Second Opinion: Opgørelse over de første 6 måneder

Sundhedsstyrelsen har nedsat et panel vedrørende eksperimentel behandling, som skal rådgive om behandling af patienter, der har en livstruende kræftsygdom.
Sandra Schwartz
Dokumentation
Sundhedsstyrelsen nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet rådgiver om behandling af patienter, der har en livstruende kræftsygdom eller anden lignende livstruende sygdom, som der ikke umiddelbart kan tilbydes behandling for på offentlige sygehuse her i landet eller i henhold til reglerne om højtspecialiseret og forskningsmæssig behandling i udlandet. Regler for ordningen fremgår af §26 i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. nr. 564 af 20. juni 2003 (tidligere nr. 1162 af 16. december 2002).

Panelet kan i henhold til reglerne give råd om yderligere udredning og behandling i Danmark, højtspecialiseret behandling i udlandet, forskningsmæssig behandling i Danmark, forskningsmæssig behandling i udlandet, eksperimentel behandling i Danmark og eksperimentel behandling i udlandet. Der kan således kun gives råd om eksperimentel behandling i udlandet, når øvrige behandlingsmulighederne i Danmark er udtømte, og der ikke findes mulighed for højtspecialiseret eller forskningsmæssig behandling i udlandet. Panelets råd gives til den henvisende læge på baggrund af oplysninger fra denne. Panelet kan indhente yderligere oplysninger, hvis det skønnes nødvendigt.

Patienter med kræft eller andre livstruende sygdomme har med ordningen fået en unik mulighed for at få vurderet, hvorvidt der kan tilbydes dem yderligere behandling i Danmark eller i udlandet. I denne vurdering indgår i mange tilfælde rådgivning fra ikke blot danske men også fra udenlandske eksperter. Ordningen er så vidt vides den eneste af sin art i Europa og følges med stor interesse i udlandet.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024