienter oprettes følgende inden udgangen af 2004 i byen: ·    OPUS udbredes til at omfatte hele H:S optageområde. Dette vil kræve en fordobling af den nuværende indsats.   ·    Der udbygges med yderligere opsøgende psykoseteams – i første omgang så der er mindst et opsøgende psykoseteam i hvert af by-hospitalernes op- tageområder. Med de nuværende optageområder og de to opsøgende psy- koseteams der i forvejen etableres i 2003, vil det indebære oprettelse af 3 nye opsøgende psykoseteams.   Psykiatrien i H:S er fordelt på seks hospitaler med i alt 1048 sengepladser og 14 distriktspsykiatriske centre (Budget 2002). 45 senge udgør således lidt over 4 % af den samlede psykiatriske sengemasse.   Det vil i udmøntningen af H:S Psykiatriplan være helt centralt at sikre, at nedlægnin- gen af sengepladser følges nøje og løbende vurderes og revurderes om nødven- digt.”

Spørgsmål 146:
”Mener ministeren, at H:S har taget de nødvendige konkrete tiltag, for at undgå at reduktionen af langtidsbehandlingssengepladser inden for H:S-psykiatriområdet forøger antallet af svingdørspatienter? Og i givet fald hvilke tiltag?”

Sundhedsministerens svar:
Jeg har anmodet H:S om et bidrag til min besvarelse af spørgsmålet. H:S har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: ”Reduktionen af sengepladser på Sankt Hans Hospital skal ses i sammenhæng med den i spørgsmål 145 beskrevne kæde af ændringer, som netop tilstræber at skabe bedre behandlingstilbud for svingdørspatienter. Den forventede sparede sengekapacitet anvendes til patienter med rehabiliteringsbehov, som derved kan blive behandlet på afdelingerne i København og Frederiksberg i stedet for på Sankt Hans Hospital. Sankt Hans Hospital koncentrerer sig om specialfunktioner- ne langtidsrehabilitering, misbrugspsykiatri, retspsykiatri og hjerneskadebehand- ling.  

10 Der er derfor ikke en forventning om at antallet af svingdørspatienter forøges på baggrund af omorganiseringen, men at de eksisterende svingdørspatienter får et målrettet ambulant behandlingstilbud (Opsøgende psykoseteam og OPUS).”

Spørgsmål 147:
”Hvilken sikkerhed mener ministeren at have for, at nedlæggelser- ne/nedskæringerne på Sankt Hans Hospital ikke blot vil føre til (endnu) flere hjemløse sindssyge? Og mener ministeren, at der er tilstrækkelig fokus på denne problemstilling, således at problemerne ikke blot skubbes rundt mellem myndig- hederne?”

Sundhedsministerens svar:
H:S har ved brev af 29. januar 2003 nærmere redegjort for planerne på psykiatri- området i H:S. Det fremgår bl.a., at H:S ikke anser psykiatriplan 2003 for en spa- replan, men at der er tale om en omfordeling af opgaver og ressourcer inden for den økonomiske ramme, så der lægges øget vægt på opsøgende og ambulante tilbud i tæt samarbejde med den sociale sektor. Den forventes således at give psykiatrien et kvalitetsløft efter de nyeste behandlingsprincipper og indebærer en delvis omorganisering i udmøntningen af første etape fra sengebaseret behand- ling til distriktspsykiatri. Endvidere har jeg hæftet mig ved, at det af H:S’ brev fremgår, at det i udmøntnin- gen af psykiatriplanen vil være helt centralt at sikre, at sengepladser ikke ned- lægges for hurtigt, og at patienter med behov for indlæggelse fortsat vil blive ind- lagt.   Jeg vedlægger H:S’ brev af 29. januar 2003 til Sundhedsudvalget, idet jeg tillige henviser til besvarelsen af spørgsmål 148.

Spørgsmål 148:
”Mener ministeren, at opsøgende psykoseteams rent praktisk kan forhindre, at der kommer flere hjemløse psykotiske i hovedstadsområdet? Og hvilke mulighe- der mener ministeren, at de opsøgende psykoseteams rent faktisk vil have for at skaffe hjemløse psykotiske midlertidig eller permanent bolig?” . / .

11

Sundhedsministerens svar:
Jeg har anmodet H:S om et bidrag til min besvarelse af spørgsmålet. H:S oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til: ”Målgruppen til Opsøgende Psykoseteam består af patienter med følgende karak- teristika: ·     I aldersgruppen 18–65 år ·    Med bopæl i de fire bydele i H:S’ optageområde, hvor opsøgende psyko- seteam indføres ·    Som tilhører målgruppen   o   Og kan diagnosticeres med en af følgende svære sindssygdom- me: o   Skizofreni o   Paranoid psykose o   Skizoaffektiv psykose o   Bipolær affektiv psykose o   Herudover skal patienterne i indsatsgruppen opfylde mindst et af følgende kriterier: o   Mindst 4 indlæggelser inden for de sidste 2 år - eller o   Mindst 50 indlæggelsesdage indenfor de sidste 2 år - eller o   En bidiagnose med misbrug – eller o   Ustabil i forhold til behandlingen (udeblevet fra mindst 25% af ambulante aftaler, afsluttet uplanlagt fra 25% af indlæggelserne, undlader at tage den ordinerede antipsykotiske medicin i mindst 25% af tiden) - eller o   Kan vanskeligt udnytte distriktspsykiatriens tilbud - eller o   I fare for at miste sin bolig – eller o   Tilhører den diagnostiske målgruppe og er i kontakt med den praktiserende læge, socialforvaltning eller andre instanser, men som ikke tidligere kunne motiveres for, eller har magtet at søge psykiatrisk hjælp – eller som ikke har kunnet etablere kontakt grundet hyppigere flytninger eller hjemløshed. Det er den patientgruppe, som vil få mindre behov for indlæggelse.   I Distriktspsykiatrisk Center Indre Nørrebro lavede man i 2001 en sociodemogra- fisk tværsnitsundersøgelse af klientellet. 119 psykotiske patienter tilhørte ovenfor nævnte målgruppe. Ingen af disse patienter var hjemløse. Denne undersøgelse tyder derfor på, at behandlingstilbuddet med Opsøgende Psykoseteam ikke i særlig stort omfang omhandler patienter, som er hjemløse. Derfor er der ikke en forventning om, at antallet af hjemløse sindssyge i København og Frederiksberg stiger på baggrund af psykiatriplanen.”  

12

Spørgsmål 149:
”Hvad forstås der konkret ved langtidsrehabilitering som nyt speciale på Sankt Hans Hospital, og på hvilken måde adskiller det sig fra de nedlægningstruede afdelingers nuværende funktioner?”

Sundhedsministerens svar:
Jeg har til brug for min besvarelse anmodet H:S om en udtalelse. H:S oplyser føl- gende, som jeg kan henholde mig til: ”I H:S Psykiatriplan 2003, Mål og opgaver beskrives et udkast til senere administra- tiv godkendelse, som H:S Sundhedsfagligt Råd for Psykiatri har udarbejdet vedrø- rende langtidsrehabilitering:   Målgruppen for behandlingstilbuddet er patienter med behov for langtidsrehabilite- ring under indlæggelse i en afgrænset periode, og som opfylder følgende kriterier: ·    Aldersgruppen 18–65 år ·    Bopæl i H:S´optageområde ·    Diagnostisk omhandlende patienter indenfor ICD-10, F 20–39, fortrinsvis ski- zofreni og affektive lidelser, men også skizotypisk sindslidelse, paranoid- el- ler skizoaffektiv psykose eller uspecifik ikke organisk psykose ·    Behov for en differentieret behovsvurdering og intensiv optræning, som bedst tilgodeses i specialiserede indlæggelsesforløb som led i det samlede patientforløb. ·    Psykotiske patienter med misbrugsproblematik og retslig foranstaltning ind- går i behandlingstilbuddet. ·    For patienter med svært misbrug eller særligt komplicerede retslige forhold må i stedet primært overvejes henvisning til specialtilbud for disse patient- grupper. ·    Hensynet til individuelle behandlingsforløb bør muliggøre fleksibilitet i forhold til såvel alderskriteriet som kriteriet for behandlingens varighed. Efter en administrativ godkendelse vil målgruppebeskrivelsen være udgangspunkt for en stillingtagen til opgaver, funktion og indhold. Denne proces indebærer et tæt samarbejde med Sankt Hans Hospital, herunder en stillingtagen til evt. forskelle mellem de nuværende og fremtidige funktioner på hospitalet. Det er derfor ikke mu- ligt på nuværende tidspunkt at vurdere sådanne eventuelle forskelle.”

13

Spørgsmål 150:
”Hvordan sikrer man sig at de nedlagte afdelingers særlige ekspertise med hen- syn til langtidsbehandling ikke går tabt, og at langtidsbehandlingen varetages andetsteds på tilstrækkeligt højt niveau?”

Sundhedsministerens svar:
Jeg har til brug for min besvarelse anmodet H:S om en udtalelse. H:S udtaler føl- gende, som jeg kan henholde mig til: ”Langtidsrehabilitering vil som beskrevet i svar på spørgsmål 149 fortsat skulle finde sted på Sankt Hans Hospital, og hospitalets særlige ekspertise med hensyn til langtidsbehandling vil derfor generelt set ikke gå tabt. De opgaver, som berører en rehabilitering, som ikke kræver en differentieret behovsvurdering og intensiv optræning i specialiserede indlæggelsesforløb, skal fremover have behandlings- tilbud i sengeafdelinger eller distriktspsykiatrien i København eller Frederiksberg, som i forvejen har ekspertisen hertil.   Sankt Hans Hospital har en særlig ekspertise mht. rehabilitering af yngre voksne psykotiske patienter. H:S vil forsøge at mindske et evt. tab af viden på dette om- råde ved at lade faglige repræsentanter fra disse afdelinger indgå i arbejdet med at beskrive opgaver, funktion og indhold vedrørende behandlingstilbud for unge patienter med debuterende psykose.” Spørgsmål 151: ”Vil nedlæggelsen betyde, at der sættes midler til at aflaste og støtte psykotiskes familie?” Svar: Jeg har til brug for min besvarelse fået følgende oplysninger fra H:S, som jeg kan henholde mig til: ”Aflastning og støtte af psykotiske patienters familie indgår som en naturlig del af patienternes behandlingsplan i H:S Psykiatrien. H:S Psykiatriplan 2003 indebærer en udvidelse af tilbuddet til yngre debuterende psykotiske patienters familie i OPUS, hvor familiebehandling indgår med særlig vægt.”

14 Spørgsmål 152: ”Hvad agter H:S, efter ministerens opfattelse, at gøre for de patienter, der ikke har familie til at støtte behandlingen, og hvor stor en andel drejer det sig om?” Svar: Jeg har til anmodet H:S om et bidrag til min besvarelse. H:S oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til: ”Blandt patienterne på Sankt Hans Hospital, som indgår i hospitalets fremtidige funktioner (langtidsrehabilitering, retspsykiatri, misbrugspsykiatri og hjerneskade- behandling) vil der være patienter, der har familie og netværk med begrænsede ressourcer til at støtte behandling og rehabilitering. Disse patienter vil fortsat blive behandlet på hospitalet.   Antallet af patienter, der ikke har familie eller andet netværk til at støtte behand- lingen, er en vanskelig definerbar parameter, som ikke er meningsfuld at arbejde med og derfor ikke gøres op. Ofte findes der et netværk, som man ikke nødven- digvis er bevidst om på sengeafdelingerne, men som viser sig, når behandlingen bliver opsøgende og finder sted i patientens nærmiljø. Under alle omstændighe- der er etableringen af et nyt eller styrkelsen af et eksisterende netværk – privat eller professionelt – en naturlig del af al psykiatrisk behandling. Og denne del af behandlingen har de bedste betingelser nær patientens bopæl.” Spørgsmål 153: ”Ministeren bedes oplyse, om den særlige indsats som de nedlægningstruede afde- linger på Sankt Hans Hospital gør for at reetablere kontakt med sociale netværk, vil fortsætte?” Svar: Jeg har til brug for min besvarelse fået følgende udtalelse fra H:S, som jeg kan hen- holde mig til:   ”H:S forventer at denne særlige indsats, som er en naturlig del af et psykiatrisk behandlingstilbud, vil fortsætte. Supplerende udtaler Sankt Hans Hospital: ”Det er
15 hospitalets politik at varetage denne opgave på samme høje niveau og efter indi- viduelle hensyn overfor alle patienter.”

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024