Slagtilfælde behandles bedre, men ikke godt nok

NYHED: Det går fremad med behandlingen af slagtilfælde på de danske sygehuse, men det er fortsat kun standarden for dødelighed, som alle regioner lever op til.
Maria Dalby
Standarden er ikke sat for højt. Det slår cheflæge Paul Bartels fast. Han er leder af Det Nationale Indikatorprojekt.

"Standarden er ikke sat for højt. Den er vejet over for det økonomiske hensyn for, hvad der kan lade sig gøre," siger han.

Svært ved at nå standard
Alligevel har alle regioner fortsat svært ved at leve op til standarderne. Det gælder blandt andet standarden for behandling med blodfortyndende medicin, som ingen af regionerne lever op til. Standarden siger, at 95 pct. af patienterne skal have behandling med den blodfortyndende medicin senest 14 dage efter indlæggelse. Det lykkedes for 82 pct. af patienterne i Nordjylland at få medicinen, mens det kun sker for 57 pct. i Region Sjælland, der er den region, der klarer sig dårligst på den indikator.

Men den gode nyhed er, at tallene er blevet forbedret fra sidste år. Og sådan ser det ud for de fleste indikatorer. Ligesom sidste år lever regionerne også op til standarden for dødelighed. 9 ud af 10 danskere er i live 30 dage efter deres slagtilfælde.

Men regionerne får ikke nogen straf, hvis de ikke kan leve op til standarderne, og det mener formanden for projektet er godt.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024