SF: Al den mad gør os syge

En sundhedspakke: Mere af det sunde - mindre af det skadelige:

Mange af de helt store sundhedsproblemer i de rige lande skyldes, at vi spiser for meget og for dårligt, samtidig med, at vi bevæger os for lidt. Det er en ny type problem i menneskets historie. Og det er et politisk problem, for det har vist sig, at en stor del af befolkningen ikke kan håndtere problemet selv. Det skyldes blandt andet, at både dårlige madvaner og fedtceller grundlægges i barndommen.

SF foreslår gratis mad til alle børn i daginstitution eller skole; hjælp til at fattige børn kan dyrke idræt; en omlægning af moms- og afgiftssystemet, så det tilskynder til sundere madvaner; og en finansiering ved at lægge afgifter på noget af det mest sundhedsskadelige, der findes: Cigaretter og farlige kemikalier.

Dårlige madvaner hos børn nedsætter indlæringen og skaber sundhedsproblemer i form af især fedme. Regeringen har indført mulighed for forældrebetalt mad i børnehaver. Det med betalingen duer ikke. Nogle forældre har ikke råd, og navnlig de udsatte børn kan komme til at sidde udenfor.

SF mener, at daginstitutioner og folkeskoler skal tilbyde børnene et dagligt måltid mad: Gratis, sundt, ernæringsrigtigt og så økologisk som muligt. Lovkravet skal træde i kraft i 2008, fordi det vil tage et par år at få etableret køkken- og kantinefaciliteter, hvilket med stor usikkerhed skønnes at koste ca. 750 mio. kr. pr. år i 2006-7 og ca. 500 mio. kr. i 2008.

Kommunerne modtager tilskud til driften, som i 2008 forventes at koste 1,6 mia. kr. I 2006 udgør tilskuddet 0,5 mia. kr.

Uenighed om prisen på gratis skolemad
Forbrugerministeren har fremlagt et skøn, der viser at gratis skolemad angiveligt koster 2,7 mia. kr. Det tal anser SF for helt urealistisk. Det forudsætter en pris pr. måltid på 20 kr., hvilket er meget højt sat. Det forudsætter, at alle elever spiser med hver dag (også når de er fraværende). Og endelig omfatter det alle skoleelever, og ikke kun folkeskoleeleverne. SF mener derfor, at et realistisk skøn ligger på ca. det halve. Det ligger også på linie med en norsk udredning.

I dag er der en klar tendens til at usund mad er billig, mens sundere mad er noget dyrere. Fedt kød og pålæg er billigere end magert; fisk er i steget i pris i forhold til kød; og grønsager er ofte ganske dyre, især hvis de skal være lidt spændende. Økologiske madvarer er generelt dyrere end dem, der er produceret i det industrielle landbrug, og i visse tilfælde voldsomt meget dyrere. Sodavand koster i dag mindre end for 35 år siden - selvom det generelle prisniveau er fir-femdoblet. Og det kan i den grad ses på forbruget.

Tilsammen giver det en stærk økonomisk tilskyndelse til at leve usundt! Og det gør både børn og voksne så i vidt omfang. Værst er det i familier med få penge, hvor madpriserne i sagens natur spiller en stor rolle. Dårlige madvaner giver ikke alene den enkelte et dårligere og kortere liv, men påfører også sundhedsvæsen og samfund store omkostninger i forbindelse med sygdomme, der hænger sammen med kosten.

SF mener, at prisen på mad og drikke i højere grad bør afspejle disse omkostninger. Vi skal have ærlige priser. Derfor skal usunde ting gøres dyrere gennem afgifter og/eller forhøjet moms, mens sunde ting skal gøres billigere gennem tilskud og/eller lavere moms. Sukker og fedt skal være dyrere; grøntsager og økologiske fødevarer billigere.

Ærlige priser vil få mange til at spise sundere. Det vil på langt sigt spare samfundet for mange omkostninger, men på kort sigt vil det skabe et finansieringsbehov, som fx kan dækkes ved øgede giftskatter (fx på tobak og alkohol).

SF foreslår, at der nedsættes et hurtigtarbejdende udvalg, der senest 1. maj 2006 skal komme med et forslag til "ærlige priser" på mad; herunder hvordan et sådant forslag bedst gennemføres rent teknisk.

Børns fri leg på gaden og i parker er i tilbagegang. En stigende del af tiden bruges på at "gå til noget". Der er imidlertid nogle børn, som ikke går til noget, og netop fordi det er et mindretal kan det føre til social isolation og i værste fald en kriminel løbebane. Mindre dramatisk kan det føre til fedme, fordi barnet ikke får rørt sig.

Der er et socialt mønster her. Fattige børnefamilier har meget dårligt råd til de 3-4.000 kr. det koster, hvis det ene barn skal gå til fodbold og det andet til svømning. Og normen er endda mange steder to eller flere aktiviteter pr. barn.

Blandt de fattige børnefamilier findes mange indvandrerfamilier - et problem der er blevet forværret med regeringens starthjælp og øvrige nedskæringer i kontanthjælpen - og her kan reelle eller oplevede kulturelle forskelle yderligere begrænse deltagelsen. Der hvor kommunerne forsøger at lave opsøgende arbejde, kan initiativet strande på økonomien. Det hæmmer integrationen.

SF foreslår derfor et klippekort. Det giver gratis kontingent til idrætsklubber, hvis indkomsten er under 127.000 kr., og en rabat, der gradvis aftager, til man når en husstandsindkomst på 395.000 kr., hvor man må betale almindelig pris. Reglerne svarer til reglerne for økonomisk friplads til børnepasning. Tilbuddet gælder dog højst kontingenter på op til 2.000 kr. pr. barn pr. år.

Udgiften anslås til 75 mio. kr.

Afgifter på kemikalier, der er skadelige og som markedsføres, fordi de er billigere end de sundere alternativer, skal bruges til at tydeliggøre varens sande pris. Hverken den tidligere eller den nuværende regering har været særlig kreative med hensyn til at lave kemikalieafgifter.

SF har gentagne gange foreslået afgifter indenfor en lang række områder. Afgifter som hovedsageligt vil have den effekt, at forbrugerne - hvis de er prisbevidste - vælger et produkt, der belaster miljøet mindre, og som bidrager til at få udviklet sådanne produkter, jf. eksemplet i boxen.

SF mener, at der er brug for kemikalieafgifter på:

Hovedformålet med disse afgifter er at reducere brugen af de farlige kemikalier, men de skønnes dog at kunne indbringe ca. 200 mio. kr. i 2006.

NKT Cables lancerede et PVC-frit kabel efter, at den tidligere regering indførte en PVC-afgift - som Venstre stemte imod. Det nye produkt betød, at daværende miljøminister Hans Christian Schmidt d. 22. april 2002 kunne overrække EUs miljøpris i kategorien 'grønne produkter' til NKT Cables.

Regeringen har tilsyneladende intet lært af den historie!

Regeringen valgte godt nok sidste år at følge Tyskland og forøge cigaretafgiften med ca. 1 kr. pr. pakke, men cigaretter er stadig billigere end i primo 2003. SF foreslår en forhøjelse svarende til nedsættelsen i 2003, svarende til ca. 2,40 kr. pr. pakke. Provenuet er ca. 600 mio. kr.