SARS rejseanbefalinger - 24. juni 2003

Claus Iversen
Dokumentation
Sundhedsstyrelsen ophæver, i samråd med Statens Serum Institut, advarslen mod rejser til Beijing i Kina. Denne beslutning er taget på baggrund af en ny vurdering fra verdenssundhedsorganisationen WHO. Der advares således ikke længere mod udlandsrejser begrundet i SARS.

Rejsende bør være opmærksom på, at der stadig er lokal smitte med SARS i Taiwan og i Toronto (Canada), og at der fortsat er udrejsescreening i lufthavnene i Taiwan og Toronto.

I Kina og andre områder, som har været berørt af SARS, vil der i længere tid fremover være en intensiv overvågning. Man er opmærksom på, at SARS kan give anledning til nye epidemier, hvis blot man har overset et enkelt sygdomstilfælde. Man ved endnu ikke, hvordan SARS er opstået, og om der er et muligt smittereservoir i vilde dyr i Kina. Rejsende bør fortsat følge udviklingen, hvilket blandt andet kan ske på Statens Serum Instituts hjemmeside.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024