Snak bare løs i mobiltelefonen

Den tilgængelige videnskabelige viden om sammenhængen mellem mobilsendemasters placering og risiko for sygdom viser, at gældende regler er gode nok.
Claus Iversen

I Danmark og andre europæiske lande er det skønnet at videnskabelige undersøgelser ikke har givet indikationer på sundhedsmæssige problemer ved grænseværdierne fra ICNIRP i en sådan grad, at forsigtighedsprincippet i forbindelse med placering af mobiltelefonsendemaster skal bringes i anvendelse

Lars Løkke Rasmussen (V)
Sundhedsminister
Er mobiltelefoni sundhedsskadeligt? Der har ikke været gennemført undersøgelser i Danmark af sammenhængen mellem mobilsendemasters placering og risiko for sygdom. Undersøgelser fra England, Norge og Sverige tyder dog på, at vi roligt kan snakke videre.

I ingen af undersøgelserne fandt man en større eksponering fra sendemaster og TV-antenner end den, der anbefales af Commission on Non-Ionising Radiation (ICNIRP). Den tilladte grænseværdi blev altså ikke overskredet.

Danmark har valgt at følge den internationale standardiseringskommissions (ICNIRP) anbefalinger. Kommissionens medlemmer består af videnskabsfolk, der uafhængigt af industri og nationale regeringer overvåger den videnskabelige litteratur, og dermed udviklingen i forskningen.

Visse lande har opstillet grænseværdier som ligger under det niveau der anbefales af ICNIRP, og har desuden anbefalinger om placering af mobiltelefonsendemaster. Dette er for eksempel tilfældet i England og Spanien.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024